Ukraine undlod at stemme om FN's nye verdenskort over besat Krim
FN's Generalforsamling vedtog den 4. september Equal Earth-projektionen som ny officiel verdenskort-projektion, men Ukraine undlod at stemme, fordi Krim vises adskilt fra resten af Ukraine i en lysere farve. Ukraine begrænsede sin modstand til en afståelse og forsøgte forgæves at forhandle et kompromis med forslagsstillerne.
Hovedpunkter
- 164 stater stemte for resolutionen, USA stemte imod, og Ukraine, Serbien, Estland, Georgien, Litauen og Moldova undlod at stemme.
- Resolutionen blev foreslået af Togo og støttet af Den Afrikanske Union.
- På Equal Earth-kortet er besat Krim vist adskilt fra Ukraine i en lysere nuance, der adskiller sig fra både Ukraines og Ruslands farver.
- Besatte områder i Georgien og Moldova har ingen særlig markering på kortet.
- Ukraines FN-mission advarede om, at fortolkningen kan 'åbne en Pandoras æske' og skabe fordrejninger af verdens politiske kort.
- Ukraines FN-ambassadør Andrij Melnyk og parlamentsmedlem Kira Rudyk motiverede offentligt Ukraines afståelse.
Hvorfor det er vigtigt
FN skifter officiel verdenskort-projektion for første gang i århundreder, og Ukraine har brudt med en resolution støttet af 164 stater for at markere, hvordan besatte territorier afbildes. Den særlige markering af Krim — i modsætning til besatte områder i Georgien og Moldova — rejser spørgsmålet om, hvordan besatte landområder bør fremgå af global kartografi.
Hvad der skete
FN's Generalforsamling vedtog den 4. september Equal Earth-projektionen, der blev udviklet i 2018 og fremhæves som mere nøjagtig end Mercator-projektionen, især fordi den viser Afrika i korrekte proportioner. Resolutionen blev foreslået af Togo og støttet af Den Afrikanske Union. 164 stater stemte for, USA stemte imod, mens Ukraine sammen med Serbien, Estland, Georgien, Litauen og Moldova undlod at stemme. På det nye kort er besat Krim vist adskilt fra resten af Ukraine i en lysere nuance, der adskiller sig fra både Ukraines og Ruslands farver. Andre besatte områder som dele af Georgien og Moldova har ingen særlig markering. Ukraines FN-mission udtalte, at afbildningen af de besatte ukrainske territorier er en krænkelse af FN-pagten og folkeretten, og advarede om, at det kan 'åbne en Pandoras æske' og bidrage til misbrug og fordrejninger af det politiske verdenskort. Ukraine oplyste, at man havde henvendt sig til forslagsstillerne for at finde et kompromis, men uden held. FN-ambassadør Andrij Melnyk og parlamentsmedlem Kira Rudyk motiverede offentligt afståelsen.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainske kilder placerer Krims afbildning i centrum af historien og behandler kortets særlige markering af Krim som hovedproblemet. De fremhæver også, at besatte områder i Georgien og Moldova ikke får nogen tilsvarende markering, hvilket de beskriver som inkonsekvent. Ukraines officielle begrundelse — at afbildningen krænker FN-pagten, og at der er risiko for en farlig præcedens — udgør den bærende ramme i den ukrainske dækning.
Hvor dækningen adskiller sig
Den eneste forskel mellem de ukrainske kilder er, hvorvidt Kira Rudyk betegnes som 'ukrainsk parlamentsmedlem' eller 'folkevalgt' — begge refererer til den samme valgte lovgiver, men titelformen varierer.
Baggrund
Equal Earth-projektionen blev udviklet i 2018 og markedsføres som et mere nøjagtigt alternativ til Mercator-projektionen, der har været brugt siden det 16. århundrede. På Mercator-projektionen ser Grønland og Afrika ud til at være nogenlunde lige store, selvom Afrika reelt er ca. 14 gange større. Resolutionen blev taget initiativ til af Togo og støttet af Den Afrikanske Unions medlemsstater. 164 stater stemte for, USA stemte imod. Rusland-besatte dele af Georgien og Moldova er ikke særskilt markeret på Equal Earth-kortet, hvilket gør Krims markering til en undtagelse.