Rusland truer med at optrappe angreb mod Ukraine – Zelensky afviser forhandlinger
Det russiske forsvarsministerium truede 4. oktober med at optrappe angrebene mod Ukraine og lagde ansvaret på præsident Zelensky. Samme dag sagde Zelensky under et fælles pressemøde med den tyske kansler Friedrich Merz i Kyiv, at Ukraine vil fortsætte proportionelle slag mod russiske olieraffinaderier, broer og militærindustrielle mål, og afviste opfordringer fra ukrainske parlamentsmedlemmer om at forhandle med Rusland. Tyskland annoncerede en ny støttepakke til Ukraine på over 1,3 milliarder euro.
Hovedpunkter
- Ruslands forsvarsministerium truede 4. oktober med at optrappe angreb mod Ukraine og gav Zelensky skylden for konsekvenserne.
- Zelensky sagde 4. oktober ved et fælles pressemøde med kansler Friedrich Merz i Kyiv, at Ukraine vil fortsætte proportionelle svar på russisk terror, herunder angreb på broer og olieraffinaderier.
- Zelensky afviste krav fra ukrainske parlamentarikere om at indstille kampene og forhandle med Rusland: Ukraine kan ikke 'bøje sig', uden at landet knækker.
- Zelensky sagde, at Rusland var den første part til at angribe civil infrastruktur, herunder lagre for Nova Poshta og Ukrposhta, og at Ukraine svarede igen med angreb på Wildberries.
- Ukraines udenrigsminister Andriy Sybiha skrev på X, at denne uge markerer et nyt kapitel i Ruslands døgnomspændende terrorkampagne mod civilbefolkningen, og at to Kyiv-broer er blevet ramt seks gange, mens civil transport og metro var på dem.
- Tyskland annoncerede en ny støttepakke til Ukraine på over 1,3 milliarder euro under Merz' besøg 4. oktober.
- Et russisk angreb på den nordlige bro i Kyiv (Pivdennyi-broen) efterlod to personer sårede.
Hvorfor det er vigtigt
Ruslands åbne trussel om at optrappe angreb knyttet direkte til Zelenskyjs udtalelser markerer en ny fase i krigen med gensidige langdistanceslag mod infrastruktur og militærindustrielle mål. Zelenskyjs afvisning af forhandlingskrav fra parlamentsmedlemmer viser, at der er internt politisk pres på, hvordan konflikten skal håndteres. Det fælles pressemøde med den tyske kansler Merz og annonceringen af den tyske støttepakke på over 1,3 milliarder euro understreger fortsat vestlig opbakning midt i optrapningen.
Hvad der skete
Søndag den 4. oktober udsendte det russiske forsvarsministerium en erklæring om, at Rusland vil optrappe angreb på militære, militærindustrielle og relaterede infrastrukturobjekter i Kyiv og andre ukrainske regioner. Ministeriet påstod, at de allerede udførte angreb på civil infrastruktur var et 'svar på handlingerne fra lederen af Kyiv-styret', og lagde det fulde ansvar på præsident Zelensky. Erklæringen blev ifølge rapporteringer afgivet i løbet af dagen.
Samme dag talte Zelensky ved et fælles pressemøde med den tyske kansler Friedrich Merz i Kyiv. Han sagde, at Ukraine har svaret og vil fortsætte med at svare proportionelt på russisk terror, herunder med angreb på broer. I et Reuters-interview offentliggjort 3. oktober havde Zelensky allerede sagt, at Ukraine ville optrappe angreb på russiske olieraffinaderier som svar på Moskvas nye luftangrebskampagne rettet mod at tvinge folk til at forlade Kyiv og andre byer. Zelensky hævdede, at Rusland var den første part til at angribe, herunder med angreb på lagre for Nova Poshta og Ukrposhta, og at Ukraine gav et 'værdigt svar' med angreb på Wildberries. Han sagde også, at Rusland fortsat rammer datacentre og mobiloperatør-infrastruktur, og at Putin er afhængig af konstant optrapning for at hæve indsatsen før mulige samtaler med amerikanerne. Zelensky afviste samtidig opfordringer fra dele af Verkhovna Rada til at standse kampene og forhandle med Rusland, og understregede, at Ukraine ikke må så panik eller skabe kaos.
Udenrigsminister Andrij Sybiha skrev på X, at denne uge markerer et nyt kapitel i Ruslands terrorkampagne mod den ukrainske civilbefolkning, og at to Kyiv-broer er blevet ramt seks gange, mens civil transport og metro var på dem. Et russisk angreb på Pivdennyi-broen i Kyiv efterlod to personer sårede. Under sit besøg annoncerede den tyske kansler Merz en ny samlet støttepakke til Ukraine på over 1,3 milliarder euro.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske kilder fremhæver Ruslands rolle som den, der indledte optrapningen, og lægger vægt på angrebene på civil infrastruktur som Nova Poshta- og Ukrposhta-lagre, datacentre, mobilnetværk og Kyiv-broer. Dækningen centrerer sig om Zelenskyjs advarsler om Putins strategi med bevidst optrapning før mulige samtaler med USA og understreger behovet for samfundsmæssig enhed og ansvar i offentlige udtalelser. Ukrainske medier giver Zelenskyjs irettesættelse af parlamentsmedlemmer, der opfordrede til forhandlinger, stor opmærksomhed og rammesætter det som et forsvar for statslige interesser mod forsøg på at 'bøje sig' under Rusland. Sybihas karakterisering af en 'ny fase' i russisk terror og hans opfordringer til luftforsvar, sanktioner og diplomatisk støtte fremhæves på tværs af kilder, ligesom annonceringen af den tyske støttepakke ses som et tegn på fortsat vestlig opbakning.
Hvor dækningen adskiller sig
Det russiske forsvarsministerium har rammesat optrapningen af angreb og angrebene på ukrainsk civil infrastruktur som et 'svar' på Zelenskyjs udtalelser, mens Zelensky og udenrigsminister Sybiha fremstiller Rusland som den part, der indledte optrapningen ved først at ramme civile mål som Nova Poshta, Ukrposhta, datacentre, mobilnetværk og broer. Det er en uenighed om, hvem der bærer ansvaret for eskaleringen.
Baggrund
Baggrunden for udvekslingen 4. oktober er blandt andet, at parlamentsmedlem Oleksij Honcharenko fra European Solidarity 2. oktober offentligt opfordrede til forhandlinger med Rusland, hvilket udløste reaktioner fra Zelensky og andre ukrainske embedsmænd. 3. oktober sagde Zelensky til Reuters, at Ukraine ville optrappe angreb på russiske olieraffinaderier som svar på russiske luftangreb. Udenrigsminister Sybiha har karakteriseret ugen som et nyt kapitel i Ruslands terrorkampagne mod ukrainere, og skiftet i russiske mål mod Kyiv-broer markerer en taktisk ændring efter tidligere angreb på lagre, detailkæder og apoteksfaciliteter.