Zelensky til CBS: Ukraine kan holde valg "i morgen" — men ikke under krig
I et interview med det amerikanske medie CBS sagde Ukraines präsident Volodymyr Zelensky, at han er klar til at holde valg "i morgen", men at dette er umuligt under aktive kamphandlinger på grund af forfatningen, valglovgivningen og sikkerhedssituationen. Separat annoncerede han "svære og upopulæreede" beslutninger for at lukke et stort budgetunderskud, herunder et militært finansieringshul på 23 milliarder euro.
Hovedpunkter
- Zelensky sagde til CBS, at valg er umulige under krigen af forfatningsmæssige, valglovsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager.
- Han oplyste, at ca. 9 millioner ukrainere i øjeblikket befinder sig i udlandet, mod ca. 500.000, der stemte udlandet før den fuldskala-invasion.
- Zelensky stillede spørgsmål ved, hvordan vælgere på midlertidigt besatte områder skulle kunne stemme med russisk militær til stede.
- Han kritiserede tidligere forsvarsminister Mykhailo Fedorov og andre, der taler for valg under krigen, og sagde, at de "vil være i politik".
- Zelensky annoncerede "svære og upopulæreede" tiltag for at lukke et budgetunderskud, herunder et militært finansieringshul på 23 milliarder euro (26,5 milliarder dollar).
- EU-landene har aftalt et lån på 90 milliarder euro for at dække Ukraineunderskuddet i 2026–2027.
- Zelensky sagde, at Ukraine er klar til at indefryse frontlinjen mod en betingelselsløs våbenhvile og forhandlinger, og at Ukraine gennemgående har foreslået en våbenhvile, som Rusland har afvist.
Hvorfor det er vigtigt
Zelensky sætter med CBS-interviewet rammerne for spørgsmålet om valg under krig i Ukraine: valg er juridisk og praktisk umulige under aktive kamphandlinger, men mulige efter en våbenhvile. Han kritiserer direkte højtstående personer, herunder tidligere forsvarsminister Mykhailo Fedorov, for at tale for valg under krigen. Samtidig forbereder han befolkningen på upopulære økonomiske tiltag for at dække et milliardstort militært underskud, mens EU's låneløfte kun dækker 2026–2027. Endelig åbner han for et gensidigt stop for angreb på energiinfrastruktur efter et amerikansk ønske, men betinger enhver bevægelse fra en russisk modpart.
Hvad der skete
I et CBS-interview sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, at han er klar til at udskrive valg "i morgen", men at dette ikke kan lade sig gøre under aktive kamphandlinger. Han henviste til forfatningen, valglovgivningen og sikkerhedssituationen samt til, at ca. 9 millioner ukrainere opholder sig i udlandet, og at det er uklart, hvordan vælgere på midlertidigt besatte områder skulle kunne deltage. Zelensky oplyste, at der skal en pause i krigen på mindst flere måneder til at forberede en valghandling.
Zelensky kritiserede tidligere forsvarsminister Mykhailo Fedorov og andre, der har talt for valg under krigen, og sagde, at de "vil være i politik". Han understregede, at Ukraine gentagne gange har foreslået en våbenhvile, der både kunne bruges til at forberede valg og som et skridt mod deeskalation, men at Rusland har afvist forslagene.
I en separat meddelelse tirsdag annoncerede Zelensky, at han agter at træffe "svære og upopulæreede" beslutninger for at lukke et stort budgetunderskud. En væsentlig del af hullet er et militært finansieringsunderskud på 23 milliarder euro (26,5 milliarder dollar). Zelensky oplyste, at han har indleveret syv lovudkast "nødvendige for at finansiere det statslige budgetunderskud", uden at uddybe indholdet. EU-landene har aftalt et lån på 90 milliarder euro for at dække Ukrainians militære og civile underskud i 2026–2027.
Zelensky sagde desuden, at Ukraine er klar til at tage "skridt mod deeskalation", hvis Rusland gør det samme, herunder at stoppe angreb på hinandens kritiske infrastruktur. Ifølge Zelensky har USA's præsident Donald Trump bedt Ukraine om at stoppe angreb på russisk dieselinfrastruktur som del af et forslag om gensidigt stop for energi-angreb. Ukraine fastholder, at russiske raffinaderier er legitime militære mål. Zelensky gentog, at Ukraine er villig til at indefryse den, og krigen ikke kan få en "win-win"-afslutning, fordi for mange mennesker allerede er døde.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainske mediers dækning fokuserer kraftigt på Zelenskyjs indenrigspolitiske budskab: hans betingelser for valg, hans kritik af Fedorov og andre fortalere for valg under krigen, og påstanden om, at Rusland bærer skylden for at blokere en våbenhvile, der kunne muliggøre valg. Flere ukrainske medier fremhæver også Zelenskyjs krigstidsramme for budgetkrisen og hans appel om yderligere europæisk økonomisk støtte.
Sådan beskriver internationale kilder det
Det qatarske Al Jazeera Arabic prioriterer den økonomiske dimension og fremhæver Zelenskyjs advarsel om "svære" tiltag for at lukke et stort budgetunderskud og det militære finansieringshul på 23 milliarder euro. Mediet lægger også vægt på det amerikanske forslag om gensidigt stop for angreb på energiinfrastruktur og Trumps anmodning om at stoppe angreb på russisk dieselinfrastruktur — en diplomatisk vinkel, der ikke er til stede i den ukrainske dækning.
Hvor dækningen adskiller sig
En uenighed blandt kilderne: en anonym repræsentant for partiet Tjenere af Folket hævdede, at den tidligere forsvarsminister Mykhailo Fedorov ikke forlader politik for alvor, mens Fedorovs eget hold afviste dette.
Baggrund
Ukraines nuværende lovgivning tillader ikke valg under krigstilstand. Zelensky kritiserede kort før CBS-interviewet idéen om valg under krigen og sagde, at det ville dele landet. Tidligere forsvarsminister Mykhailo Fedorov indspillede i mid-August en videotale, der støttede valg selv under krigen, og meddelte i starten af september en forsvars teknologivirksomhed med Palantirs administrerende direktør Alex Karp som første investor. Ukraine estimerer, at omkring 9 millioner borgere i øjeblikket befinder sig i udlandet, mod ca. 500.000, der stemte udlandet før den fuldskala-invasion. EU-landene vedtog sent sidste år et lån på 90 milliarder euro for at dække Ukrainians militære og civile underskud i 2026–2027. USA's særlige udsending Jared Kushner sagde den 12. september ved YES-forummet i Kyiv, at en afslutning på krigen kræver "den rigtige formel, der virker for alle".