Skudepisode mellem SBU og HUR i Kyiv fører til retssager og fyringer

Hvorfor det er vigtigt

Hændelsen er et åbent bevæbnet opgør mellem to af Ukraines centrale sikkerhedstjenester midt i krigstid, hvilket rejser alvorlige spørgsmål om intern koordinering, kommandoansvar og politisk rivalisering mellem SBU og HUR's ledelse. Den har udløst kriminalsager mod navngivne medarbejdere i begge tjenester, ført til afskedigelser og domstolsafgørelser. SBU's fortælling – at Kaplunov blev tilbageholdt i forbindelse med en påstået FSB-styret attentatplan mod en russisk oppositionsfigur – forbinder desuden episoden med en bredere kontraefterretningsoperation under fortsat krig.

Hvad der skete

I Kyivs Bereznjak-distrikt (Dniprovskij rajon) på gaden Jurij Sjumskoho opstod der to skudepisoder mellem repræsentanter for SBU og HUR natten til 1. september og om morgenen 2. september 2025. Politiet spærrede gaden af under hændelsen. Baggrunden var RDK's melding 1. september om, at næstkommandør for kamoperationer Stepan Kaplunov var blevet bortført i gården til sin bolig; SBU vedstod senere, at tjenesten stod bag tilbageholdelsen og karakteriserede den som en lovlig antiterroroperation i en sag om et påstået FSB-organiseret attentat mod en russisk oppositionsleder, der ifølge medier (bl.a. Babel) kan være Akhmed Zakajev. Tre HUR-soldater blev såret.

Staten undersøgelsesbureau (DBR) åbnede en forundersøgelse af skyderiet, og en særskilt undersøgelse af Kaplunovs forsvinden. 3. september meddelte anklagemyndigheden, at en SBU-medarbejder – identificeret som Nazar Verkhola – og en HUR-soldat – kommandør for en HUR-gruppe, Serhij Ivanov – var underrettet om mistanke. Ivanov mistænkes efter art. 348 i den ukrainske straffelov (angreb på en retshåndhævelsesmedarbejders liv) med en straf på 9–15 år eller livstid; Verkhola mistænkes efter art. 365, stk. 2 (magtmisbrug med brug af våben) med en straf på 3–8 år.

4. september valgte Pechersk-distriktsretten i Kyiv personlig kaution som sikkerhedsforanstaltning for begge. For Ivanov fungerede hans militære enheds kommandør, Zaur Malakjsjenidze, som kautionist. Begle retsmøder blev afholdt for lukkede døre efter anklagerens begæring. 3. september underskrev præsident Zelenskyj et dekret om afskedigelse af SBU's chef for afdelingen for beskyttelse af statshemmeligheder og licens, Oleh Khramov, og meddelte, at stedfortrædere for SBU's og HUR's chefer, der er ansvarlige for situationen, vil blive afskediget. SBU offentliggjorde skærmbilleder af korrespondance angiveligt fra Kaplunovs telefon og en video, hvor han angiveligt erkender FSB-kontakter. Kaplunov afviser anklagerne og siger, at hans tilståelse blev givet under psykologisk pres efter at være blevet tilbageholdt siden 23. august.

HUR udsendte 3. september en erklæring om, at en målrettet desinformationskampagne rettet mod militære efterretninger var under udvikling. Eks-parlamentsmedlem Ihor Mosijtsjuk (under sanktioner for prorussisk propaganda) offentliggjorde i Telegram personoplysninger for tre SBU-medarbejdere; bloggere anklagede DBR for at have lækket dataene. DBR afviste dette og indledte en forundersøgelse af selve datalækagen.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier (ZN.UA, Babel, NV, Ukrajinska Pravda, LIGA.net, Radio Svoboda m.fl.) sætter historien ind i en ramme om internt opgør mellem SBU og HUR. Den politiske analytiker Volodymyr Fesenko vurderer i NV, at konflikten sandsynligvis afspejler en personlig og politisk rivalisering mellem fungerende SBU-chef Oleksandr Poklad og HUR/præsidentkontor-chef Kyrylo Budanov, og at formålet kan have været at skaffe eller fabrikere kompromitterende materiale mod Budanov. Fesenko påpeger, at både RDK og HUR's specialenhed 'Tymur' blev oprettet på Budanovs initiativ, og at præsidenten ikke kan opgive hverken Budanov eller Poklad.

Ukrainske kilder giver desuden fyldig plads til RDK-kommandør Denys Kapustins øjenvidneberetning (at SBU åbnede ild, skød mod benene uden at sigte efter at dræbe, og at HUR ikke besvarede ilden) og til Kaplunovs påstand om, at han blev bortført af personer, der udgav sig for at være politi, holdt i ni dage på to adresser og presset til at tilstå FSB-kontakter. Den tidligere SBU/HUR-officer Roman Tjervinskij beskriver i Radio NV forholdet mellem SBU og HUR som en trussel mod den nationale sikkerhed og mener, at konflikten udsprang af SBU's syn på Budanov og de magtstrukturer, han opbyggede i HUR under krigen, samt at SBU siden 2019–2020 har ansat på baggrund af loyalitet frem for kompetence. Han foreslår, at SBU's og HUR's chefer bør udpeges af parlamentet i stedet for af præsidenten.

Den ukrainske dækning giver også detaljeret plads til retsmøderne i Pechersk-domstolen og til påstandene om lækage via DBR til den sanktionerede eks-parlamentsmedlem Mosijtsjuk, som tjenestemænd rammer ind i en informationskrig mod HUR.

Hvor dækningen adskiller sig

Kilderne er uenige om, hvorvidt Kaplunovs tilbageholdelse 23. august var en lovlig SBU-operation eller en bortføring. RDK og Kaplunov selv beskriver det som en bortføring, hvor personer udgav sig for at være politi, med lænkning og psykologisk pres, mens SBU fremstiller det som en antiterror-tilbageholdelse, under hvilken Kaplunov samarbejdede med efterforskningen.

Der er også uenighed om, hvem der åbnede ild i morgenepisoden 2. september: SBU oplyser, at en bevæbnet gruppe angreb dens operative efterforskningsgruppe under en 'hastende ransagning', hvorefter SBU's Alfa-specialenhed anvendte våben mod dem, der gjorde modstand. RDK-kommandør Denys Kapustin hævder derimod, at det var SBU-folk, der åbnede ild – affyrede skud mod benene uden at sigte mod at dræbe – og at HUR ikke besvarede ilden.

En tredje tvist gælder, hvem der startede den fysiske konfrontation: SBU's version, ifølge Ivanovs forsvarer Taras Borovskij, er at HUR-soldaten Serhij Ivanov 'angreb først'; ifølge Kapustin var det SBU, der var aggressoren.

Bloggere Ihor Latsjenkov og Serhij Sternenko anklagede DBR for at have lækket personoplysninger om tre SBU-officerer til eks-parlamentsmedlem Mosijtsjuk via en intern forespørgsel angiveligt beordret af DBR-direktør Oleksij Sukjatjov; DBR afviste officielt, at nogen data blev overført til den russiske side, og kaldte anklagerne et forsøg på at diskreditere bureauet.

Endelig er det uafklaret, om den påståede FSB-attentatplan mod en russisk oppositionsfigur (som medier peger på kan være Akhmed Zakajev) er reel: SBU hævder at have afsløret den, mens kilder i Zakajevs kreds oplyser til medierne, at de først erfarede planen via pressen, og Kaplunov afviser de underliggende anklager.

Baggrund

Den Russiske Frivilligkorps (RDK) er en paramilitær enhed, der er underlagt HUR's specialenhed 'Tymur'. Stepan Kaplunov fungerede som næstkommandør for kamoperationer. RDK's stabschef Oleksandr Fortuna rapporterede offentligt 1. september, at Kaplunov var blevet bortført; SBU erkendte senere, at tjenesten tilbageholdt ham 23. august og beskrev tilbageholdelsen som en lovlig operation. SBU offentliggjorte 3. september korrespondance angiveligt fra hans telefon med FSB og en video, hvor han angiveligt erkender kontakt; Kaplunov benægter anklagerne og siger, at tilståelsen blev givet under pres.

RDK-kommandør Denys Kapustin oplyser, at ledelsen i RDK er bekendt med – og godkender – Kaplunovs kontakter til russisk side. HUR udsendte 3. september en erklæring om, at en målrettet desinformationskampagne rettet mod militære efterretninger var under udvikling. Eks-parlamentsmedlem Ihor Mosijtsjuk, der er under sanktioner for prorussisk propaganda og bor i udlandet, offentliggjorde i Telegram personoplysninger, der ifølge ham selv tilhører tre SBU-medarbejdere fra 5. DKR-forvaltning tilbageholdt efter skyderiet; bloggere beskyldte DBR for at have lækket oplysningerne.