HUR-chef afviser »krig mellem tjenesterne« efter skudepisode mellem SBU og militær efterretningstjeneste i Kyiv
Chefen for Ukraines militære efterretningstjeneste (HUR), Oleg Ivashchenko, kommenterede for første gang den skudepisode, der natten til 2. september fandt sted i Kyiv mellem personale fra SBU og HUR. Han kaldte hændelsen »uacceptabel«, afviste, at der er en »krig mellem tjenesterne«, og understregede, at ansvaret skal være personligt, ikke kollektivt.
Hovedpunkter
- HUR-chef Oleg Ivashchenko kaldte i interview med Ukrinform skudepisoden for »uacceptabel« og sagde, at den udelukkende skal vurderes af retshåndhævende myndigheder.
- Ivashchenko afviste, at der foregår en »krig mellem tjenesterne«, og sagde, at SBU og HUR har forskellige funktioner, men arbejder mod en fælles fjende.
- Han krævede personligt, ikke kollektivt ansvar: »ingen virksomhedsimmunitet, men heller ingen kollektiv skyld«.
- Natten til 2. september 2026 skød SBU- og HUR-personale mod hinanden i Kyivs Berezniaky-kvarter under en ransagning i sagen om RDK-næstkommandør Stepan Kaplunov.
- SBU oplyser, at dets folk blev angrebet af medlemmer af en enhed under Ukraines forsvarsstyrker, og at specialstyrken Alfa åbnede ild; der er sårede.
- Den 4. september 2026 løslod en domstol de direkte involverede SBU- og HUR-medarbejdere mod personlig kaution.
- Præsident Volodymyr Zelenskyj kaldte hændelsen skammelig og krævede personalesager og interne undersøgelser i begge tjenester.
Hvorfor det er vigtigt
Hændelsen blotlagde et åbent væbnet opgør mellem Ukraines to centrale sikkerheds- og efterretningstjenester midt under krig. Udtalelser fra den øverste HUR-chef, præsidenten og en række andre officielle aktører viser, at episoden udløste politisk bekymring på højeste niveau om koordineringen mellem SBU og HUR. Sagen er samtidig forbundet med en bredere efterforskning, der involverer RDK og en påstået russisk FSB-lig attentatplan på ukrainsk jord, og den har rejst spørgsmål om intern ansvarlighed, tilsyn med specialtjenesterne og russiske desinformationsoperationer rettet mod ukrainske institutioner.
Hvad der skete
I et interview med Ukrinform kommenterede HUR-chef Oleg Ivashchenko for første gang den skudepisode, der natten til 2. september 2026 fandt sted i Kyivs Berezniaky-kvarter mellem personale fra SBU og HUR. Han kaldte episoden »uacceptabel«, understregede at vurderingen af den udelukkende tilkommer retshåndhævende myndigheder, og at HUR-ledelsen bistår undersøgelsen. Ivashchenko afviste, at der foregår en »krig mellem tjenesterne«, og sagde, at der ikke er grundlag for at overføre en enkeltstående hændelse til hele statsinstitutioner og efterretningstjenester. Han krævede personligt, ikke kollektivt ansvar – »ingen virksomhedsimmunitet, men heller ingen kollektiv skyld« – og fremhævede, at SBU og HUR har forskellige funktioner, men arbejder mod en fælles fjende i Ukraines nationale sikkerhedsinteresse.
Selve skudepisoden opstod under en ransagning i sagen om RDK-næstkommandør Stepan Kaplunov. Ifølge SBU blev dets medarbejdere angrebet af folk fra en enhed under Ukraines forsvarsstyrker, og specialstyrken Alfa blev tilkaldt og åbnede ild; adskillige af modstanderne blev såret. Den 4. september 2026 løslod en domstol de direkte involverede SBU- og HUR-medarbejdere mod personlig kaution. Præsident Volodymyr Zelenskyj har kaldt hændelsen skammelig og krævet personalesager og interne undersøgelser i begge tjenester. Både Den Statlige Efterforskningsbureau (DBR) og Statsadvokatens Kontor har åbnet forudgående undersøgelser.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Samtlige kilder er ukrainske medier og et ukrainsk nyhedsbureau, og de forholder sig til sagen ud fra et internt ukrainsk institutions- og ansvarlighedsperspektiv. Dækningen er centreret om officielle ukrainske aktører – Ivashchenko (HUR), SBU, DBR, Statsadvokatens Kontor, præsident Zelenskyj og folketingsmedlem Roman Kostenko – og understreger krav om interne undersøgelser samt afvisningen af, at der foregår en »krig mellem tjenesterne«. De ukrainske medier fremhæver samtidig den påståede russiske FSB-plan mod en besøgende russisk oppositionsfigur og forbindelsen til RDK og præsenterer delvist episoden som en kontraspionagesucces, samtidig med at de viderebringer konkurrerende påstande om Kaplunovs FSB-kontakter.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvilken russisk oppositionsfigur den påståede FSB-plan rettede sig mod: medierne pegede først på Kaplunov-sagen og identificerede senere figuren som Akhmed Zakajev, mens SBU hævdede, at Kaplunov selv var ved at forberede attentatet. Kaplunov benægter ethvert samarbejde med FSB og siger, at hans tilståelser blev afpresset under pres; SBU har offentliggjort video og skærmbilleder, der ifølge tjenesten viser, at han erkendte FSB-kontakter og handlede på tjenestens ordrer. Beskrivelserne af, hvordan selve konfrontationen 2. september udspillede sig, strider også mod hinanden: SBU hævder, at dets medarbejdere blev angrebet af medlemmer af en ukrainsk forsvarsstyrke-enhed under en ransagning, og at Alfa åbnede ild, mens chefen for HUR's specialenhed »Tymur« siger, at SBU-folk »midt om dagen bortførte« en HUR-kommandør og holdt ham uden anklager. Endelig varierer kilderne i, hvornår Kaplunov blev bortført – enten 23. august af personer, der udgav sig for at være politifolk, eller 1. september af ukendte gerningsmænd i gården.
Baggrund
Den 1. september 2026 rapporterede RDK, at dets næstkommandør for kamphandlinger, Stepan Kaplunov, var forsvundet i Kyiv. Natten til 2. september 2026 opstod der skudveksling i Kyivs Berezniaky-kvarter i forbindelse med efterforskningsskridt knyttet til Kaplunov. SBU oplyste, at tjenesten sammen med HUR havde afværget et FSB-relateret terrorangreb rettet mod en russisk oppositionsfigur, der var kommet til Ukraine i anledning af uafhængighedsdagen; medierne identificerede senere målet som Akhmed Zakajev. Den 4. september 2026 løslod en domstol mod personlig kaution de SBU- og HUR-medarbejdere, der direkte havde deltaget i konfrontationen. Præsident Zelenskyj har offentligt kaldt hændelsen skammelig og krævet personalesager samt interne undersøgelser.