USA advarer allierede om op til fem års forsinkelser på leverancer af missiler og luftforsvar
USA har advaret allierede – herunder Ukraine – om, at leverancer af centrale missil- og luftforsvarssystemer kan blive forsinket i op til fem år, fordi de amerikanske styrker opbrugte deres egne lagre under krigen mod Iran. Tyskland har bedt Washington om at fremskynde leveringen af Tomahawk-krydsermissiler og Typhon-jordbaserede affyringsramper, men producenten Raytheon ventes ikke at kunne opfylde ordren inden for fem år. Beslutningen komplicerer Ukraines bestræbelser på at skaffe flere Patriot-afskæringsmissiler forud for en vanskelig vinter.
Hovedpunkter
- USA har advaret allierede om forsinkelser på op til fem år i leverancer af centrale våbensystemer, mens landet genopbygger opbrugte lagre.
- Tyskland har bedt USA om at fremskynde leveringen af Tomahawk-krydsermissiler og Typhon-jordbaserede affyringsramper.
- Raytheon ventes ifølge Bloomberg ikke at kunne opfylde den tyske ordre inden for fem år på grund af missilmangel i USA.
- Ifølge estimater brugte USA over halvdelen af sine mest moderne Patriot-missiler, omkring en tredjedel af Tomahawk-lagrene og næsten halvdelen af THAAD-præcisions- og afskæringsmissiler i krigen mod Iran.
- Pentagons prioritering af egne lagre komplicerer Ukraines arbejde på at skaffe flere Patriot-afskæringsmissiler inden en vanskelig vinter.
- Lockheed Martin arbejder på at hæve den årlige produktion af PAC-3 MSE-afskæringsmissiler fra ca. 600 til 2.000 enheder.
- Ukraines behov for luftforsvar er planlagt som et centralt emne ved FN-møder i New York den følgende uge.
Hvorfor det er vigtigt
Ukraines mulighed for at skaffe flere Patriot-afskæringsmissiler er nu direkte hindret af Pentagons prioritering af at genopbygge amerikanske lagre – og det sker forud for en vinter, der forventes at blive vanskelig. Manglen rækker videre end Ukraine: europæiske allierede som Tyskland, østeuropæiske brugere af amerikanske systemer og Japan står alle over for flerårige leveringsforsinkelser. Eksperter knytter underskuddet til strukturelle svagheder i den amerikanske og allierede forsvarsindustri snarere end udelukkende til krigene i Ukraine og Mellemøsten. Ukraines luftforsvarsbehov er sat på dagsordenen som et centralt emne ved de kommende FN-møder i New York, hvilket hæver det diplomatiske pres.
Hvad der skete
Ifølge Bloomberg har USA advaret allierede om, at leverancer af centrale missil- og luftforsvarssystemer kan blive forsinket i op til fem år, fordi de amerikanske styrker brugte store dele af deres lagre under krigen mod Iran. Tyskland har bedt Washington om at fremskynde leveringen af Tomahawk-krydsermissiler og Typhon-jordbaserede affyringsramper, men producenten Raytheon ventes ikke at kunne opfylde den tyske ordre inden for fem år, fordi USA selv mangler missiler. Også flere østeuropæiske lande, der er afhængige af amerikanske systemer, har oplevet leveringsforsinkelser, lige siden USA og Israel indledte krigen mod Iran den 28. februar. Estimater peger på, at USA brugte over halvdelen af sine mest moderne Patriot-missiler, omkring en tredjedel af sine Tomahawk-lagre og næsten halvdelen af sine THAAD-præcisions- og afskæringsmissiler i krigen. Ifølge det amerikanske Congressional Budget Office har USA siden juni 2025 formentlig brugt op til to tredjedele af sine lagre af afskæringsmissiler til missilforsvar. Pentagons beslutning om at prioritere egne lagre gør det vanskeligere for Ukraine at skaffe flere Patriot-afskæringsmissiler inden vinteren. Spørgsmålet om luftforsvar til Ukraine ventes at blive et centralt emne ved FN-møder i New York den følgende uge. Præsident Donald Trump sagde, at han diskuterer med Ukraine enten at levere en 'markant mindre avanceret udgave' af Patriot-systemet eller at udstede licenser til europæiske lande til at fremstille våbnet.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilder er uenige om omfanget af den amerikanske missilmangel. Flere medier – herunder et Reuters-citat fra 4. august med tre kilder og rapporter i The New York Times og The Washington Post – beskriver kritisk lave lagre, herunder Patriot-afskæringsmissiler ('farligt lave', omkring 80 procent opbrugt) og advarsler rettet til vicepræsident JD Vance. Pentagon-chef Pete Hegseth og Det Hvide Hus har afvist rapporter om opbrugte missilbeholdninger. Præsident Donald Trump har både benægtet oplysninger om missilmangel og truet kilder med fængsel, men har samtidig – ifølge rapporter den 7. august – anerkendt, at lagrene af visse typer ammunition er blevet mere begrænsede.
Baggrund
USA og Israel indledte deres krig mod Iran den 28. februar. Ifølge estimater brugte USA over halvdelen af sine mest moderne Patriot-missiler, omkring en tredjedel af Tomahawk-lagrene og næsten halvdelen af THAAD-præcisions- og afskæringsmissiler i krigen. Lockheed Martin arbejder på at hæve den årlige produktion af PAC-3 MSE-afskæringsmissiler fra ca. 600 til 2.000 enheder. I april meddelte USA Japan, at leverancer af Tomahawk-missiler ville blive forsinket i op til to år. EU-repræsentanter forsøger at få USA til at give europæiske lande licenser til selv at producere Patriot-missiler, som senere kan overføres til Kyiv. Det amerikanske Congressional Budget Office anslår, at krigen mod Iran kostede den amerikanske statskasse omkring 38 milliarder dollar i direkte udgifter i de første fem måneders kampe.