Volodymyr Zelenskyj
Volodymyr Zelenskyj er en ukrainsk politiker og tidligere skuespiller, der blev valgt til præsident i Ukraine i 2019. Inden han gik ind i politik, var han kendt som komiker og tv-producent, blandt andet gennem tv-serien "Folkets tjener", hvor han spillede en lærer, der bliver præsident. Siden Ruslands storskala-invasion af Ukraine i 2022 har han stået i spidsen for landets krigsledelse og er blevet Ukraines vigtigste internationale talsperson.
-
USA holder op på leveringen af PAC-3-raketter til Ukraine, mens PAC-2 fortsætter
USA forsinker leveringen af PAC-3-interceptorer til Ukraine, selv om fortsættende leverancer af de ældre PAC-2-raketter via PURL-programmet er blevet bekræftet. En NATO-general oplyser, at der ikke er forsinkelser i den europæisk finansierede pakke, mens NATO-kilderne beskriver situationen som uforudsigelig og tvivler på, at Ukraine får de nye raketter inden Kongresvalget den 3. november.
-
Ukraine og Estonien indbyder partnere til genopbygningskonference i Tallinn
Ukraine og Estonien har opfordret internationale partnere til at deltage i Ukraine Recovery Conference 2027 den 28.–29. januar i Tallinn. Formålet er at konferencen giver konkrete beslutninger, klare finansielle tilsagn og hjelpemekanismer, der støtten kan bruges allerede i denne vinter.
-
Norges premier afviser Financial Times om Putins samtale med europæiske ledere
Norges premier Jonas Gahr Støre har afvist Financial Times’ oplysninger om samtalen med Vladimir Putin den 27. oktober. Støre siger, at Putin talte omkring lige så længe som de andre deltagere og efter anmodning fremlagde sit syn på udviklingen siden 2014. Norge har bedt Financial Times rette eller offentliggøre en modbevisning, men avisen har afslået begge dele.
-
Rusland udvider produktionen af hastighedsdrone på 1.000 kilometer i timen
Rusland har udviklet den modificerede Geran-5, som under manøvrering kan nå 1.000 kilometer i timen, samtidig med at landet bygger et nyt startområde nær flyvepladsen Millervo i Rostov-regionen. Ukraine arbejder på nye interceptors, men mangler både tid og finansiering til at sætte dem i produktion i tilstrækkelig skala.
-
DTEK: Kyiv kan holde kritisk infrastruktur kørende selv i værste tilfælde
DTEK-chef Maxim Tymchenko mener, at Kyiv kan sikre strøm til kritisk infrastruktur, selv hvis Rusland fortsætter de intense angreb på hovedstaden. Samtidig advarer han om, at virksomheder og beboere kan få stærkt begrænset el, hvis angrebene fortsætter på samme niveau.
-
Russisk droneangreb på Dnipros station dræber 14 og sårar 14
En russisk reaktiv drone ramte en platform på Dnipros jernbanestation den 29. oktober. Ifølge de seneste oplysninger blev 14 mennesker dræbt og 14 såret, heraf 13 indlagt på hospital. Angrebet udløste fordømmelser og opfordringer til stærkere sanktioner mod Rusland.
-
Ukraine: Rusland tabte 1.560 soldater på ét døgn
Ukraines generalstab oplyser, at Rusland mistede 1.560 soldater og значны mængde militært udstyr i løbet af 28. oktober 2026. Den samlede estimerede tabsliste siden invasionen i februar 2022 omfatter cirka 1.584.910 soldater.
-
Våbenhvile skabte humanitær mission i den besatte by Oleshky
Ukraine og Rusland indgik en lokal våbenhvile i Oleshky og på udvalgte områder i Kherson-regionen fra klokken 03.00 den 27. oktober til 22.59 den 1. november. Formålet var at ruter og veje skulle mines af, en hjælpekonvoj skulle nå byen, og civile skulle modtage hjælp eller få mulighed for at forlade den sikkert. Ukraine og Rusland meldte efter 54 timer, at der ikke var registreret overtrædelser.
-
Amerikansk dieselpriser steg efter aftale om russisk levering
Amerikanske dieselpriser steg fra 6,28 dollar pr. gallon den 9. oktober til 6,35 dollar den 28. oktober, selv om Donald Trump og Volodymyr Putin den 9. oktober havde aftalt levering af hundredtusindvis af tons russisk diesel til amerikanske og globale markeder. Analytikere betvivler, om Rusland kan levere de lovede mængder eller sænke prisene mærkbart, fordi raffinaderierne har problemer og der er brændstofsunderskud i Moskva.
-
Pentagons generalinspektør afviser at undersøge Starlink-begrænsninger i Ukraine
Pentagons generalinspektør har afvist en tværpolitisk anmodning fra ni amerikanske senatorer om at undersøge hastighedsbegrænsningerne på Starlink og Starshield i Ukraine i oktober. Sagen er i stedet henvist til USAF, mens årsagen til og ansvaret for begrænsningerne fortsat er uafklaret.
-
Erdogan: Tyrkiet vil hjælpe med at genoptage forhandlinger mellem Ukraine og Rusland
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan meddelte US-præsident Donald Trump i en telefonisk samtale den 28. oktober, at Tyrkiet er rede til at bidrage til at genoptage den diplomatiske proces mellem Ukraine og Rusland med henblik på at stoppe krigen. Samtalen kom efter konsultationer i Oslo, der banede vej for en mulig trepartsforhandling i Abu Dhabi.
-
Tre maritime droner angreb CONTSHIP JET i sort Bugt
Tre maritime droner angreb den liberianske containerbåd CONTSHIP JET i Bulgarias eksklusive økonomiske zone i Sortehavet den 28. oktober 2026. Alle 18 om bord, heraf fire ukrainere og 14 filipinere, blev evakueret uden dødsfald eller skader, mens båden sank i løbet af natten til 29. oktober. Angrebet var det femte på et fartøj i Bulgarias eksklusive økonomiske zone og en del af en bredere serie af angreb på handelsskibe.
-
Finlands præsident og Norges statsminister talte med Putin om krigen i Ukraine
Alexander Stubb og Jonas Gahr Støre talte den 27. oktober med Vladimir Putin om blandt andt krigen i Ukraine og forberedelserne til en tredelt forhandlingsmøde i Abu Dhabi. Efter samtalen sagde de til Volodymyr Zelenskyj, at Rusland efter deres vurdering var alvorligt indstillet på mødet. Ukraines deltagelse i den planlagte møde afhænger dog af USA.
-
Våbenhvile i Oleshky åbner vejen for hjælp og evakuering af civile
Ukraine og Rusland har indført et lokalt våbenhvile i den okkuperede by Oleshky i Kherson-regionen, щоб gjøre det mulig å levere nødhjelp og evakuere sivile. Våbenhvilen begynte 27. oktober og skal vare til 22.59 den 1. november. Melania Trump fungerte som formell mellomledd. Humanitær hjelp og evakuering fra sykehuset var planlagt 30. oktober.
-
USA og Rusland drøfter økonomiske aftaler efter krigen i Ukraine
USA og Rusland undersøger mulige økonomiske aftaler om olie, gas, luftfart, titanium og gødning, der kunne træde i kraft efter afslutningen af krigen i Ukraine. Der er endeligt ikke indgået nogen aftale, og amerikanske embedsmænd understreger, at projekterne er afhængige af en afsluttet krig. Ukraine og Europa deltager ikke direkte i forhandlingerne.
-
Zelensky afviser krav om valg under krigen i Ukraine
Volodymyr Zelensky har spurgt, om USA og Rusland bør sikre en midlertidig våbenhvile, før der kan afholdes sikre valg i Ukraine. Han mener, at mindst seks måneders forberedelse er nødvendig, og at valg under krigen vil udsende og svække den ukrainske stat.
-
Storbritannien godkender ekstra pakke på 10 milliarder pund til Ukraine
Storbritannien har godkendt en ekstra finansiel støttepakke på 10 milliarder pund til Ukraine. Syv milliarder pund går til økonomisk støtte over tre år, mens tre milliarder pund er ørevet til britisk eksportfinansiering, især til levering af våben. Ordningen kommer ud over den eksisterende årlige støtte på 3 milliarder pund.
-
Pavlo Palisa afslår posten som Ukraines ambassadør i USA
Pavlo Palisa har afslået posten som Ukraines ambassadør i USA. Han bad om straks at blive sendt tilbage til sin brigade på fronten og sagde, at han ikke agter at forlade Ukraine. Konsultationerne om, hvem der skal beklæde embedet, fortsætter.
-
Nederlandene giver Ukraine 1,2 milliard euro i civil støtte
Nederlandene har afsat 1,2 milliard euro i civil støtte til Ukraine for 2027-2029. Pakken fokuserer på genopbygning, energi og vandforsyning, beskyttelse af kritisk infrastruktur og støtte til hollandske virksomheder på det ukrainske marked.
-
USA foreslog demilitariserede zoner på Donbas og Kinhbukhalvøen
USA foreslog under fredsforhandlinger med Ukraine og Rusland at der oprettes demilitariserede zoner på Donbas og Kinhbukhalvøen i Mykolaiv-regionen. Volodymyr Zelenskyj sagde samtidig, at han er åben over for en fredsaftale, der kamphandlingerne fryses langs den nuværende frontlinje, men at Kyiv aldrig vil anerkende de okkuperede områdene som russiske.