Ukraine opfordrer globalt til at lukke russiske kulturhuse
Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha har officielt opfordret regeringer verden over til at anerkende de russiske kulturcentre "Russkij Dom" som en trussel mod den nationale sikkerhed og til at begrænse eller helt lukke dem. Sybiha fremhævede Tysklands lukning af centret i Berlin som en model og sagde, at mindst syv europæiske lande stadig huser centre fra netværket, som han beskrev som redskaber for disinformation, destabilisering og spionage.
Hovedpunkter
- Ukrines udenrigsminister Andrij Sybiha lancerede 19. september en officiel appel via X til regeringer i alle lande, hvor "Russkij Dom" opererer.
- Ukraine beder regeringerne anerkende centrene som en national sikkerhedstrussel og enten begrænse deres aktiviteter eller lukke dem helt.
- Sybiha karakteriserede "Russkij Dom"-centrene som redskaber for disinformation, destabilisering og spionage.
- Ifølge Sybiha fortsætter centre med at operere i mindst syv europæiske lande; netværkets aktivitet er endnu større i Afrika, Central- og Østasien, Asien-Stillehavsregionen og Sydamerika.
- I nogle lande er centrene integreret i Ruslands diplomatiske infrastruktur.
- Sybiha bød Tysklands lukning af "Russkij Dom" i Berlin velkommen som sket dagen forinden efter års skadelig indflydelse.
- EU har sanktioneret moderselskabet Rossotrudnitsjestvo siden juli 2022 som et redskab for Kremls "bløde magt".
Hvorfor det er vigtigt
Appellen formaliserer Ukrainens bestræbelse på en globalt koordineret indsats mod russisk statsforbundet kulturel og diplomatisk infrastruktur i udlandet. Ved at knytte centrene til konkrete begivenheder som den formodede droneepisode i Leipzig i august og Tysklands reaktion forsøger Kyiv at gøre lukningen af "Russkij Dom" til en norm blandt vestlige såvel som globale partnere.
Hvad der skete
Den 19. september offentliggjorde Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha på X en officiel appel til regeringer verden om at anerkende netværket af russiske kulturcentre "Russkij Dom" som en trussel mod den nationale sikkerhed og om at indskrænke deres aktiviteter eller lukke dem. Sybiha sagde, at centrene fungerer som instrumenter for disinformation, destabilisering og spionage, og at de på trods af en bølge af lukninger stadig er aktive i mindst syv europæiske lande. Ifølge Sybiha er netværkets rækkevidde endnu større i Afrika, Central- og Østasien, Asien-Stillehavsregionen og Sydamerika, og i nogle stater er centrene direkte integreret i Ruslands diplomatiske infrastruktur. Han bød især Tysklands lukning af "Russkij Dom" i Berlin velkommen — en lukning, der fandt sted dagen før hans udtalelse efter års skadelig indflydelse og som led i en bredere tysk reaktion på en formodet hybridangreb ved Leipzigs lufthavn i starten af august.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier og agenturer rapporterer alle Sybihas appel i en ensartet ramme: den fremstilles som et berettiget diplomatisk skridt mod russisk propaganda- og spionageinfrastruktur. Lukningen af Berlins "Russkij Dom" hyldes som et præcedens for lignende tiltag andre steder.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilder er uenige om præcis dato for lukningen af "Russkij Dom" i Berlin: nogle angiver 18. september, andre henviser blot til "i går" i forhold til Sybihas 19. september-opslag. Tilsvarende varierer dateringen af droneepisoden ved Leipzigs lufthavn mellem "begyndelsen af august 2025" og "4. august 2026" på tværs af kilderne.
Baggrund
"Russkij Dom"-centrene er den internationale repræsentation for det russiske statsagentur Rossotrudnitsjestvo, som EU har sanktioneret siden juli 2022 som et centralt redskab for Kremls "bløde magt" og formidlingen af "den russiske verden". Efter Ruslands storskalainvasion af Ukraine har mindst 13 repræsentationskontorer verden over indstillet driften; ifølge agenturets eget kort er omkring 85 stadig aktive i forskellige lande.