Zelenskyj i Bruxelles: EU-top lover fortsat støtte til Ukraine og fastholder sanktioner mod Rusland
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj deltog 16. oktober i andendagen af EU-topmødet i Bruxelles, hvor EU-ledere offentligt bekræftede fortsat støtte til Ukraine og lovede at fastholde sanktionerne mod Rusland, indtil krigen slutter. Zelenskyj bad om energihjælp, luftforsvar og finansiering for både 2026 og 2027 og sagde, at den kommende vinter kan blive en af de hårdeste under krigen. Mødet afslørede samtidig fortsat uenighed mellem medlemslandene om brug af indefrosne russiske aktiver.
Hovedpunkter
- Zelenskyj mødtes med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og Det Europæiske Råds formand António Costa før forhandlingerne 16. oktober i Bruxelles
- Costa: «Nu er ikke tidspunktet for at reducere støtten til Ukraine eller bløde op på sanktionerne»
- Von der Leyen: Ingen sanktioner mod Rusland ophæves, før Rusland afslutter krigen; EU støttede Trumps energi-våbenhvile, men Rusland overholdt den ikke og eskalerede i stedet
- Zelenskyj bad om ekstra luftforsvarssystemer og finansiering for både 2026 og 2027 og kaldte forberedelsen af Ukraine til vinteren for hovedprioriteten
- Ukraines ekstra finansieringsbehov for 2026 anslås til omkring 70 milliarder euro; Ukraine har ifølge finansminister Serhiy Marchenko risiko for et budgetunderskud på 78 milliarder dollar i 2027
- EU-topmødet vedtog ifølge rapporter ingen beslutninger om finansiering af Ukraine eller indefrosne russiske aktiver på grund af manglende enighed
- Mødet fandt sted mod baggrund af en ny forværring i forholdet mellem Ukraine og USA: Trump kritiserede Zelenskyj for ukrainske angreb på russiske raffinaderier, og Washington har indgået en aftale med Moskva om russisk diesel, der midlertidigt letter amerikanske sanktioner
Hvorfor det er vigtigt
Topmødet 16. oktober var det centrale forum for at koordinere EU's finansielle, militære og energimæssige støtte til Ukraine op til en vinter, der forventes at blive blandt de hårdeste under den fuldskala-krig. EU-lederne gav offentligt tilsagn om at holde sanktionerne mod Rusland på plads, indtil krigen slutter, og om at forberede en ny sanktionspakke — et signal der blev forstærket af bekymring over en amerikansk kurs, der midlertidigt har lettet sanktioner mod russisk diesel. Samtidig blev de uløste uenigheder mellem medlemslandene om brug af indefrosne russiske centralbank-aktiver tydelige, med Belgien imod og lande som Danmark og Letland for, og en mulig lånekonstruktion på 100 milliarder euro fortsat til debat.
Hvad der skete
Præsident Volodymyr Zelenskyj ankom til EU-topmødet i Bruxelles 16. oktober, andendagen af mødet, og talte med pressen sammen med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og Det Europæiske Råds formand António Costa før forhandlingerne. Costa understregede, at det ikke er tidspunktet at reducere støtten til Ukraine eller bløde op på sanktionerne, og forsikrede Zelenskyj om, at Ukraine kan regne med EU både under krigen og som fremtidigt EU-medlem. Han noterede også, at to nye forhandlingsklynger i Ukraines EU-tiltrædelsesproces for nylig er åbnet, og at processen skal fortsætte. Von der Leyen sagde, at EU støttede præsident Donald Trumps initiativ om en energi-våbenhvile, men at Rusland ikke overholdt den og i stedet eskalerede, og at ingen sanktioner ophæves, før Rusland afslutter krigen. Zelenskyj fremhævede Ukraines energibehov som hovedpunktet på dagsordenen, bad om ekstra luftforsvarssystemer og finansiering for både 2026 og 2027 og kaldte forberedelsen af landet til vinteren for hovedprioriteten. EU-lederne drøftede Ukraines finansielle, budgetmæssige og militære behov for 2026 og 2027, men ifølge rapporter ventes der ingen beslutninger om finansiering af Ukraine eller om indefrosne russiske aktiver på grund af manglende enighed. Flere premierministre udtalte sig før mødets start: den nederlandske Rob Jetten sagde, at for få stater yder tilstrækkelig økonomisk støtte; den lettiske Andris Kulbergs argumenterede for brug af indefrosne russiske aktiver og for at opbygge europæisk forsvarsproduktion; den danske Mette Frederiksen sagde, at Ukraine løber tør for penge; den tjekkiske Andrej Babiš kritiserede Trump for at have «ladet Europa i stikken» gennem sin linje over for Putin; og den belgiske Bart De Wever modsatte sig kategorisk at drøfte brug af indefrosse centralbank-aktiver. Topmødet fandt sted mod en ny forværring i forholdet mellem Ukraine og USA efter Trumps kritik af Zelenskyj for ukrainske angreb på russiske raffinaderier og en amerikansk aftale med Moskva om russisk diesel, der midlertidigt letter amerikanske sanktioner.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier fremhæver Zelenskyjs budskab ved topmødet: han satte energibehovene for den kommende vinter på dagsordenen, præsenterede en «vinterpakke» med energi, luftforsvar og finansiering og bad om midler til både 2026 og 2027. De understreger EU-institutionelle skridt som åbning af nye tiltrædelsesklynger, en kommende 22. sanktionspakke og Costas personlige forsikring om Ukraines fremtid som EU-medlem. De gør også det diplomatiske opgør med Washington til en central del af fortællingen: Trumps kritik af Zelenskyj for angreb på russiske raffinaderier og USA's aftale med Moskva om russisk diesel, der letter amerikanske sanktioner, samt Zelenskyjs udtalelse om, at europæiske lande arbejder på en separat forhandlingsformat, der primært skal varetage ukrainske interesser — mens han efter den lukkede session sagde, at han kun hørte støtte, ikke kritik, fra europæiske kolleger. Endelig fremhæver kilderne Zelenskyjs advarsel om, at Rusland søger at få de indefrosne aktiver tilbage, og hans henvisning til en tidligere EU-beslutning om et lån på 90 milliarder euro, sammen med finansminister Serhiy Marchenko-opfordringen til at bruge indefrosne russiske aktiver til at dække et muligt budgethul på 78 milliarder dollar i 2027.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den eneste ikke-ukrainske kilde i sættet, den Hong Kong-baserede engelsksprogede South China Morning Post, vinkler historien omkring det finansielle krav og overskriften om Zelenskyjs anmodning om yderligere 79 milliarder dollar til at opretholde Ukraines krigsindsats. Både ukrainske og ikke-ukrainske kilder citerer den samme EU-institutionelle linje — Costa og von der Leyen gentager, at det ikke er tidspunktet at skære i støtten eller bløde op på sanktionerne, og at Rusland ikke overholdt Trumps energi-våbenhvile — men den internationale vinkling fokuserer på EU's budskab til Kyiv og til Moskva frem for på Zelenskyjs indenrigspolitiske kommunikation. Det internationale perspektiv forholder sig ikke til den interne EU-uoverensstemmelse om indefrosne aktiver eller lånets struktur, som den bredere ukrainske dækning derimod fremhæver som en central spænding ved topmødet.
Hvor dækningen adskiller sig
EU-medlemslandene er uenige om, hvorvidt indefrosne russiske centralbank-aktiver skal bruges til Ukraine nu: den belgiske premierminister Bart De Wever modsætter sig kategorisk at drøfte emnet og argumenterer for, at indefrosne aktiver historisk kun er blevet rørt som led i en fredsaftale efter en konflikt, mens den danske Mette Frederiksen kalder indefrosne aktiver den mest oplagte finansieringskilde, og den lettiske Andris Kulbergs siger, at de bør bruges til at støtte Ukraine. Der er også uenighed om omfanget og byrdefordelingen af den økonomiske støtte: den nederlandske Rob Jetten siger, at for få stater yder håndgribelig økonomisk støtte, og at Nederlandene er blandt de fem største donorer, mens den tjekkiske Andrej Babiš argumenterer for, at et foreslået lån på 100 milliarder euro bør ligge uden for EU's flerårige budget, og at Tjekkiet ikke vil garantere midlerne. Ifølge rapporter ventes topmødet ikke at vedtage beslutninger om finansiering af Ukraine eller russiske aktiver på grund af manglende konsensus.
Baggrund
Ukraines ekstra finansieringsbehov for 2026 anslås til omkring 70 milliarder euro, og finansminister Serhiy Marchenko har advaret om et muligt budgetunderskud på 78 milliarder dollar i 2027. EU-tiltrædelsesforhandlingerne har udviklet sig med to nye klynger åbnet for nylig; Europa-Kommissionen sigter mod at åbne de resterende to inden årets udgang og noterer samtidig en vis opbremsning i tempoet i Ukraines reformer, som har betydning for udbetalingen af budgetstøtte-trancher. Europa-Kommissionen forbereder en 22. sanktionspakke mod Rusland, og Ukraines udenrigsminister Andriy Sybiha har offentligt argumenteret for, at presset på Moskva skal skærpes gennem sanktioner, brug af indefrosne aktiver, isolation og begrænsninger i adgangen til relevante teknologier.