Ukraine vil oprette krigsrisikoforsikringsfond for virksomheder – finansieret via momsforhøjelse
Ukraines økonomi- og miljøminister Oleksandr Kravchenko har annonceret planer om at oprette en særlig forsikringsfond på 2–3 milliarder dollar, der skal hjælpe virksomheder med at komme sig efter russiske angreb. Fonden skal blandt andet finansieres ved at hæve momsen fra 20 til 21 procent. Udbetalinger er planlagt at begynde 1. januar 2027, hvis der findes finansiering inden da. Den endelige beslutning om skatteændringen er endnu ikke truffet.
Hovedpunkter
- Minister Oleksandr Kravchenko foreslår en forsikringsfond på 2–3 milliarder dollar for at dække krigsrisici for virksomheder.
- Fonden skal kompensere op til 10 millioner dollar pr. koncern for det første tab efter et russisk angreb.
- Forsikringspræmien er planlagt til 2 % af værdien af den forsikrede aktiv inden for kompensationsgrænsen.
- Regeringen vil finansiere fonden ved at hæve momsen med 1 procentpoint, fra 20 % til 21 %; alternativer er midlertidig importtold eller en fordobling af eksisterende importtold.
- Udbetalinger er planlagt at starte 1. januar 2027, afhængigt af at finansiering findes.
- Mindst 50 % af programmerne forventes ifølge Kravchenko finansieret af internationale donorer.
- Den endelige beslutning om skatteændringen er endnu ikke truffet; sagen er fortsat til drøftelse.
Hvorfor det er vigtigt
Forslaget markerer et nyt forsøg på at beskytte ukrainske virksomheder – især store koncerner, som ikke dækkes af eksisterende ordninger – mod tab forårsaget af russiske angreb. Finansieringen via en momsforhøjelse er politisk følsom og berører direkte både borgere og erhvervsliv. Da op mod halvdelen af kapitalen forventes fra internationale donorer, bliver indenlandsk skattepolitik knyttet til betingelserne i ekstern bistand. Da udbetalinger først forventes at starte 1. januar 2027, er der fortsat en periode, hvor virksomheder selv bærer krigsrisikoen.
Hvad der skete
Ukraines økonomi- og miljøminister Oleksandr Kravchenko annoncerede på et møde med journalister planerne om en særlig forsikringsfond på 2–3 milliarder dollar, der skal kompensere virksomheder for tab forårsaget af russiske angreb. Ifølge forslaget skal fonden dække op til 10 millioner dollar pr. koncern for det første tab, mens præmien for virksomhederne er fastsat til 2 % af værdien af det forsikrede aktiv inden for kompensationsgrænsen. Regeringen vil primært finansiere fonden ved at hæve momsen fra 20 til 21 procent – et skridt ministeriet betegner som den mest acceptable løsning, med importtold som alternativ. Udbetalinger er planlagt at begynde 1. januar 2027, hvis finansieringen er på plads. Regeringen har endnu ikke truffet endelig beslutning om skatteændringen, og drøftelserne fortsætter. Der pågår samtidig forhandlinger med internationale partnere om, at donorer skal medfinansiere mindst halvdelen af programmerne, og den ukrainske nationalbank samt private forsikringsselskaber inddrages i arbejdet.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Alle kilder til historien er ukrainske og fremstiller ensartet forsikringsfonden som et regeringsinitiativ fremkaldt af omfanget af tab i erhvervslivet efter russiske angreb. De ukrainske medier fremhæver især finansieringsmekanismen – momsforhøjelsen fra 20 til 21 procent – og den politiske følsomhed ved at hæve skatten for borgerne. Dækningen understreger desuden det hul, som eksisterende støtteordninger (5-7-9-låneordningen, skadeerstatning) efterlader for store virksomheder, og præsenterer fonden som udfyldning af et uopfyldt behov. Kilderne sætter også skattedebatten ind i en bredere sammenhæng med budgetpres og betingelserne knyttet til IMF- og EU-trancher efter Verkhovna Radas afvisning 1. september af to lovudkast om moms på internationale pakker.
Hvor dækningen adskiller sig
Forskellige artikler angiver forskellige år for estimatet på 10 milliarder dollars i erhvervstab fra russiske angreb: nogle specificerer 2025, andre 2026, og mindst én kilde angiver blot "i år" uden at præcisere året.
Baggrund
Eksisterende statslige ordninger – skadeerstatning og den foretrukne 5-7-9-låneordning – betjener primært små og mellemstore virksomheder og dækker ikke tilstrækkeligt store virksomheder. Russiske angreb og den de facto-blokade af ukrainske havne har ifølge Kravchenko kostet økonomien omkring 1,5 % af BNP og sat cirka 40 milliarder dollars i eksportindtægter på spil. Premierminister Serhiy Koretsky har oplyst, at regeringen indfører en stram økonomiregime for ikke-forsvarsrelaterede budgetmidler, og forsvarsminister Yevheniy Khmara henviste til et forsvarsbudgetunderskud på 27 milliarder dollars ved Ramstein-mødet. Den 1. september lykkedes det ikke Verkhovna Rada at vedtage to lovforslag, der er nødvendige for at opkræve moms på internationale pakker op til 150 euro – en betingelse for en IMF-tranche (0,7 milliarder dollar) og en EU-makrofinansiel bistandstranche (3,7 milliarder euro) under det 90 milliarder euro store Ukraine-støttelån. En ny mekanisme for krigsrisikoforsikring af ejendom (ECA) har været i drift siden 1. januar, og EBRD's Enterprise Security Enhancement-program (ESE) giver mulighed for delvis nedskrivning af lån til skadede virksomheder.