Finland og Norge talte med Putin efter aftale med Ukraine
Præsident Alexander Stubb og premierminister Jonas Gahr Støre gennemførte den 27. oktober en telefonsamtale med Vladimir Putin efter forudgående aftale med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Samtalen var en del af nordiske og europæiske lederes forsøg på at styrke Europas stemme i forhandlingerne om at afslutte krigen i Ukraine. Støre sagde, at samtalen ikke ændrede hans vurdering af, at Putin ikke reelt ønsker fred.
Hovedpunkter
- Stubb og Støre gennemførte en 90 minutters telefonsamtale med Putin den 27. oktober
- Samtalen var aftalt med og godkendt af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj
- Scandinaviske ledere koordinerede emnerne med Kyiv og overbragte Ukraines holdning til de kommende forhandlinger
- Stubb og Støre informerede Zelenskyj om samtalens forløb
- Samtalen blev fremlagt som en fortsættelse af mødet i Oslo den 20. oktober
- Støre erklærede, at samtalen ikke overbeviste ham om Putins vilje til en fredsaftale
Hvorfor det er vigtigt
Samtalen viste, at Europa forsøger at påvirke forhandlingsprocessen direkte frem for at forblive sideløbende. Den gav også Ukraine indflydelse på den europæiske kontakt med Moskva, fordi emnerne blev koordineret med Kyiv, og Ukraines holdning blev overbragt til Putin. Samtidig forstærkede opkaldet konflikten om, hvem der skal repræsentere Europa, og om direkte kontakt med Putin overhovedet kan fremme fred.
Hvad der skete
Alexander Stubb og Jonas Gahr Støre tilberedte i flere måneder i hemmelighed en telefonsamtale med Putin. Den 20. oktober mødtes de i Oslo med Zelenskyj og Trumps afsender Stephen Witkoff, og den følgende dag mødte Witkoff Putin i Sankt-Петерborg og kaldte ham en humanist. Den 27. oktober gennemførte Stubb og Støre den aftalte telefonsamtale med Putin. Før samtalen koordinerede de emnerne med Kyiv og efter консультацій із Зеленським передали Putin Ukraines holdning til de kommende forhandlinger. Bagefter orienterede de Zelenskyj om samtalen. Ifølge Støre var Putin rationel, men samtalen gav ham ingen grund til at tro, at Putin reelt ønsker fred. En af hensigterne med opkaldet var også at vurdere Putins psykologiske tilstand.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier lægger vægt på, at samtalen blev koordineret med Kyiv, at Zelenskyj підтримав ініціативу, і at Ukraines holdning bleven overbragt direkte til Putin. De beskriver også nordiske lederes formål med at styrke europæiske og ukrainske interesser i forhandlinger, der ellers i vid udstrækning er styret af USA og Rusland. Samtalen ses i denne sammenhæng som et forsøg på at sikre, at Ukraines stemme ikke går tabt.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den internationale kontekst knytter opkaldet sammen med Trumps genoptagelse af direkte kontakt med Putin efter hans tilbagekomst til Det Hvide Hus, ophørelsen af amerikansk økonomisk støtte til Kyiv og Witkoffs optræden i kontakten med Moskva. Støres vurdering af Putins rationalitet, men også hans tvivl om Putins fredsberedskab, står centralt i reaktionerne. Samtidig har opkaldet skabt en dyb konflikt i Europa mellem dem, der ønsker direkte kontakt med Putin, og dem, som afviser, at Europa skal mellemlede eller forhandle med en diktator.
Hvor dækningen adskiller sig
Der er uenighed om, hvem der skal repræsentere Europa i de kommende forhandlinger, og om direkte kontakt med Putin bidrager til fred. Europæiske embedsmænd bestred desuden oplysninger om, at Putin holdt en historisk foredrag for de skandinaviske ledere, mens Støre heller ikke bekræftede denne oplysning; nogle embedsmænd tolkede den påståede foredrag som en russisk fremstilling, der var egnet til at ydmyge europæerne.
Baggrund
Stubb og Støre brugte flere måneder på i hemmelighed at forberede opkaldet og kaldte det en fortsættelse af mødet i Oslo den 20. oktober. Efter Trumps tilbagekomst til Det Hvide Hus blev forhandlingsprocessen om Ukraine i vid udstrækning styret af hans administration, som genoptag direkte kontakt med Putin og afskaffede amerikansk økonomisk støte til Kyiv. Europæiske ledere frygtede, at forhandlinger mellem Washington og Moskva ikke ville tage hensyn til EU's, Ukraines og andre europæiske partneres interesser. Der arbejdes desuden på spørgsmål om sikkerhedsgarantier, der skal sikre, at Rusland ikke går på angreb igen.