Ukraine, USA og Rusland forbereder nye trepartsforhandlinger efter Witkoff og Kushners besøg i Moskva og Kyiv
USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner besøgte Moskva den 5. september og Kyiv den 6. september for at genoptage forhandlinger om at afslutte krigen. Præsident Volodymyr Zelenskyj siger, at Ukraine har modtaget invitationer fra flere lande til at være vært for næste treparts møde, som kan finde sted i UAE, Schweiz eller Tyrkiet allerede i september.
Hovedpunkter
- USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner besøgte Moskva den 5. september og mødtes med Vladimir Putin i over tre timer; de besøgte Kyiv den 6. september som deres første tur til Ukraine for krigsforhandlinger.
- Steve Witkoff sagde ved hjemkomsten til USA, at der var opnået 'betydelig fremgang', herunder om at aftale en tidsplan for yderligere treparts forhandlinger.
- Præsident Zelenskyj oplyste, at Ukraine har modtaget invitationer fra flere lande, og at næste treparts møde kan afholdes i UAE, Schweiz eller Tyrkiet.
- Zelenskyj sagde, at mødets emner kan omfatte energi, korneksport og humanitære spørgsmål, primært udveksling af krigsfanger.
- Zelenskyj sagde, at Ukraine er klar til kompromiser i det 'smertefulde' energispørgsmål, som også berører Rusland, Indien, Saudi-Arabien og UAE.
- USA's udenrigsminister Marco Rubio sagde den 8. september, at en køreplan for at genoptage forhandlingerne kan udvikles inden for de kommende uger, men advarede om, at der ikke ses større fremskridt i parternes vilje til at kompromisse.
- Treparts forhandlinger mellem Ukraine, USA og Rusland blev suspenderet efter den amerikansk-israelske operation mod Iran i februar; det russiske statsduma-valg er planlagt til 18.-20. september.
Hvorfor det er vigtigt
En mulig genstart af trepartsforhandlingerne signalerer et nyt diplomatisk momentum efter måneder med stilstand siden den amerikansk-israelske operation mod Iran i februar. Shuttle-diplomati fra højtstående amerikanske udsendinge i både Moskva og Kyiv viser aktiv amerikansk mægling. Emner som energisikkerhed, korneksport og fangeudvekslinger berører konkrete krigstidsforhold, og en eventuel begrænset 'energivåbenhvile' for vinteren kan få direkte betydning for civilbefolkningens infrastruktur og humanitære forhold. Et muligt topmøde i 2026 kan blive en milepentetrækkende diplomatisk begivenhed, men spørgsmålet om territorial kontrol over Donbas forbliver den centrale knast.
Hvad der skete
USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner gennemførte 5.-6. september en diplomatisk rundtur, der bragte dem til møde med Ruslands præside i Moskva i mere end tre timer den 2. september og herefter til Kyiv den 6. september – deres første besøg i Ukraine for at føre forhandlinger om at afslutte krigen. Ved hjemkomsten sagde Witkoff, at der var gjort 'betydelig fremgang', herunder om tidsplanen for yderligere treparts forhandlinger. Præsident Volodymyr Zelenskyj oplyste, at Ukraine har modtaget invitationer fra flere lande til at være vært for næste treparts møde, som kan finde sted i De Forenede Arabiske Emirater, Schweiz eller Tyrkiet – eller i et andet land. Ifølge Zelenskyj kan emnerne omfatte energi, korneksport og humanitære spørgsmål, primært udveksling af krigsfanger; han planlægger også at mødes med USA's præsident Donald Trump i september. Ukraines udenrigsministeriums talsmand Heorhiy Tykhyi sagde på et briefing, at Ukraine er bekendt er på listen over nye amerikanske idéer, men at man afstår fra at offentliggøre dem for at give plads til diplomatiet. USA's udenrigsminister Marco Rubio sagde den 8. september, at en køreplan for at genoptage forhandlingerne kan udvikles inden for de kommende uger. Kreml sagde, at mødet i Moskva var 'yderst vigtigt' og 'nyttigt', men rapporterede ikke om noget konkret gennembrud; Putins underlig i Kreml, Yuriy Ushakov, sagde der ingen andre end amerikanskerne præsenterede idéer, men ikke indholdet af dem.
Sådan beskriver internationale kilder det
Det internationale, engelsksprogede fokus ligger på den amerikanske diplomatiske rolle – Witkoffs og Kushners besøg og Rubios udtalelser – snarere end på ukrains e-dommers politiske hjem. Det azeriske azerbajdsjanske nyhedsbureau APA inkluderer meldingen om, at Schweiz er klar til at være vært for en ny forhandlingsrunde, og at Rusland udtrykker håb om, at treparts forhandlingerne genoptages, hvilket indrammer historien som en multilateral diplomatisk proces. En kilde i den franske præsident Macrons administration citeres for, at Moskva kan vise 'ny parathed' efter for de valrussiske statsduma-valg. International dækning inddrager desuden analytikere som den tidligere amerikanske ambassadør John Herbst, der hævder, at Putin 'vil få et politisk problem om vinteren', hvilket indfører en politisk presimetrændring, der ikke findes i udlandets rapportering. International dækning fremhæver også, at tidligere forhandlingsrunder gled straks over spørgsmålet om territorial kontrol og Donbas, som den centrale uløste hindring.
Hvor dækningen adskiller sig
Der ligger uden om, hvorvidt der reelt er gjort diplomatiske fremskridt: Witkoff talte om 'betydelig fremgang' i forhold til at aftale yderligere treparts forhandlinger; Kreml kaldte mødet 'yderst vigtigt' og 'nyttigt', men rapporterede intet konkret gennembrud; Rubio sagde, at forhandlingerne var 'substantielle' med ny åbenhed, men advarede om, at betydelige hindringer fortsat er til stede, og at han ikke ser større fremskridt i nogen parts vilje til at give efter sig. Kilderne er heller ikke enige om, hvorvidt en mulig begrænset 'energy ceasefire' for vinteren er en reel mulighed eller ren spekulation – en RBC-Ukraine-kilde beskrev det som plausibelt, mens Rubio advarettede det, at ingen større fremskridt er synlige i parternes kompromisvilje. Endelig er der uenighed om Ruslands faktiske position: Zelenskyj sagde, at han fik at vide, at 'russerne er klar til at forhandle', mens andre tilskrivere bemærker, at Rusland 'håber' på en genoptagelse af treparts forhandlingerne uden at bekræfte parathed på bestemte vilkår.
Baggrund
Treparts forhandlinger mellem Ukraine, USA og Rusland blev suspenderet efter den amerikansk-israelske operation mod Iran i februar. Rusland kræver, at ukrainske tropper er forlader hele Donbas; Kyiv er kategorisk imod territoriale indrømmelser eller tilbagetrækning af tropper. USA har foreslået at oprette en fri økonomisk zone i Donbas, men det er uklart, hvordan den skal administreres, og hvilke sikkerhedsgarantier der er. Præsident Trump gjorde en afslutning af den russisk-ukrainske krig til en prioritet, da han tiltrådte i januar 2025, men der er ikke opnået en aftale. Det russiske statsduma-valg er planlagt til 18.-20. september, hvilket kilder kobler til mulige ændringer i Moskvas forhandlingsposition.