Ukraine, USA og Rusland indledte trepartsforhandlinger i Abu Dhabi
Den første dag af trepartsforhandlinger mellem Ukraine, USA og Rusland i Abu Dhabi blev afholdt den 10. november 2026. Forhandlingerne fokuserede på humanitære skridt og løsladelse af krigsfanger, garantier for Ukraines sikkerhed, deeskalering og Europas sikkerhedsarkitektur efter krigen. USA organiserede mødet, mens De Forenede Arabiske Emirater stillede lokalet.
Hovedpunkter
- Trepartsforhandlingerne i Abu Dhabi begyndte den 10. november 2026 og var planlagt til at fortsætte den 11. november.
- Ukraines delegation blev ledet af Ru stem Umerov og omfattede også Kyrylo Budanov, Serhii Kyslytsia, Vadym Skibitskyi og Davyd Arakhamia.
- USA blev repræsenteret af Steve Witkoff og Jared Kushner, mens Ruslands delegation blev ledet af Vladimir Medinsky.
- Parterne diskuterede humanitære skridt, deeskalering og indholdet samt varigheden af sikkerhedsgarantier for Ukraine.
- Ukraine og Rusland rapporteredes at være enige om en større udveksling af krigsfanger efter første runde.
- Amerikanerne og Ukraine ønskede europæisk deltagelse i næste forhandlingsrunde, mens Rusland afviste europæeres direkte deltagelse i hovedforhandlingerne.
- Ifølge Zjelenskij skal der først stoppes for volden på de nuværende linjer, og først derefter kan der forhandles om en ny europæisk sikkerhedsarkitektur.
Hvorfor det er vigtigt
Forhandlingerne var den første trepartsforhandling i dette format siden februar 2026 og markerede genopstartet af højtstående diplomati efter en lang pause. En aftale om en større udveksling af krigsfanger gav et konkret humanitært resultat. Samtidig var drøftelserne om sikkerhedsgarantier, deeskalering og Europas fremtidige sikkerhedsordning afgørende for, om Ukraine kan opnå en holdbar fred og undgå en ny russisk aggression.
Hvad der skete
Programmet begyndte med separate koordinationsmøder mellem Ukraines delegation og repræsentanter fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, NATO, EU-Kommissionen samt USA's specialrepræsentanter Steve Witkoff og Jared Kushner. Derefter begyndte den egentlige trepartsforhandling mellem Ukraine, USA og Rusland. Fra Ukraine deltog Ru stem Umerov, Kyrylo Budanov, Serhii Kyslytsia, Vadym Skibitskyi og Davyd Arakhamia, mens Rusland blev repræsenteret af Vladimir Medinsky og den amerikanske delegation af Witkoff og Kushner. Parterne drøftede løsladelse af krigsfanger og andre humanitære skridt, деeskalering, sikkerhedsgarantier for Ukraine og Europas sikkerhedsarkitektur efter krigen. Ifølge oplysninger tæt på den ukrainske delegation blev der desuden opnået enighed om en større udveksling af krigsfanger. Der blev ikke underskrevet konkrete aftaler om fred eller sikkerhedsgarantier, og forhandlingerne var planlagt til at fortsætte den 11. november.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier fremhævede Zjelenskijs vurdering af den første dags forhandlinger som konstruktive og indholdsrige. Prioriterterne var at stoppe kampene, opnå pålidelige sikkerhedsgarantier efter krigen, iværksætte humanitære skridt og støtte økonomisk genopbygning. Løsladelse af krigsfanger blev særligt fremhævet som en presserende opgave. En central ukrainsk pointe var, at kampene skal stoppe, før der kan forhandles om en новая sikkerhedsarkitektur, som skal forhindre en ny aggression. Ukraine afvorde også at opgive Donbas mod amerikanske sikkerhedsgarantier og stillede spørgsmål ved, om præsident Donald Trump ville opfylde sådanne garantier.
Sådan beskriver internationale kilder det
International dækning lagde vægt på USA's rolle som mægler, deltagelsen fra europæiske og NATO-repræsentanter og muligheden for at gå over til bredere multilaterale forhandlinger. Udsvekslingen af krigsfanger blev fremstillet som det tydeligste umiddelbare resultat, mens sikkerhedsgarantier, deeskalering og den fremtidige europæiske sikkerhedsordning udgjorde de centrale emner. Også amerikanske forslag om sanktioner, garantier, territorielle arrangementer og russisk adgang til europæiske energimarkeder blev diskuteret sammen med europæisk og ukrainsk modstand. Ruslands position var, at Moskva ikke ville acceptere et øjeblikkeligt våbenhvile uden klare sikkerhedsparametre, men at den ville fortsætte kontakten med USA, Ukraine og Europa.
Hvor dækningen adskiller sig
Den vigtigste uoverensstemmelse var rækkefølgen af forhandlingerne. Ukraine og Europa ville stoppe kampene med det samme og først derefter drøfte Europas fremtidige sikkerhedsarkitektur. Rusland afviste et øjeblikkeligt våbenhvile og ville først have sikkerhedsparametrene fastlagt. Der var også uenighed om europæisk deltagelse: USA og Ukraine ønskede europæerne med i næste runde, mens Rusland afviste deres direkte deltagelse i hovedforhandlingerne. Amerikanske forslag om administrative justeringer i Donetsk og Luhansk, der ville give Rusland ret til at hævde fuld kontrol uden at få de ukrainsk kontrollerede byer, blev afvist af Ukraine. Endelig mente amerikanske forhandlere, at Rusland kunne acceptere amerikanske garantier svarende til NATO's artikel 4 eller 5, mens ukrainske deltagere tvivlede på, at Trump ville holde sådanne løfter.
Baggrund
Før trepartsforhandlingerne havde Ukraine afholdt separate koordinationsmøder med Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, NATO og EU-Kommissionen. Russiske forbehold holdt europæerne uden for selve hovedforhandlingerne, selv om de var til stede i Abu Dhabi. Den amerikanske administration undersøgte, ifølge sammenfatningen, muligheder for lempelser af sanktioner, amerikanske sikkerhedsgarantier, administrative grænseændringer i Donetsk og Luhansk og genetablering af russisk adgang til europæiske energimarkeder. Ingen af disse forslag blev vedtaget som en aftale.