Kreml
Kreml er den uformelle betegnelse for Den Russiske Føderations regering, opkaldt efter Kremlkomplekset i Moskva, der huser den præsidentielle administration og residens. Betegnelsen bruges ofte som metonym for den russiske udøvende magt og dens beslutninger, især i udenrigsanliggender.
-
Zelenskyj ved FN: Putin er »patient zero« for krig – to nordkoreanske krigsfanger overdraget til Sydkorea
Præsident Volodymyr Zelenskyj talte onsdag den 23. september for den 81. generalforsamling i FN i New York. Han kaldte Vladimir Putin for »patient zero«, der spreder krigens idé verden rundt, og sagde, at Rusland allerede råder over 17 millioner kvadratkilometer af sin egen anerkendte territorium. Han oplyste, at Ukraine for nylig har overdraget to nordkoreanske krigsfanger til Sydkorea, og at Rusland bruger statsborgere fra 47 lande i krigen. Han bebudede ligeledes det nye FREYJA-anti-ballistiske missilforsvarsprogram med ti deltagende lande og advarede om, at Ukraine vil gøre den kommende vinter smertefuld for Rusland, hvis angrebene på energiforsyningen fortsætter.
-
Zelenskyj opgiver fronttal og bekræfter villighed til møde med Putin
I et interview med Wall Street Journal oplyser Zelenskyj, at Rusland har erobret 890 km ukrainsk territorium i 2026, mens Ukraine har generobret 800 km, og at de russiske tab er på 270.000. Dagen efter sit møde med Trump i New York bekræfter Zelenskyj sin villighed til at møde Putin med Trumps hjælp. Kreml siger via Peskov, at der ikke er forudsætninger for en fredsforhandlingsspor.
-
Zelensky: Ukraine har accepteret sik passage i Sortehavet og venter på Ruslands svar
Ved det sjette topmøde i Krim-platformen den 23. september oplyste Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, at Ukraine har accepteret en ordning for sik passage af skibe i Sortehavet og nu venter på et svar fra Rusland via mæglere. Egypten, Indien og Tyrkiet har allerede fremsat skriftlige forslag, og Zelensky knyttede de stigende globale energi- og fødevarepriser til Ruslands besættelse af Krim i 2014.
-
Zelenskyj og Trump mødtes i New York: Ukraine foreslog gensidigt energivåbenhvile
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj mødtes med den amerikanske præsident Donald Trump den 22. september i New York på sidelinjen af FN's 81. Generalforsamling. Ukraine fremlagde et forslag om gensidigt stop for angreb på energiinfrastruktur og drøftede licensproduktion af Patriot-missiler. Zelenskyj sagde, at han er klar til at mødes med Putin, og Trump sagde, at krigen vil slutte «hurtigere, end folk forestiller sig».
-
Trump pressede Zelensky for at stoppe angreb på russiske olieraffinaderier inden møde i New York
Under en telefonsamtale 20. september opfordrede den amerikanske præsident Donald Trump gentagne gange den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky til at standse ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier med henvisning til stigende globale dieselpriser. Ifølge kilder blev ordet "diesel" nævnt mange gange under samtalen. De to ledere blev under samtalen enige om at mødes personligt den 22. september på sidelinjen af FN's Generalforsamling i New York.
-
Kaja Kallas vil foreslå sanktioner mod arrangørerne af valget på de besatte ukrainske områder
EU's højtstående udenrigsrepræsentant Kaja Kallas har meddelt, at hun vil foreslå sanktioner mod de personer, der medvirkede til at afholde det russiske statsduma-valg på de besatte ukrainske områder. Det oplyser 'Yevropeiska pravda'. Kallas karakteriserer valget som endnu et alvorligt slag mod russisk demokrati og siger, at kun en 'simulation af demokrati' er tilbage i Rusland.
-
EU-ambassadører kunne ikke forlænge sanktioner mod Rusland – Usmanov og Fridman deler EU
EU's Komité af Faste Repræsentanter (Coreper) nåede 21. september ikke til enighed om at forlænge EU's individuelle sanktioner mod Rusland, der udløber ved midnat den 22. september. Slovakiet og Frankrig insisterede på at fjerne oligarkerne Aliser Usmanov og Mikhail Fridman fra listen, mens Letland blokerede et kompromis, der ville have givet dem 36 måneders forlængelse mod at lade de to slettes. Coreper mødes igen om morgenen den 22. september. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha kaldte en eventuel sletning uacceptabel og advarede om, at det ville sende det forkerte signal til Moskva.
-
Massiv droneangreb ramte Moskva og ramte olieraffinaderi og logistikcenter
I natten mellem 19. og 20. september 2026 iværksatte Ukraine et massivt drone- og missilangreb mod Moskva og Moskva-regionen. Det statslige olieraffinaderi Gazpromneft-MNPZ i Kapotnya og et logistiklagerkompleks i Sofyino blev ramt og begge steder opstod der store brande. Mindst to blev dræbt og mindst seks såret i regionen, og mere end 400 flyafgange fra Moskvas lufthavne blev aflyst eller forsinket.
-
Trump underskriver Lindsey Graham-loven: sanktioner mod Rusland for bortførelse af ukrainske børn
USA's præsident Donald Trump underskrev den 18. september loven Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act (H.R. 5334). Loven kodificerer for første gang sanktioner for den tvangsmæssige deportation af ukrainske børn på lovniveau og indfører samtidig omfattende økonomiske sanktioner mod Ruslands energi-, finans- og forsvarssektor. Den ukrainske ledelse hilste underskriften velkommen som en historisk dag.
-
USA's Repræsentanterhus vedtager Rusland-sanktionslov opkaldt efter afdøde senator Lindsey Graham
Det amerikanske Repræsentanterhus har vedtaget sanktionsloven mod Rusland og Iran med stemmerne 262 mod 159. Loven, opkaldt efter den afdøde republikanske senator Lindsey Graham, giver præsident Donald Trump bemyndigelse til at indføre told på op til 100 % på varer fra lande, der er blandt de fem største importører af russisk olie og gas. Lovforslaget er nu sendt til Trumps underskrift.
-
Marine Le Pen: Frankrig kan ikke længere yde samme økonomiske støtte til Ukraine
Marine Le Pen, uformel leder af det franske højreorienterede parti National Rally, har udtalt, at Frankrig ikke længere kan yde Ukraine samme niveau af økonomisk bistand på grund af landets forværrede finansielle situation. Hun understregede, at dette ikke er en fjendtlig handling over for Ukraine, og at Frankrig fortsat kan uddanne ukrainske soldater og levere udstyr, så Ukraine kan forsvare sig.
-
Russisk generalmajor dræbt i Donetsk kort efter rapport om erobring af Kostiantynivka
Den russiske generalmajor Anton Grunis, der kommanderede den 4. separate motoriserede riflebrigade, er blevet dræbt i Donetsk oblast. Ifølge chefen for Ukraines styrker for ubemandede systemer blev han elimineret den 12. september af en ukrainsk droneenhed. Hans død kommer kort tid efter, at han personligt rapporterede til Vladimir Putin om den påståede indtagelse af byen Kostiantynivka, som Ukraine afviser er erobret.
-
USA tiltælder russisk netværk for drab og sabotage i Europa
Det amerikanske justitsministerium har tiltalt fem personer med forbindelse til russiske efterretningstjenester for en sammensværgelse om at finansiere terrorisme og (for tre af dem) lejemord. Netværket har angiveligt siden 2024 rekrutteret folk i USA til at overvåge og dræbe russiske dissidenter i Washington og Litauen og har stået bag sabotage i europæiske lande, der støtter Ukraine. Alle fem er på fri fod, og Kreml afviser anklagerne.
-
Valdai-møde flyttet fra Sotsji til Moskva-regionen på grund af ukrainske droner
Den årlige Valdai-diskussionsklubs møde er blevet flyttet fra Sotsji til Moskva-regionen af sikkerhedshensyn relateret til intensiverede ukrainske droneangreb, rapporterer Financial Times med henvisning til fire kilder. To af kilderne siger, at ændringen blev forlangt af Putin's sikkerhedstjeneste. Omkring 120 inviterede deltagere fik i august besked om den nye placering, efter først at have modtaget invitationer til Sotsji.
-
Russisk droneangreb ramte jernbane nær grænsen til Polen
Den 13. september 2026 slog Rusland to gange til med droner nær Yahodyn-kontrolstedet på den ukrainsk-polske grænse: først mod lastbiler og en tankstation, og timer senere mod lokomotivet på et passagertog fra Kyiv til Warszawa. En anden særtog, der kort forinden havde krydset grænsen med bl.a. Boris Johnson og Carl Bildt, slap med forskrækkelsen. Ingen blev dræbt.
-
Trump hævdede en energivåbenhvile mellem Ukraine og Rusland – hverken Kyiv eller Moskva bekræfter den
Præsident Donald Trump skrev 14. september på Truth Social, at Ukraine og Rusland havde indgået aftale om gensidigt at stoppe angreb på hinandens energianlæg. Hverken Kyiv eller Moskva bekræftede aftalen, og Zelensky knyttede en eventuel ukrainsk tilbageholdenhed til garantier fra partnere om, at Rusland også stopper sine angreb.
-
Iran har bedt Rusland om levering af moderne Geran-5-drone til brug mod Israel og USA
Ifølge Financial Times, der henviser til vestlige efterretningskilder, har Iran anmodet Rusland om at levere moderne Geran-5-jetdroner til brug mod Israel og USA. Geran-drone er den russiske videreudvikling af de iranske Shahed-design, som Rusland har produceret siden 2023 og løbende forbedret under krigen i Ukraine.
-
Zelenskyj kan mødes med Trump i New York for at drøfte energi- og søvåbenhvile
Præsident Zelenskyj sagde i et telethon-interview sendt den 14. september, at han kan mødes med den amerikanske præsident Donald Trump den 21.–23. september i New York under FN's Generalforsamlings uge. Emnerne vil omfatte en energivåbenhvile med Rusland og en pause i gensidige angreb på Sortehavet inden vinteren.
-
Russisk droneangreb nær polsk grænse ramte Kyiv-Warszawa-tog og fik Polen til at indkalde krisemøde
Russiske droneangreb natten til 13. september ramte infrastruktur nær grænseovergangen Yahodyn-Dorohusk mellem Ukraine og Polen, herunder en tankstation og lokomotivet på et passagertog mellem Kyiv og Warszawa cirka to kilometer fra den polske grænse. Ingen blev kvæstet, fordi Ukrzaliznytsias overvågningsgruppe advarede togpersonalet 15 minutter før nedslaget. Polens premierminister Donald Tusk indkaldte et krisemøde og advarede om, at den russiske eskalation kan ramme polsk territorium i de kommende uger og måneder.
-
Kushner: De fleste dele af en ukrainsk-russisk fredsaftale er på plads – kun territorialspørgsmålet mangler
Den amerikanske præsidents særlige udsending Jared Kushner sagde ved YES-forummet i Kyiv den 12. september via videolink, at hovedparten af en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland er forberedt, og at den eneste tilbageværende hindring er territorialspørgsmålet. Han sagde, at Ukraine ikke er villig til at trække sig tilbage til den linje, som Putin har krævet, og at han håber at kunne annoncere de næste skridt inden for to uger.