Estisk forsvarsminister træder tilbage efter skandale om manglende skalleverancer til Ukraine
Den estiske forsvarsminister Hanno Pevkur meddelte 3. september, at han træder tilbage, efter at en kontrakt fra 2024 om artilleriskaller til Ukraine finansieret via EU's Fredsfond ikke blev opfyldt. EU-Kommissionen undersøger nu, om Estland skal tilbagebetale de omkring 70 millioner euro, der blev udbetalt forskud til indiske virksomheder uden erfaring i salg af skaller.
Hovedpunkter
- Estland indgik i 2024 en kontrakt om artilleriskaller til Ukraine til over 70 mio. euro, finansieret via EU's Fredsfond fra indtægter fra indefrosne russiske aktiver.
- Beløbet blev udbetalt forskud til indiske virksomheder, der ikke tidligere havde solgt skaller, og leverancerne blev aldrig gennemført.
- EU-Kommissionen har kontaktet estiske myndigheder og undersøger, om sagen udløser krav om tilbagebetaling af midler til Fredsfonden.
- Estlands forsvarsminister Hanno Pevkur meddelte 3. september sin afgang og sagde, at han tager politisk, men ikke strafferetligt, ansvar.
- Estlands Center for Forsvarsinvesteringer (RKIK) fungerede som gennemførelsesorgan og stod for kontrakterne med leverandørerne.
- Premierminister Kristen Michal havde allerede dagen inden bebudet Pevkurs afgang; den formelle fratræden ventes tidligst 14. september, når Riigikogu mødes efter sommerpausen.
- EU-Kommissionens talsperson Christian Wigand oplyste, at Kommissionen hverken kan bekræfte eller udelukke en tilbagebetalingsprocedure på nuværende tidspunkt.
Hvorfor det er vigtigt
Sagen viser, at EU-finansierede militære indkøb til Ukraine via Fredsfonden kan føre til krav om tilbagebetaling, når kontrakter ikke opfyldes, og at et politisk ansvar kan udløses i et EU- og NATO-land, der aktivt støtter Ukraine. Tilbagetrædelsen af den estiske forsvarsminister understreger den politiske følsomhed omkring midler knyttet til indtægter fra indefrosne russiske aktiver.
Hvad der skete
Den estiske forsvarsminister Hanno Pevkur annoncerede 3. september sin afgang, efter at et audit havde afsløret problemer med en kontrakt fra 2024 om artilleriskaller til Ukraine. Kontrakten, der var finansieret gennem EU's Fredsfond og knyttet til indtægter fra indefrosne russiske aktiver, havde en værdi af over 70 mio. euro, som blev udbetalt forskud til indiske virksomheder uden forudgående erfaring med salg af skaller. Leverancerne blev aldrig gennemført, og EU-Kommissionen er nu i kontakt med de estiske myndigheder for at undersøge, om Estland skal tilbagebetale beløbet til Fredsfonden. Pevkur understregede, at han tager politisk – men ikke strafferetligt – ansvar, mens premierminister Kristen Michal allerede dagen inden havde bebudet afgangen. Den formelle fratræden ventes tidligst 14. september, når Riigikogu samles efter sommerpausen.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier fremstiller sagen som en svaghed i EU-finansieret militær indkøbsprocedure for Ukraine og understreger sammenhængen mellem kontraktmidlerne og indtægter fra indefrosne russiske aktiver. Flere udgivelser udvider perspektivet til Estlands indenrigspolitiske situation med regeringens tabte flertal, oppositionens krav om premierministerens afgang og spørgsmålet om tidlige valg.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilder giver modstridende fremstillinger af status for 6,5–6,6 mia. euro i EU's Fredsfond, som har været blokeret af Ungarn. Nogle artikler rapporterer, at Ungarn har ophævet sit veto, mens andre – med henvisning til EU's cheftopdiplomat Kaja Kallas' udtalelse 2. september – formulerer det som, at EU i de kommende dage kan frigive midlerne til luftforsvar for Ukraine.
Baggrund
EU's Fredsfond er det instrument, hvorigennem medlemslandene finansierer militær støtte til Ukraine; Estlands Center for Forsvarsinvesteringer fungerer som nationalt gennemførelsesorgan og står for kontrakter med leverandører. Tidligere i august forlod to folketingsmedlemmer den estiske regeringskoalition og efterlod den uden flertal, og oppositionspartiet Isamaa kræver tidlige valg og premierminister Kristens afgang.