Merz knytter EU-budget til Ukrainefinansiering – Fico anklager for afpresning

Hvorfor det er vigtigt

Striden kan afgøre, om EU's medlemsstater når en fælles ordning for finansiering af Ukraine, og hvordan støtten indgår i budgettet for 2028-2034. Slovakiens afvisning og trussel om veto kan blokere eller forsinke en aftale. Konflikten afslører samtidig en dybere uoverensstemmelse om, hvor meget af bjergbyrden de enkelte lande skal bære, og hvilken politisk rolle EU bør spille i fredsforhandlingerne.

Hvad der skete

Merz foreslog i et brev til EU-Rådsformand António Costa den 9. november, at alle EU-lands budgetbeslutninger for 2028-2034 bør afspejle en fælles forpligtelse til at finansiere Ukraine fra 2027 og fremad. Han vurderer, at Ukraines eksterne finansieringsbehov næste år er omkring 70 mia. euro, hvoraf EU efter hans opgørelse skal bidrage med cirka 45 mia. euro.

Fico afviste kravet, sagde at Slovakia ville bruge EU's opt-out-mekanisme og truede med sit vetoret. Samtidig oplyste han, at Slovakien fortsat ville levere humanitær og praktisk hjælp, herunder generatorer, minerydningsteknik og udstyr til oprydning af rester. Babiš ville heller ikke gøre en Ukraineaftale til en forudsætning for EU's flårige budget, men understregede samtidig, at Europa skal have reel indflydelse i fredsforhandlingerne. Magyar og Radev var også imod at koble nye EU-budgetbeslutninger til Ukrainefinansiering, selv om Radev bekræftede, at Bulgarien ville fortsætte støtten på andre områder.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier lægger vægt på sammenstødet mellem Fico og Merz, Ficos afpresningsanklager og truslen om veto. De fremhæver også, at Tjekkiet og Ungarn modsætter sig budgetkoblingen, selv om de fortsat støtter Ukraine på andre måder. Samtidig viser artiklerne, at forskellige europæiske ledere efterlyser en stærkere repræsentation af EU i fredsforhandlingerne, så støtten ikke kun består af penge. Ukraines behov for yderligere finansiering встановлен som головний чинник суперечки.

Sådan beskriver internationale kilder det

Den tyske dækning fremhæver, at Ukraine-støtte bør være et fælles europæisk ansvar, fordi den bilaterale hjælp er uligt fordelt. Den peger også på Tysklands rolle som EU-budgettets største bidragyder og Ukraines største finansielle støtte, samt sikkerhedsbegrundelsen for fortsat assistance. Konflikten ses dermed som en prøve på EU's interne solidaritet op mod de informelle møder i Dublin.

Hvor dækningen adskiller sig

Merz beskriver en fælles forpligtelse fra alle medlemsstater som en forudsætning for at drøfte andre EU-finanser, mens Fico kalder tilgangen afpresning og truer med veto. Babiš afviser specifikt, at Ukrainefinansiering må være en betingelse for vedtagelsen af EU's flårige budget. Magyar kritiserer samme kobling, men fremhæver samtidig Ungarns великі витрати на захист зовнішніх кордонів ЄС та покарання за політику щодо міграції. Fico og Babiš підтримують продовження допомоги Україні та посилення політичної ролі ЄС, але відкидають запропоновану Фікою прив’язку.

Baggrund

EU godkendte i december 2025 et lån på 90 mia. euro til Ukraine, efter at 24 af de 27 medlemsstater заявили готовность bidrage. Slovakien, Tjekkiet og Ungarn deltog ikke i программы loanet og blev fritaget for at betale renter. EU overvejer nu yderligere ekstern lånoptagelse og anvendelse af frosne russiske aktiver som mulige kilder til ny støtte. Tyskland er EU's største budgetbidragyder og Ukraines største finansielle støtter.