Polen leder syd for Lublin efter formodet luftrumskrænkelse – alarmer også i Litauen og Letland
Polens militære operationskommando oplyste tidligt søndag morgen, at et ukendt objekt muligvis havde krænket polsk luftrum natten forinden, og iværksatte en eftersøgning syd for Lublin. Hændelsen faldt sammen med, at Rumænien aftenen inden havde skudt to droner ned over Sortehavet, og at der kortvarigt blev udsendt varsler om at søge dækning i Litauen og Letland.
Hovedpunkter
- Polens militære operationskommando skrev kl. 6.00 søndag den 18. oktober, at et ukendt objekt muligvis havde krænket polsk luftrum natten forinden – en krænkelse var på det tidspunkt ikke bekræftet.
- Der gennemføres en eftersøgning syd for Lublin; ifølge TVN24 og RMF24 i området omkring Zemborzyce-reservoiret på udkanten af byen, ca. 10 km fra centrum.
- En ground search-and-rescue-gruppe fra Territorial Defence Forces samt politi og militærpoliti deltager i operationen, der skal verificere et radarsignal og borgerrapporter og afklare, om signalet kan skyldes meteorologiske fænomener.
- Kl. ca. 02.00 modtog politiet tre meldinger om et 'højt flyvende objekt på himlen'; ifølge talsperson Anna Kamola var der ingen eksplosion eller nedfald – kun passagen af et højt, uidentificeret objekt.
- Aftenen den 17. oktober skød rumænske F-16-fly to droner ned over Rumæniens territorialfarvand i Sortehavet; Rumæniens forsvarsministerium oplyste, at de var af typen Geran med jetmotor, og Rumænien indkaldte til et særligt møde i NATOs Nordatlantiske Råd.
- Ca. kl. 06.30 udsendte Polens Government Centre for Security en varsel til indbyggerne i Lublin-regionen om et russisk angreb på Ukraine; varslet blev ca. 20 minutter senere afblæst med beskeden om 'ingen trussel mod Polen'.
- Søndag morgen blev der også udsendt varsler om at søge dækning i Litauen og Letland; NATO-jagere blev sendt på vingerne, og Kaunas Lufthavn i Litauen blev lukket midlertidigt – varslerne blev efterfølgende afblæst.
Hvorfor det er vigtigt
Polsk luftrum er NATO-territorium, så enhver formodet krænkelse udløser omgående militære og politimæssige eftersøgninger. Hændelsen finder sted under en periode med gentagne russiske droneangreb på det naboland Ukraine og kommer dagen efter Rumæniens første rapporterede nedskydning af droner over Sortehavet. Samtidige varsler i Litauen og Letland viser, at spændingen på alliancens østlige flanke rækker ud over Polen.
Hvad der skete
Tidligt søndag den 18. oktober meddelte Polens militære operationskommando på X, at et ukendt objekt muligvis havde krænket polsk luftrum natten forinden. En krænkelse var på tidspunktet for rapporteringen ikke bekræftet. Der blev iværksat en eftersøgning syd for Lublin, hvor en ground search-and-rescue-gruppe fra Territorial Defence Forces, politi og militærpoliti deltog. Ifølge TVN24 og RMF24 foregik eftersøgningen i området omkring Zemborzyce-reservoiret på udkanten af Lublin, ca. 10 km fra byens centrum. Formålet var at verificere et registreret radarsignal og borgerrapporter samt at fastslå objektets art, eller om signalet kunne forklares med meteorologiske fænomener. Anna Kamola, talsperson for politichefen i Lublin-voivodeshippen, oplyste, at politiet kl. ca. 02.00 havde modtaget tre meldinger om et 'højt flyvende objekt på himlen'; der var ifølge rapporterne intet, der faldt ned eller eksploderede, kun passagen af et højt, uidentificeret objekt. Ca. kl. 06.30 sendte Polens Government Centre for Security en varsel til indbyggerne i Lublin-regionen om et russisk angreb på Ukraine; varslet blev ca. 20 minutter senere afblæst med beskeden 'ingen trussel mod Polen.' Søndag morgen blev der også udsendt varsler om at søge dækning i Litauen og Letland, NATO-jagere blev sendt på vingerne, og Kaunas Lufthavn blev lukket midlertidigt; disse varsler blev efterfølgende afblæst. Aftenen den 17. oktober havde rumænske F-16-fly skudt to droner ned over Rumæniens territorialfarvand i Sortehavet; Rumæniens forsvarsministerium oplyste, at dronerne var af typen Geran med jetmotor, og Rumænien indkaldte til et særligt møde i NATOs Nordatlantiske Råd. Lublin-voivodeshippen deler grænse med Hviderusland og med Ukraines Volyn- og Lviv-oblast.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainsksprogede kilder – Europæiska Pravda, Ukrainska Pravda, ZN.UA og Liga.net LB.ua – fremstiller hændelsen primært som en polsk sikkerhedsbegivenhed. De gengiver officielle udtalelser fra Polens militære operationskommando og fremhæver inddragelsen af politi, militærpoliti og Territorial Defence Forces. De sætter samtidig den polske hændelse i sammenhæng med Rumæniens nedskydning af droner over Sortehavet aftenen inden og med de kortvarige varsler i Litauen og Letland som led i den samme morgens regionale spænding knyttet til russiske angreb på Ukraine.
Baggrund
Lublin-voivodeshippen grænser op til Hviderusland og til Ukraines Volyn- og Lviv-oblast. Polen har i de seneste dage gentagne gange måttet suspendere driften ved grænseovergange mod Ukraine under russiske droneangreb på de ukrainske oblast, hvilket har medført lange køer, herunder af fragtkøretøjer.