Trump: USA vil tvinge Zelenskyj og Putin til en aftale og hævder begge sider bryder energivåbenhvile
Den amerikanske præsident Donald Trump sagde til journalister, at Washington vil tvinge Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Ruslands leder Vladimir Putin til at indgå en aftale om at afslutte krigen. Ifølge Trump ønsker begge ledere en aftale, men ved ikke, hvordan den skal opnås, og Trump sagde, at han mener, Putin er mere interesseret end Zelenskyj. Trump sagde desuden, at den energivåbenhvile, han selv havde annonceret 11. oktober, var blevet brudt af begge sider, og at USA vil undersøge oplysningerne. Hverken Kyiv eller Kreml har offentligt bekræftet eksistensen af en sådan aftale.
Hovedpunkter
- Trump: USA vil tvinge Zelenskyj og Putin til at indgå en aftale om at afslutte krigen
- Trump sagde, at han mener, Putin er mere interesseret i en aftale end Zelenskyj
- Trump hævdede, at energivåbenhvilen blev brudt af begge sider, og at USA vil undersøge sagen
- Trump annoncerede 11. oktober en energivåbenhvile efter en telefonsamtale med Putin; hverken Kyiv eller Kreml har bekræftet aftalen
- 11. oktober, efter Trumps annoncering, angreb russiske styrker TEC-5 i Kharkiv og landsbyen Pisotjyn – tre dræbt og over 20 såret
- 12. oktober vedtog EU's udenrigsministre sanktioner mod næsten 1.600 nye personer og enheder knyttet til Ruslands militærindustrielle kompleks
- Zelenskyj kaldte Trumps aftale om russisk diesel for "uretfærdig og uærlig"
Hvorfor det er vigtigt
Trumps udtalelser signalerer et markant skift i den amerikanske tilgang: fra mægler til en rolle, hvor USA aktivt presser begge parter – især Zelenskyj – til en aftale. Hans påstand om, at Putin er mere interesseret i en aftale end Zelenskyj, afviger fra den hidtidige ligeværdige framing. Samtidig er energivåbenhvilen, som Trump selv annoncerede, ikke bekræftet af nogen af parterne, og russiske angreb på ukrainsk energiinfrastruktur fortsatte umiddelbart efter annonceringen. Ukrainske reaktioner og EU's samtidige sanktionspakke viser en stigende kløft mellem Washington og Kyiv.
Hvad der skete
Præsident Donald Trump sagde natten til 13. oktober til journalister ved Joint Base Andrews, at USA vil tvinge Zelenskyj og Putin til at indgå en aftale om at afslutte krigen. Ifølge Trump ønsker begge ledere en aftale, men de ved ikke, hvordan den skal opnås, og Trump mener, at Putin er den mest interesserede af de to. Trump sagde desuden, at den energivåbenhvile, han havde annonceret 11. oktober efter en telefonsamtale med Putin, var blevet brudt af begge sider, og at USA vil undersøge påstandene. Da Trump blev spurgt, om Rusland og Ukraine formelt havde aftalt våbenhvilen, svarede han, at de havde, fordi han havde beordret dem til det. Hverken Kyiv eller Kreml har offentligt bekræftet eksistensen af en sådan aftale; Ukraine oplyser, at den kun erfarede annonceringen via sociale medier. Den 11. oktober, samme dag som Trumps annoncering, gennemførte russiske styrker angreb på TEC-5 i Kharkiv og landsbyen Pisotjyn i Kharkiv-regionen, hvor tre mennesker blev dræbt og over 20 såret. Den 12. oktober ramte Rusland mindst seks ukrainske energianlæg. Samme dag vedtog EU's udenrigsministre sanktioner mod næsten 1.600 nye personer og enheder knyttet til Ruslands militærindustrielle kompleks, hvoraf mere end halvdelen er relateret til produktion af ballistiske missiler. Zelenskyj har desuden kaldt Trumps aftale om leverancer af russisk diesel for "uretfærdig og uærlig".
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier – herunder NV, ZN.UA og Ukrainska Pravda – sætter Trumps udtalelser i centrum og fremhæver, at Ukraine blev holdt uden for forhandlingerne om energivåbenhvilen og først erfarede den via sociale medier. Zelenskyjs kritik af den russiske diesel-aftale som "uretfærdig og uærlig" bliver brugt til at ramme beskeden som et svigt fra Washingtons side. Dækningen peger på modsætningen mellem Trumps påstand om, at brud kom fra begge sider, og de dokumenterede russiske angreb på Kharkivs energiinfrastruktur og Pisotjyn. EU's sanktionspakke og de fortsatte russiske angreb rapporteres i samme nyhedsstrøm som en kontrast mellem europæisk fasthed og amerikansk tvetydighed.
Hvor dækningen adskiller sig
Trump har skiftet forklaring: først sagde han, at han ikke var sikker på, om energivåbenhvilen var blevet brudt, og at USA ville undersøge det; senere sagde han, at brud var sket fra begge sider. Trump hævder, at en energivåbenhvile-aftale eksisterer, fordi han har beordret begge parter til at indgå den, men Kyiv siger, at Ukraine ikke på forhånd blev informeret og erfarede annonceringen via sociale medier, og Kreml har ikke bekræftet aftalens eksistens. Trump hævder også, at både Putin og Zelenskyj støtter energivåbenhvilen, selvom ingen af hovedstæderne har bekræftet den. Endelig siger Trump, at diesel-aftalen med Rusland er "for resten af verden" og ikke i hans personlige interesse, mens Zelenskyj har kaldt den ensidige ophævelse af sanktioner mod russisk diesel for "uretfærdig og uærlig".
Baggrund
Trump annoncerede energivåbenhvilen den 11. oktober efter en telefonsamtale med Putin, hvor de også drøftede russiske dieselleverancer. Hverken Kyiv eller Moskva bekræftede offentligt aftalens eksistens; Kreml oplyste, at drøftelserne fortsatte. Ukraine sagde, at den ikke var blevet forhåndsorienteret og erfarede annonceringen via sociale medier, men Zelenskyj sagde, at Ukraine er klar til at stoppe angreb på russisk energiinfrastruktur, hvis Rusland gør det samme. Efter Trumps annoncering fortsatte russiske angreb på ukrainsk energiinfrastruktur, herunder TEC-5 i Kharkiv og landsbyen Pisotjyn. Den 12. oktober ramte Rusland mindst seks ukrainske energianlæg. Zelenskyj kritiserede offentligt Trumps beslutning om at ophæve sanktioner og tillade russisk diesel-eksport som "uretfærdig og uærlig". EU's sanktionspakke fra 12. oktober rettede sig mod ca. 1.600 nye personer og enheder knyttet til Ruslands militærindustrielle kompleks, med mere end halvdelen relateret til produktion af ballistiske missiler.