Zelensky afviser krav om valg under krigen i Ukraine
Volodymyr Zelensky har spurgt, om USA og Rusland bør sikre en midlertidig våbenhvile, før der kan afholdes sikre valg i Ukraine. Han mener, at mindst seks måneders forberedelse er nødvendig, og at valg under krigen vil udsende og svække den ukrainske stat.
Hovedpunkter
- Zelensky sagde 27. oktober, at Donald Trump kan tale frit om ham, men ikke på Ukraines vegne.
- Sikre valg kræver en midlertidig våbenhvile og mindst seks måneders forberedelse, siger Zelensky.
- Zelensky mener, at valg under krigen vil udsende og svække Ukraines statsinstitutioner.
- USA's tilbud om en buffer- eller demilitariseret zone på begge sider af frontlinjen i Donbas blev fremlagt 28. oktober.
- Der blev også drøftet demilitarivering af en del af Kinb Nessjne og en mulig bytte af territorium.
- Zelensky siger, at han og Trump ønsker at stoppe krigen, men har forskellige syn på vejen hertil.
- USA's statssekretær Marco Rubio mener, at krigen reelt handler om Donbas, mens Zelensky siger, at Ruslands krav rækker langt ud over regionen.
Hvorfor det er vigtigt
Uenigheden mellem Zelensky og Trump handler om, hvornår og under hvilke vilkår valg i Ukraine kan være sikre. Zelensky knytter valgprocessen til våbenhvile, sikkerhedsgarantier og krigens udvikling. Samtidig rejser spørgsmålet om konflikten geografiske omfang og mulig anerkendelse af besat territorium betydelige problemer for forhandlingerne.
Hvad der skete
Zelensky svarede 27. oktober på Trumps krav om valg i Ukraine. Han oplyste, at en sikker valgproces kræver en tidsbestemt våbenhvile og mindst seks måneders forberedelse, og at valg under krigen kan udsende og svække staten. Ifølge ham afhænger tidspunktet for et valg efter krigen af, hvordan krigen ender, og af sikkerhedsgarantier til Ukraine. Han forsvarede sin direkte kritik af Washington med henvisning til de fortsatte angreb, manglen på antballistiske systemer og infrastructure. Han forklarede, at der ikke er tid til tilbageholdende “stille signaler”, og understøttede samtidig, at han stadig værdsætter amerikansk støtte og beskriver forholdet til Trump som godt og konstruktivt. Den 28. oktober sagde Zelensky desuden, at USA under fredsforhandlingerne havde foreslået en buffer- eller demilitariseret zone på begge sider af frontlinjen i Donbas. Der blev også drøftet demilitarivering af en del af Kinb Nessjne, der kunne forblive under ukrainsk kontrol, situationen ved Zaporizhzhia-kraftværket og mulige territorietaler. Han sagde samtidig, at der endnu ikke er fremskridt i den territoriale del af forhandlingerne.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukraines position knytter demokratiske forberedelser direkte til sikkerheden under krigen. Zelensky advarer om, at valg uden en reel pause i kampene kan udsende og svække staten, samtidig med at han fastholder, at Kyiv aldrig vil anerkende de besatte områder som russiske.
Sådan beskriver internationale kilder det
Amerikansk og ukrainsk opgørelse af konflikten adskiller sig. Marco Rubio siger, at krigen reelt handler om Donbas, mens Zelensky og ISW's vurdering er, at Rusland sigter efter fuld kapitulation, og at de russiske krav rækker ud over Donbas. USA's interesse i en begrænset demilitariseret løsning og Ukraine's afvisning af at anerkende besat territorium gør spørgsmålet om vilkårene for fred centralt.
Hvor dækningen adskiller sig
Zelensky og Trump er enige om, at krigen skal stoppe, men er uenige om vejen hertil. Zelensky beskriver amerikansk pres som et forsøg på at skubbe Ukraine mot kapitulation efter en lempelse af sanktionerne mod Rusland, samtidig som han fastholder et godt og konstruktivt forhold til Trump. Den motsatte side af denne uenighed ses i Rubios utsagn om, at konflikten egentlig handler om Donbas, mens Zelensky sier at Russlands krav går langt utover Donbas.