Von der Leyen: EU vil sammen med Ukraine udvikle missilforsvaret "Freyja"
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen meddelte i sin tale om Unionens tilstand den 16. september, at EU vil udvikle et modulært missilforsvarssystem sammen med Ukraine baseret på projektet "Freyja". Hun annoncerede desuden en ny program for fælles projekter med ukrainske forsvarsvirksomheder finansieret af ubruge SAFE-midler, og oplyste at EU for første gang har godkendt indkøb af amerikanske Patriot PAC-3-interceptorer til Ukraine.
Hovedpunkter
- Tale om Unionens tilstand holdt for Europa-Parlamentet den 16. september
- EU vil sammen med Ukraine udvikle et modulært og overkommeligt missilforsvar baseret på projektet "Freyja"
- Målet er at reducere afhængigheden af USA som enkelt leverandør af missilforsvar
- Ny program for fælles projekter med ukrainske virksomheder finansieres via ubruge midler fra SAFE-forsvarsfonden (150 mia. euro)
- EU har for første gang godkendt indkøb af amerikanske Patriot PAC-3-interceptorer til Ukraine, som skal leveres hurtigst muligt
- Ukraine skal producere udskydningssystemer og interceptorer, europæiske partnere leverer højpræcisionskomponenter som radarer, sensorer og styresystemer
- Første prototype af "Freyja" forventes ifølge foreløbige beregninger i første halvdel af 2027
Hvorfor det er vigtigt
Von der Leyens annoncering markerer et konkret skridt i retning af, at EU og Ukraine i fællesskab udvikler et missilforsvar, hvilket reducerer afhængigheden af amerikanske systemer som Patriot. Ved at omdirigere ubruge midler fra SAFE-forsvarsfonden (officielt 150 mia. euro, uofficielt anslået ca. 10 mia. euro ubrugt) til fælles projekter med ukrainske forsvarsvirksomheder integreres Ukraine mere direkte i EU's forsvarsindustrielle base. Godkendelsen af indkøb af Patriot PAC-3-interceptorer er den første EU-dækkende godkendelse af denne type våben til Ukraine og muliggør nedskydning af ballistiske missiler. Alt dette er indrammet som forberedelse til, hvad von der Leyen kaldte den hårdeste vinter i krigen, med forventede intensiverede russiske angreb på energi- og civil infrastruktur.
Hvad der skete
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen holdt sin årlige tale om Unionens tilstand for Europa-Parlamentet den 16. september. Hun meddelte, at EU vil udvikle et modulært og overkommeligt missilforsvarssystem sammen med Ukraine under navnet "Freyja". Projektet skal ifølge designet kombinere ukrainsk erfaring med europæisk teknologi: Ukraine producerer udskydningssystemer og interceptorer, mens europæiske partnere leverer højpræcisionskomponenter som radarer, sensorer, styresystemer og elektronik. Ifølge von der Leyen er målet at mindske afhængigheden af USA som enkelt leverandør. Hun lancerede desuden et nyt program for fælles projekter med ukrainske virksomheder, finansieret af tilbageværende midler fra SAFE-programmet (Security Action for Europe), en forsvarudlånsordning på 150 mia. euro, hvor ikke alle medlemsstater har brugt deres tildelinger. Von der Leyen oplyste også, at EU for første gang har godkendt indkøb af amerikanske Patriot-interceptorer, specifikt PAC-3 der kan nedskyde ballistiske missiler, og at de skal leveres til Ukraine hurtigst muligt. Hun lovede desuden, at EU vil yde Ukraine den stærkeste støtte i den vinter, hun beskrev som den hårdeste i krigens forløb.
Baggrund
"Freyja" er et ukrainsk-ledet luft- og missilforsvarsprojekt udviklet af Fire Point. Interceptormissilet FP-7.x blev testet i juni, og hver udskydningsenhed er planlagt til at bære 4-6 missiler, med en omkostning priser interceptor der angiveligt ligger markant under prisen for Patriot og SAMP-T. Fire Point har selv erkendt, at "Freyja" fortsat er kritisk afhængig af vestlige komponenter, herunder teknisk dokumentation for radarer, infrarøde søgehoveder og datalinks. Under den planlagte arkitektur, der er tænkt som åben, skal Ukraine producere udskydningssystemer og interceptorer, mens europæiske partnere leverer højpræcisionskomponenter. SAFE-programmet er en EU-forsvarslåneordning på 150 mia. euro; nogle medlemsstater har ikke brugt deres fulde tildelinger, hvilket har efterladt ubruge midler, uofficielt anslået til omkring 10 mia. euro, som von der Leyen foreslog omdirigeret til Ukraine-relaterede projekter. Forslaget kom overraskende for nogle EU-lande, især Polen, der selv havde regnet med adgang til de ubruge SAFE-midler til egne forsvarsprojekter. Den 11. september blev det indledende møde i EU-Ukraine Drone Alliance afholdt i Bruxelles med deltagelse af ni ukrainske og ni europæiske virksomheder. Den 8.-9. september mødtes Ukraines præsident Volodymyr Zelensky med ledere af forsvarsvirksomheder i Norge angående "Freyja". Talen nævnte ikke frosne russiske aktiver, på trods af tidligere forventninger i Bruxelles.