NATO-jagere skød drone ned i litauisk luftrum for første gang

Hvorfor det er vigtigt

Det er første gang, NATO direkte skyder en drone ned i litauisk luftrum, og dronen kom ind i allieret territorium fra Hviderusland uden forudgående advarsel. Hændelsen udløste midlertidig lukning af Vilnius Lufthavn og en 'gul' luftalarm i flere litauiske regioner. Den italienske NATO-mission på Šiauliai gennemførte nedskydningen, hvilket viser NATO's luftpoliti i Baltikum i aktion. Episoden sætter gang i litauiske og allierede konsultationer om at styrke østflanken.

Hvad der skete

I natten mellem 14. og 15. september 2026 blev en drone, der var trængt ind i Litauens luftrum fra Hviderusland, skudt ned af NATO-jagere. Det er ifølge kilderne det første rapporterede tilfælde af, at NATO-jagere direkte har skudt en drone ned i litauisk luftrum.

Litauens præsident Gitanas Nausėda, der på tidspunktet befandt sig på arbejdsbesøg i Finland, bekræftede hændelsen på det sociale netværk X og takkede det allierede personale for deres hurtige indsats. Ifølge foreløbige oplysninger kom dronen ind i Litauen fra Hviderusland, og Hviderusland havde ikke givet nogen advarsel om den.

Droneflyvningen blev registreret af litauisk radar kort efter midnat. NKVC-chef Vilmantas Vitkauskas oplyste til LRT Radio kl. 01.00, at dronen var fulgt vestpå via Lentvaris i Trakai-distriktet, inden den blev skudt ned. Affaldet faldt i Kaunas-distriktet, nær landsbyen Pratkūnai i Kaišiadorys-området, spredt over et stort område på grund af den højde, hvor nedskydningen skete. På stedet blev der fundet en sprængladning, som blev uskadeliggjort af minører.

NATO-jagere fra patruljemissionen på Šiauliai Air Base – identificeret som italienske – blev sendt op og bekræftede visuelt målet, inden de skød det ned. Kort inden hændelsen havde Litauens væbnede styrker advaret befolkningen om en mulig lufttrussel, og beboere i blandt andet Vilnius og Kaunas modtog alarmer på deres mobiltelefoner. Vilnius Lufthavn og luftrummet over den blev midlertidigt lukket; to fly (fra Antalya og Reykjavik) blev forsinket.

Ingen oplysninger om tilskadekomne eller skader som følge af nedskydningen forelå på rapporteringstidspunktet. Typen af drone er endnu ikke officielt identificeret.

Hvor dækningen adskiller sig

Den italienske forsvarsminister Guido Crosetto sagde, at dronen 'sandsynligvis' var russisk, mens Litauens flyvevåbenchef, oberst Antanas Matutis, afstod fra at udtale sig om, hvorvidt den var russisk eller ukrainsk, indtil vragdelene er undersøgt. Litauens myndigheder havde på rapporteringstidspunktet ikke officielt tilskrevet dronen nogen part.

En kilde beskriver dronens rute som vestgående via Lentvaris i Trakai-distriktet (NKVC-chef Vilmantas Vitkauskas til LRT Radio), mens andre rapporter angiver, at dronen blev skudt ned og affald faldt nær Kaunas. De to beskrivelser modsiger ikke nødvendigvis hinanden, men rute og nedskydningssted varierer en smule mellem kilderne.

Tidligere rapportering konstaterede, at dronens type ikke var oplyst, mens senere rapportering nævner, at der blev fundet en sprængladning på nedstyrtningsstedet, som blev uskadeliggjort af minører – en ekstra oplysning, der først blev tilgængelig efter den indledende dækning.

Baggrund

Tidligere i 2026 har Litauens og Estlands udenrigsministre anklaget Rusland for bevidst at omdirigere ukrainske droner ind i baltisk luftrum via russiske elektroniske krigsførelsessystemer. I august blev en drone skudt ned over Letland, og en spansk NATO-jager skød en drone ned over Rumænien; den første NATO-nedskydning af en drone over Baltikum var over Estland og vedrørte en ukrainsk angrebsdrone, der var fløjet forkert.

Den 13. september blev der udløst luftalarm i nogle litauiske regioner, men den mistænkte genstand viste sig at være en fugleflok. Baltiske stater har ikke selv kampfly; NATO-allierede stiller dem til rådighed som led i alliancens luftpolitimission. Litauen har desuden tidligere i 2026 oplevet en luftalarm (20. maj), hvor regeringen beordrede alle beskyttelsesrum åbnet.