Finlands præsident og Norges premierminister talte med Putin om krigen i Ukraine

Hvorfor det er vigtigt

Samtalen var den første direkte kontakt mellem Putin og ledende europæiske regeringer, der støtter Kyiv, siden han talte med den franske præsident Emmanuel Macron i juli 2025. Den gav Ukraine mulighed for at få sin stilling omkring de kommende forhandlinger i Abu Dhabi formidlet direkte til Moskva, samtidig med at kravet om deeskalering forblev centralt. Samtalen afslørede også en uenighed i Europa om, hvorvidt enkeltstående initiativer bør koordineres med EU.

Hvad der skete

Finlands præsident Alexander Stubb og Norges premierminister Jonas Gahr Støre talte den 27. oktober med Ruslands præsident Vladimir Putin. Ifølge den officielle sammenfatning var formålet at drøfte Ruslands krig mod Ukraine, diplomatiske bestræbelser for at afslutte konflikten og fremme fred og stabilitet i Europa. Finsk og norsk diplomati oplyste, at de forud for samtalen havde konsulteret Ukraine, og at den var foretaget med Ukraines godkendelse.

Samtalen var fortsættelse af mødet i Oslo den 20. oktober, hvor Zigmund Zelenskyj, Stubb og Støre også talte med præsidentens amerikanske repræsentanter Steve Witkoff og Jared Kushner. Ifølge oplysningerne fra samtalen gav Stubb og Støre Putin besked om ukrainske signaler vedrørende de planlagte fredsforhandlinger i Abu Dhabi. De opfordrede ham samtidig til at afslutte krigen, genoptage forhandlinger og træffe konkrete deeskalerende skridt for Ukraines energi og infrastruktur.

Støre fremhævede de enorme menneskelige og materielle tab som fölge af krigen. Ifølge Kreml, som blandt andet oplyste om Petersbergs og andre afvisninger, berørte samtalen også sikkerhed og stabilitet i Østersøregionen og det nordlige Europa. Kreml gengav desuden Putins budskab om krigens såkaldte "oprindelige årsager" og om, at en retfærdig og langvarig fred kræver, at Ruslands lovlige interesser tages fuldt ud i betragtning. Efter samtalen talte Stubb og Støre med Zelenskyj og diskuterede blandt andet forberedelsen til et trepartisk møde på kommand niveau mellem Ukraine, USA og Rusland i november.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier fremhæver især Zelenskyjs briefing efter samtalen. Ifølge ham sagde Stubb og Støre klart til Putin, at der krævedes reelle deeskalerende skridt over for Ukraines energi og infrastruktur. En vigtig del af den ukrainske vurdering er også, at de to nordiske ledere talte som repräsentanter for Finland og Norge, ikke for EU eller Europa som helhed, og at samtalen indgik i en bredere proces med opbakning til Ukraines diplomati og forsvarssikkerhed.

Sådan beskriver internationale kilder det

Internationale fremstillinger lægger vægt på, at samtalen var Finlands og Norges eget initiativ og den første direkte telefonlinje mellem Putin og disse europæiske ledere siden samtalen med Macron i juli 2025. Nærhed til Rusland fremhæves som en vigtig sikkerhedsmæssig begrundelse, mens den beskrives som en direkte besked til Moskva om at afslutte krigen og genoptage forhandlinger. Samtidig indgår Danmarks kritik i det internationale billede som en modsætning til de nordiske landes initiativ.

Hvor dækningen adskiller sig

Finska og Norge fremstillede telefonopkaldet som en del af støtten til Ukraine og som forberedelse af grunden til fremtidige forhandlinger. Danmark udtrykte derimod skepsis, fordi initiativet efter dens opfattelse ikke var aftalt med andre EU-stater. Frederiksen opfordrede desuden EU til at bevare enheden, handle samlet og i højere grad tage hensyn til Ruslands fortsatte hybride krig og daglige angreb på Ukraine. Støre afviste denne kritik og sagde, at emnet var drøftet grundigt, og at alle allierede var informeret på forhånd.

Baggrund

Samtalen i Helsinki fortsatte mødet i Oslo den 20. oktober, hvor Zelenskyj, Stubb og Støre mødtes med Steve Witkoff og Jared Kushner. En trepartisk møde mellem delegationsrepræsentanter fra Ukraine, USA og Rusland i Abu Dhabi var planlagt til første halvdel af november, men den præcise dato var endnu ikke fastsat. Kreml havde oplyst om planerne, mens russiske officielle samtidig sagde, at den kommende møde ville være forberedende og ikke gi grunn til for høye forventninger.