Pave Leo XIV bad Putin om våbenhvile i belejret Oleshky under telefonopkald fra hospitalet

Hvorfor det er vigtigt

Opkaldet er den mest synlige direkte henvendelse fra Vatikanet til Moskva om en konkret humanitær krise inde i det besatte Ukraine. Det sker på baggrund af en dokumenteret humanitær sammenbrud i Oleshky med rapporter om svindende madforsyninger og en civilbefolkning, der ikke kan komme ud. At paven tog opkaldet fra et hospital under genoptræning efter en lungeoperation understreger den hast, han tillagde sagen. Samtidig afviger den russiske og den vatikanske læsning af samtalen på centrale punkter, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, om der reelt er udsigt til en pause i kampene.

Hvad der skete

Pave Leo XIV talte 16. oktober telefonisk med Vladimir Putin og rettede fokus på den belejrede by Oleshky i Kherson oblast. Ifølge de oplysninger, der er frigivet, udtrykte paven dyb bekymring for den humanitære situation og bad om en våbenhvile, der skal gøre det muligt at bringe mad og medicinsk hjælp ind i byen samt at gennemføre en frivillig og sikker evakuering af de civile, der stadig befinder sig der. Ved samtalens afslutning bekræftede paven Det Hellige Stols vilje til at fortsætte arbejdet for dialog og fred.

Kremls egen redegørelse fremstiller Putin som støttende over for Vatikanets intention om at forbedre forholdene for Oleshkys befolkning og at organisere levering af livsvigtige forsyninger, og der tales om, at der blev indgået en samarbejdsaftale. Russiske statsmedier rapporterede samtidig, at Putin under samtalen skubbede ansvaret for krisen over på Ukraine.

Opkaldet fandt sted fra det hospital i Rom, hvor paven 13. oktober var blevet opereret for en tumor i nederste lap af højre lunge. Pave Leo XIV, den første amerikanske pave, blev valgt 8. maj 2025. Der er tale om hans anden telefonsamtale med Putin; den foregående fandt sted 4. juni 2025 og drejede sig om krigen i Ukraine.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske kilder sætter Oleshkys humanitære sammenbrud i centrum og fremstiller Rusland som årsag til krisen og som den part, der blokerer for evakuering af civilbefolkningen. De fremhæver de skridt, Ukraine allerede havde taget: droneleverancer af mad siden marts 2026, herunder en enkelt operation i slutningen af september, hvor omkring 4.000 kg forsyninger blev bragt ud til 100 steder; udtalelser fra ombudsmand Dmytro Lubinets om, at Rusland har blokeret evakueringer; og udenrigsminister Andrii Sybihas henvendelser i FN's Sikkerhedsråd og på et OSCE-møde 30. september med krav om, at Moskva åbner humanitære korridorer. Den Allukrainske Kirkeråd henvendte sig til paven, FN og Den Internationale Røde Kors-Komité for at få beboere evakueret til ukrainsk-kontrolleret område, og kardinal Matteo Zuppis mission til Moskva i slutningen af september nævnes som led i den samme indsats. Pavens opkold præsenteres som ét element i en bredere ukrainsk ledet humanitær bestræbelse.

Sådan beskriver internationale kilder det

Det eneste ikke-ukrainske medie i materialet, det tysksprogede Der Spiegel, rammesætter historien omkring pavens direkte appel til Putin om en våbenhvile og fremhæver Vatikanets mæglende rolle snarere end det konkrete ukrainske humanitære arbejde på jorden. Den usædvanlige omstændighed, at paven ringede fra et hospital efter en operation, tillægges særlig symbolsk og personlig vægt.

Hvor dækningen adskiller sig

Kilderne er uenige om, hvor mange civile der aktuelt befinder sig i Oleshky: lederen af Kherson oblasts militæradministration anslog omkring 2.000, herunder næsten 50 børn, mens en anden rapport talte om mere end 6.000, herunder omkring 200 børn. Der er også uenighed om, hvornår madleverancerne reelt blev afskåret: ét tal siger, at der ikke er kommet mad til byen siden maj, et andet daterer afbrydelsen til slutningen af maj 2026. På et mere overordnet plan fremstiller Kremls og de russiske statsmediers læsning Putin som støttende over for Vatikanets humanitære initiativ og som én, der skubber ansvaret for krisen over på Ukraine, mens ukrainske kilder fremstiller Rusland som årsagen til den humanitære katastrofe og som den part, der blokerer evakuering.

Baggrund

Oleshky har været under russisk besættelse siden den fuldskala invasion i februar 2022. Før invasionen boede der omkring 24.000 mennesker i byen. Sidst i september 2026 var der ifølge lederen af Kherson oblasts militæradministration, Oleksandr Prokudin, omkring 2.000 tilbage, herunder næsten 50 børn, uden stabil adgang til mad, elektricitet og vand. FN-tal, der er refereret i materialet, angiver, at den sidste butik lukkede i januar, og at der ikke er kommet mad til byen siden maj. Siden marts 2026 har ukrainske styrker leveret mad til Oleshky med droner, herunder en operation 27. september, hvor omkring 4.000 kg blev fordelt til 100 steder. Ukraines ombudsmand, Dmytro Lubinets, har sagt, at Rusland har blokeret humanitær evakuering, og parlamentets kommissærs sekretariat oplyste 8. oktober, at der ikke var noget praktisk gennembrud i kontakten med den russiske side. Udenrigsminister Andrii Sybiha rejste sagen i FN's Sikkerhedsråd og på et OSCE-møde 30. september, og Vatikanets udsending, kardinal Matteo Zuppi, rejste i slutningen af september til Moskva for at presse på for bedre forhold i Oleshky. Pave Leo XIV, den første amerikanske pave, blev valgt 8. maj 2025. Han blev 13. oktober indlagt på Agostino Gemelli-hospitalet i Rom til en operation for en tumor i højre lunges nederste lap, og 15. oktober var han ifølge rapporter på fode igen og spiste normalt. En tidligere telefonsamtale mellem Putin og pave Leo XIV fandt sted 4. juni 2025 og drejede sig om krigen i Ukraine, hvor paven opfordrede Rusland til at foretage en fredsfremmende gestus.