Von der Leyen foreslår europæisk sikkerhedsråd og »artikel 4-protokol« som svar på russiske hybridangreb
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen holdt onsdag den 16. september sin årlige tale om EU's tilstand i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Hun foreslog oprettelsen af et Europæisk Sikkerhedsråd med partnere som Ukraine, Storbritannien, Norge og Canada samt en ny europæisk sikkerhedsstrategi ledsaget af en såkaldt »protokol for nødsikkerhed« — et EU-modstykke til NATO's artikel 4. Ifølge von der Leyen intensiveres hybride trusler mod Europa dag for dag, og de seneste hændelser i Danmark, Litauen, Polen og Leipzig viser, at Europa står over for en ny virkelighed.
Hovedpunkter
- EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen holdt sin State of the European Union-tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg onsdag den 16. september
- Hun foreslog et Europæisk Sikkerhedsråd med partnere som Ukraine, Storbritannien, Norge og Canada
- Von der Leyen foreslog sammen med EU's udenrigschef Kaja Kallas en ny europæisk sikkerhedsstrategi med en »nødprotokol« svarende til NATO's artikel 4
- Mekanismen skal gøre det muligt for enhver medlemsstat at udløse en samling af alle EU-lande for at koordinere svar på trusler under den væbnede aggressionstærskel
- Hun sagde, at hybride trusler — cyberangreb, sabotage, brandstiftelse og droneflyvninger — intensiveres dagligt og bliver »mindre hybride«
- Hun henviste til hændelser i den foregående uge i Danmark, Litauen, Polen og Leipzig som bevis på russiske angreb med militært udstyr på EU's territorium
- For Ukraine lovede von der Leyen køb af amerikanske Patriot-missiler og et fælles EU-luftforsvarsprojekt kaldet »Freya«
Hvorfor det er vigtigt
Forslaget markerer et stort institutionelt skridt i EU's sikkerhedspolitik mod et struktureret forum og en hurtig-konsultationsmekanisme uden for NATO. Von der Leyen beskriver Europa som under direkte russisk hybridt angreb — med konkrete nylige hændelser i Danmark, Litauen, Polen og Leipzig som belæg — og inkluderer Ukraine som partner i det foreslåede Europæiske Sikkerhedsråd. Samtidig er forslaget indrammet som svar på den svækkede amerikanske sikkerhedsgaranti under præsident Donald Trump, herunder hans trussel om at annektere Grønland og en igangværende revision af de amerikanske troppers antal og placering i Europa.
Hvad der skete
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen holdt sin årlige tale om EU's tilstand i Europa-Parlamentet i Strasbourg onsdag den 16. september. Hun foreslog oprettelsen af et Europæisk Sikkerhedsråd — et lederskabsformat for EU og ligesindede partnere, herunder Ukraine, Storbritannien, Norge og Canada. Sammen med EU's udenrigschef Kaja Kallas vil hun præsentere en ny europæisk sikkerhedsstrategi som supplement til NATO's artikel 4. Strategien ledsages af en såkaldt »protokol for nødsikkerhed«, hvor enhver medlemsstat kan udløse, at alle EU-lande mødes for at koordinere et europæisk svar på trusler under den væbnede aggressionstærskel, afskrække yderligere optrapning og mindske konsekvenserne. Von der Leyen sagde, at hybride trusler mod Europa — cyberangreb, sabotage, brandstiftelse og droneflyvninger — intensiveres dagligt og bliver mindre hybride, og hun henviste til hændelser i den foregående uge i Danmark, Litauen, Polen og Leipzig som eksempler på russiske angreb med militært udstyr på europæisk jord. Hun lovede desuden Ukraine køb af amerikanske Patriot-missiler og et fælles EU-luftforsvar baseret på projektet »Freya« samt et nyt Europæisk Instrument for Strategiske Kapaciteter til at opbygge europæiske kapaciteter som lufttankning og luftforsvar. Manfred Weber, formand for Det Europæiske Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet, bakkede forslaget op og advarede om truslen fra Vladimir Putin; han beskrev resultatet af de nuværende nationale forsvarsudgifter som »27 bonsai-hære« og krævede fælles kommandostrukturer, europæiske droner og satellitter. Von der Leyen nævnte også, at NATO er tilbageholdende med at handle mere beslutsomt af frygt for at provokere en krig med Rusland, og at USA's præsident Donald Trump tidligere på året har truet med at annektere Grønland og gennemgår størrelsen og placeringen af amerikanske tropper i Europa.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De leverede kilder er alle ukrainsksprogede udenlandsbaserede i Ukraine og centrerer historien omkring Ukraines forventede plads i det foreslåede Europæiske Sikkerhedsråd og de Ukraine-specifikke leverancer som Patriot-missiler og det fælles luftforsvar under projektet »Freya«. Den ukrainske dækning placerer tydeligt von der Leyens udspil i en »svar på Putin og Trump«-ramme og behandler den nye europæiske sikkerhedsstrategi som direkte relevant for krigen i Ukraine. Flere ukrainske medier fremhæver støtten fra Manfred Weber og hans kritik af de opsplittede nationale forsvarsbudgetter som peger mod en mere integreret europæisk forsvarsindsats, der også omfatter Ukraine.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvem der beskrev nedfaldet af en russisk drone på en boligblok i Galați som opfyldende kriterierne for at udløse NATO's artikel 4-konsultationer. De fleste udenlandske kilder tilskriver udtalelsen til den rumænske udenrigsminister Oana Țoiu, mens en enkelt kilde tilskriver den Ukraines udenrigsminister Sybiha.
Baggrund
NATO's artikel 4 giver enhver medlemsstat mulighed for at anmode om konsultationer med allierede, hvis den opfatter en trussel mod sin territoriale integritet, og betragtes som et foreløbigt skridt inden en eventuel aktivering af artikel 5. Tidligere forslag om et Europæisk Sikkerhedsråd går tilbage til 1980'erne, dukkede op igen efter EU's splittelse i forbindelse med Irakkrigen i 2003 og fik nyt liv i 2017 fra daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker og den franske præsident Emmanuel Macron, men mislykkedes på grund af britisk modvilje. Konkrete nylige hændelser omfatter: 3. september, hvor den danske sikkerhedstjeneste ifølge kontraefterretningschef Emil Grøsholm afslørede russisk sabotageplanlægning mod dansk forsvarsindustri; 14. september, hvor en dansk militærhelikopter blev beskudt med signalraketter fra en russisk fregat; 15. september, hvor en russisk drone styrtede ned i Litauen, efter at den var skudt ned af italienske kampfly fra Šiauliai-basen; samt en drone nær et ukrainsk fly i Leipzig. Tysklands kansler Friedrich Merz' parti og Rumæniens udenrigsminister Oana Țoiu har hver for sig krævet aktivering af NATO's artikel 4 som svar på de seneste dronehændelser. Von der Leyen foreslog desuden at gøre Canada til associeret medlem af EU og bebudede et nyt Europæisk Instrument for Strategiske Kapaciteter, der er fuldt ud tilpasset NATO, til kapaciteter som lufttankning og luftforsvar.