Zelenskyj: partnere advarede ikke Ukraine inden ballistisk angreb på Kyiv
Præsident Volodymyr Zelenskyj oplyste 13. oktober, at Ukraine ikke modtog noget forvarsel fra partnere om Ruslands ballistiske missilangreb på Kyiv aftenen 12. oktober, hvor fem missiler ramte civil infrastruktur. Han kritiserede samtidig den manglende gensidighed i det säkaldte 'energivåbenstilstand', som Trump havde annonceret 11. oktober: Ukraine skulle have undladt at angribe russiske olieraffinaderier i to døgn, mens Rusland ifølge Zelenskyj fortsatte med at angribe 19 ukrainske regioner.
Hovedpunkter
- Aftenen 12. oktober ramte fem ballistiske missiler civil infrastruktur i Kyiv.
- Præsident Zelenskyj oplyste via sociale medier, at partnere ikke havde varslet angrebet i forvejen, uden at præcisere hvilke partnere.
- Ifølge Zelenskyj afholdt Ukraine sig i to døgn efter Trumps 'energivåbenstilstand' fra at angribe russiske olieraffinaderier, mens Rusland fortsatte angreb på 19 ukrainske regioner.
- Ukrinas luftvåben oplyste, at missilerne (S-400 affyret fra Bryansk-regionen) først blev opdaget af radar under selve angrebet omkring kl. 22.10, og at adverslen lød efter affyringen.
- Udenrigsminister Andrij Sybiha sagde på Warszawa Sikkerhedsforum, at Ukraine fortsat modtager efterretninger fra USA.
- Ifølge medierapporter har Trump-administrationen advaret om muligt stop for efterretningsdeling og våbenkøb, hvis Kyiv fortsætter angreb på russisk energiinfrastruktur — Reuters-kilder benægter dog, at der blev fremsat trusler på mødet i Florida 9. oktober.
Hvorfor det er vigtigt
Zelenskyjs udtalelse forbinder manglen på forvarsel med et konkret angreb på hovedstaden i et øjeblik, hvor USA-Ukraine-forholdet er under pres. Den falder sammen med rapporter om, at Washington har truet med at stoppe deling af efterretninger og våbenkøb, hvis Kyiv fortsætter med at angribe russisk energiinfrastruktur — en kontekst, fraværet af varsel nu bliver læst i. Episoden afslører en sårbarhed: S-400-missiler fra Bryansk kan nå Kyiv på under to minutter, og rettidig varsling er derfor næsten umulig. Samtidig har Zelenskyj påpeget en asymmetri: Ukraine skulle angiveligt have holdt sig i ro i to døgn under Trumps 'energivåbenstilstand', mens Rusland fortsatte angrebene.
Hvad der skete
Aftenen 12. oktober ramte fem ballistiske missiler civil infrastruktur i Kyiv, oplyste Zelenskyj i et opslag på sociale medier. Han sagde, at Ukraine ikke havde fået noget forvarsel fra partnere om angrebet, uden at specificere hvilke partnere eller hvorfor. Ukrinas luftvåben oplyste, at missilerne blev skudt af sted omkring kl. 22.10, at det drejede sig om S-400-missiler fra Ruslands Bryansk-region, og at radaren først opdagede målene under selve angrebet — luftalarmen lød først, da missilerne allerede var på vej. Ifølge Zelenskyj har Ukraine i to døgn efter Trumps annoncering af en 'energivåbenstilstand' 11. oktober afholdt sig fra angreb på russiske olieraffinaderier, mens Rusland i samme periode ifølge ham angreb 19 ukrainske regioner. Samme aften og næste morgen blev der rapporteret om ødelæggelser og tab i Kharkiv (en beboelsesejendom ødelagt, fire dræbte og 41 sårede ifølge Zelenskyj), i Kyivs Darnytskyj-distrikt, i Fastivdistriktet i Kyiv-regionen, i en uddannelsesinstitution i Rivne (14 sårede) og i en beboelsesejendom nær Lviv. Udenrigsminister Andrij Sybiha sagde på Warszawa Sikkerhedsforum, at Ukraine fortsat modtager efterretninger fra USA, og at den sene luftalarm skyldtes russisk brug af en særlig våbentype.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvorvidt USA reelt har truet med at indstille efterretningsdeling med Ukraine, hvis landet fortsætter med at angribe russisk energiinfrastruktur. Ifølge CNN og Financial Times, med henvisning til europæiske embedsmænd, har Trump-administrationen advaret om et muligt stop. Reuters-kilder, herunder en person til stede på mødet i Florida 9. oktober mellem Steve Witkoff, Jared Kushner og det ukrainske hold, benægter dog, at amerikanerne fremsatte trusler; de siger, at Witkoff og Kushner blot mindede om amerikansk støtte. En anden uenighed går på, hvorvidt den sene luftalarm skyldes en særlig russisk våbentype — som Sybiha hævder — eller afslører et reelt hul i partnernes tidlige varsling, sådan som flere ukrainske militære stemmer antyder.
Baggrund
Grundlaget for episoden er Trumps meddelelse 11. oktober på sociale medier om, at begge sider havde indgået en 'energivåbenstilstand' med øjeblikkelig virkning; Moskva bekræftede ikke aftalen, og Kremls talsmand Dmitrij Peskov sagde, at kontakterne fortsatte uden at bekræfte en aftale. I dagene forinden rapporterede medier som CNN og Financial Times, med henvisning til europæiske embedsmænd, at Trump-administrationen havde advaret om standsning af efterretningsdeling og våbenkøb, hvis Kyiv ikke stoppede angreb dybt inde i Rusland. Reuters-kilder fra mødet i Florida 9. oktober mellem Steve Witkoff, Jared Kushner og den ukrainske side benægter trusler; de siger, at Kushner blot henviste til Trumps gentagne ønsker om at stoppe angreb på russiske olieraffinaderier. Institute for the Study of War (ISW) vurderede i sin rapport 11. oktober, at et midlertidigt amerikansk stop for efterretningsdeling i marts 2025 havde givet Rusland mulighed for at fremrykke i Kursk-regionen, og at en energivåbenstilstand i sin nuværende form vil give Rusland en markant fordel uden at give Ukraine noget igen. Ukrinas luftvåben og talsmænd har tidligere oplyst, at ballistiske mål den 12. oktober kun blev opdaget under selve angrebet, omkring kl. 22.10, og at lignende tilfælde af forsinket varsling har optrådt tidligere.