22 amerikanske kongresmedlemmer kræver fuld ikrafttræden af Graham-loven mod Rusland

Hvorfor det er vigtigt

Brevet viser, at der er tværpolitisk pres i Kongressen på Trumps administration for at håndhæve den nyligt underskrevne Graham-lov inden den første frist 18. oktober. Kongresmedlemmerne kobler direkte ikrafttræden af sanktionerne til bestræbelserne på at tvinge Rusland til mere alvorlige fredsforhandlinger forud for den femte vinter i en storskalakrig mod Ukraine. De udpeger sekundære told mod de største købere af russisk olie – Kina og Indien – som et centralt værktøj til at skære i Kremlinets indtægter. Samtidig udfordrer Kongressen en konkret licens fra Finansministeriet af 9. oktober, der tillod transaktioner med russisk dieselolie, og kræver detaljerede skriftlige forklaringer fra administrationen, hvilket skærper den kongressionale kontrol med sanktionspolitikken.

Hvad der skete

En gruppe på 22 medlemmer af det amerikanske Repræsentanternes Hus sendte 15. oktober et brev til præsident Donald Trump, hvor de opfordrede hans administration til fuldt ud og rettidigt at gennemføre de sanktioner mod Rusland og Iran, der følger af den såkaldte Graham-lov. Kongresmedlemmerne satte 18. oktober som frist for, at administrationen skal implementere sanktionerne og sekundære told og levere skriftlige forklaringer til Kongressen. Brevet blev offentliggjort på hjemmesiden for formanden for Repræsentanternes Udenrigsudvalg, Michael McCaul.

I brevet kræver kongresmedlemmerne sanktioner mod russiske embedsmænd, oligarker, banker og statsejede virksomheder samt mod udenlandske finansielle institutioner og andre strukturer, der hjælper Rusland med at omgå restriktioner. De kræver sekundære toldsatser på op til 100 procent mod de største købere af russiske energiressourcer og nævner specifikt Kina og Indien som de største købere af russisk råolie. Derudover opfordrer de til skærpede tiltag mod skyggeflåden, mellemmænd og de finansielle netværk, der støtter russiske energioperationer.

Kongresmedlemmerne udtrykte særlig bekymring over en afgørelse fra det amerikanske Finansministerium af 9. oktober 2026, der gennem General License No. 135 tillod visse transaktioner med russisk dieselolie. De opfordrede Trump til at tilbagekalde den pågældende licens for ikke at skabe yderligere indtægtskilder for Rusland og til ikke at udstede flere generelle licenser, der ville genåbne handelen med russiske energiressourcer. Initiativet blev foranstaltet af Jim Costa sammen med formændene for den ukrainske Caucus i Repræsentanternes Hus Mike Quigley, Marcy Kaptur, Brian Fitzpatrick og Joe Wilson.

Baggrunden er HR 5334 – "Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act of 2026" – som natten mellem 18. og 19. september 2026 blev underskrevet af præsident Trump. Loven giver den amerikanske præsident bemyndigelse til at pålægge told på op til 100 procent på lande, der fortsætter med at købe russiske energiressourcer, og udvider restriktionerne mod russisk militær ledelse, den finansielle og energisektor, udenlandske leverandører og skyggeflåden samt skærper kontrollen med eksport af varer, som Rusland kan bruge til våbenproduktion.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

De fem kilder, der ligger til grund for denne artikel, er alle ukrainsksprogede medier, og de indrammer historien som et pres på Trumps administration for at gennemføre Graham-lovens sanktioner mod Rusland. Dækningen kombinerer konsekvent sanktionspresset med den forestående femte vinter i Ruslands storskalakrig mod Ukraine og med bestræbelserne på at tvinge Kremlin til alvorlige fredsforhandlinger. Kilderne fremhæver den specifikke licens fra Finansministeriet af 9. oktober, der tillod transaktioner med russisk diesel, som et konkret skridt administrationen skal trække tilbage, fordi det undergraver lovens formål. Derudover bruger artiklerne betydelig baggrundsplads på den legislative historie bag Graham-loven, herunder senator Graham's død og det oprindelige lovforslag fra april 2025, hvilket understreger lovens symbolske og politiske vægt for landet.

Hvor dækningen adskiller sig

Kilderne er uenige om den præcise dato, hvor lovforslaget endeligt blev vedtaget i Kongressen: nogle angiver 16. september (alene Repræsentanternes Hus), mens en anden angiver 17. september 2026, hvor Kongressen endeligt vedtog det. Der er også uenighed om toldsatserne: nogle kilder beskriver 500 procents told som et element i det oprindelige senatsforslag fra april 2025, andre beskriver den endelige lov som sekundære told på op til 100 procent på købere af russiske energiressourcer, og én kilde nævner både 500 procents told på russiske varer og sekundære told på op til 100 procent side om side. Endelig varierer beskrivelsen af, hvem der ledede brevet: nogle fremhæver formanden for Repræsentanternes Udenrigsudvalg, Michael McCaul, med 21 kolleger, mens andre peger ved dette Jim Costa sammen med formændene for den ukrainske Caucus, og atter andre kombinerer begge indramninger med overlappende lister af underskrivere.

Baggrund

HR 5334 – "Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act of 2026" – blev vedtaget i Kongressen i midten af september 2026 og underskrevet af præsident Trump natten mellem 18. og 19. september 2026. Loven giver den amerikanske præsident bemyndigelse til at pålægge told på op til 100 procent på lande, der fortsætter med at købe russiske energiressourcer, og udvider restriktionerne mod russiske embedsmænd, banker, energivirksomheder, udenlandske leverandører og skyggeflåden.

En tidligere version af sanktionsloven blev i begyndelsen af april 2025 introduceret i det amerikanske Senat af senatorerne Lindsey Graham og Richard Blumenthal; rapportering midt i 2025 oplyste, at Trumps administration forsøgte at blødgøre lovforslaget. Senator Graham annoncerede 10. juli 2026 under et besøg i Kyiv en aftale med Det Hvide Hus om en ny version af sanktionsloven, og han døde 11. juli 2026.

Europæiske allierede har forpligtet sig til at stoppe importen af russisk olie og gas ved udgangen af 2027. En tværpolitisk gruppe på 12 amerikanske senatorer sendte 14. oktober et særskilt brev til Trump, hvori de kaldte afgørelsen om en diesellicens for et "forræderi mod det ukrainske folk".