Nausėda: Ukraine har ret til de ledere, det har valgt
USA's præsident Donald Trump sagde 10. oktober, at det er tid til, at Ukraine vælger en ny præsident. Litauens præsident Gitanas Nausėda svarede, at ukrainere har ret til de ledere, de selv har valgt, og at valg kan afholdes, hvis der er blot 60 dages våbenhvile. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj sagde, at kun ukrainere kan vælge Ukrainas præsident, og at han er klar til at organisere valg, hvis Rusland accepterer en 60-dages fuld våbenhvile. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha understregede, at Zelenskyj har folkets støtte, og at kun folket har ret til at afgøre sagen.
Hovedpunkter
- Trump sagde 10. oktober, at det efter hans mening er tid til, at Ukraine vælger en ny præsident.
- Trump anklagede Zelenskyj for at være den største forhindring for en fredsaftale med Rusland.
- Trump knyttede kaldet til en aftale med Rusland om levering af diesel og kritiserede ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier.
- Zelenskyj svarede, at ukrainere skal vælge Ukrainas præsident, og tilbød at afholde valg, hvis Rusland accepterer en 60-dages fuld våbenhvile.
- Litauens præsident Gitanas Nausėda sagde, at Ukraine har ret til de ledere, det har valgt, og at 60 dage uden ild ville gøre valg mulige.
- Nausėda afviste at vurdere, om Trumps udtalelser udgør amerikansk indblanding i ukrainsk indenrigspolitik, og kaldte bemærkningerne spontane.
- Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha sagde, at Zelenskyj har folkets støtte, og at kun folket har ret til at afgøre sagen.
Hvorfor det er vigtigt
En siddende amerikansk præsident opfordrede offentligt til et lederskifte i et land under krig, hvilket rejser spørgsmål om USA's indflydelse på ukrainsk indenrigspolitik. Ukraines præsidentperiode udløb formelt i 2024, så enhver debat om nye valg berører landets forfatningsmæssige orden under krigslov. Flere navngivne figurer i ukrainsk politik og militær er positioneret som mulige efterfølgere, hvilket gør Trumps udtalelse relevant for Ukrainas interne politiske landskab. Opfordringen kom efter en amerikansk annoncering af en aftale med Rusland om diesel, hvilket forbinder det politiske krav med energi- og økonomiske interesser. Allierede ledere som Litauens præsident blandede sig offentligt i sagen, hvilket viser international opmærksomhed.
Hvad der skete
USA's præsident Donald Trump sagde lørdag den 10. oktober, at det efter hans mening er tid til, at Ukraine vælger en ny præsident, og at Zelenskyj burde have afholdt valg. Trump anklagede Zelenskyj for at være den største forhindring for at nå en fredsaftale med Rusland og hævdede, at Ukraine ønsker en aftale, men at Zelenskyj ikke gør. Han kritiserede også ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier og sagde, at de har skadet det globale dieseludbud; en del af rapporteringen knytter hans udtalelse til en netop annonceret aftale med Rusland om dieselleverancer. Zelenskyj svarede, at ukrainere skal vælge Ukrainas præsident, og at han er parat til at organisere valg, hvis Rusland accepterer en 60-dages fuld våbenhvile. Litauens præsident Gitanas Nausėda reagerede med at sige, at Ukraine har ret til de ledere, det har valgt, og at selv en kort våbenhvileperiode — såsom de 60 dage uden ild, Zelenskyj selv nævnte — ville gøre valg mulige. Nausėda afviste at vurdere, om Trumps bemærkninger udgør amerikansk indblanding i ukrainsk indenrigspolitik, og kaldte dem spontane. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha tilføjede, at Zelenskyj har folkets støtte, og at kun folket har ret til at afgøre sagen.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainsksprogede kilder indleder med Litauens præsident Nausėdas svar, der forsvarer Ukraines ret til sine folkevalgte ledere, og fremhæver dermed allieret støtte frem for selve det amerikanske krav. De sætter Nausėdas bemærkninger sammen med Zelenskyjs betingede tilbud om at afholde valg, hvis Rusland accepterer en 60-dages våbenhvile, og præsenterer dermed en samlet modposition. De medtager også udenrigsminister Sybihas udtalelse om, at Zelenskyj har folkets støtte, og at kun folket kan afgøre sagen. Endelig tegner de et billede af mulige indenlandske efterfølgere — Valerij Zalizjnyj, Kyrylo Budanov og Mykhajlo Fedorov — med biografiske data og meningsmålinger, der placerer historien i Ukraines interne politiske landskab.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den arabisksprogede qatarske kilde tager udgangspunkt i selve det amerikanske krav og stiller spørgsmålet: hvem kan udfordre Zelenskyj? Den profilerer Zalizjnyj, Budanov og Fedorov som mulige rivaler med biografiske detaljer og meningsmålinger. Den fremhæver Trumps anklager om, at Zelenskyj er den største forhindring for fred, og at ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier har skadet det globale dieseludbud. Historien præsenteres dermed som en amerikansk ledet udfordring af Zelenskyjs lederskab snarere end som en fortælling om allieret støtte til Ukraines valgte ledelse.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvorvidt Trumps udtalelse udgør indblanding i ukrainsk indenrigspolitik: Nausėda afviste at karakterisere den sådan, kaldte den spontan og sagde, at han ikke ville dramatisere noget, der ikke er der. Der er også uenighed om, hvorvidt og hvornår valg kan afholdes: Zelenskyj betinger valg af, at Rusland accepterer en 60-dages fuld våbenhvile, mens Nausėda bemærker, at valg under normale omstændigheder allerede burde have fundet sted, men at de kan organiseres i en kort våbenhvileperiode. En anden uenighed handler om Trumps framing af Zelenskyj som den største forhindring for fred, over for Zelenskyjs framing af, at valget af præsident tilkommer ukrainerne og er betinget af våbenhvile. Endelig er kilderne uenige om, hvorvidt Trumps kald på en ny ukrainsk leder var knyttet til energipolitik: én version forbinder det med en aftale med Rusland om diesel og kritik af ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier, mens andre versioner ikke fremhæver denne forbindelse.
Baggrund
Ukraines præsidentvalg blev sidst afholdt i 2019, og Zelenskyjs femårige valgperiode udløb i 2024. Forfatningen og bestemmelserne om krigslov tillader ham at forblive i embedet under krigen. Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i fire et halvt år. Rusland annekterede Krim i 2014. Trump rettede tidligere skarp offentlig kritik mod Zelenskyj under et anspændt møde i Det Ovale Kontor i februar 2025. Den Kyiv-baserede meningsmåler Rating Group har målt befolkningens tillid til flere mulige kandidater.