ООН
De Forenede Nationer (FN) er en international mellemstatslig organisation, der blev oprettet i 1945 med hovedsæde i New York. Organisationen blev grundlagt af de stater, der deltog i Anden Verdenskrig, for at opretholde international fred og sikkerhed, fremme samarbejde mellem nationer og håndtere økonomiske, sociale og humanitære udfordringer. Dets hovedorganer er Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet, Det Økonomiske og Sociale Råd, Sekretariatet og Den Internationale Domstol. FN fungerer som et forum for forhandling mellem sine medlemsstater og koordinerer internationale bestræbelser inden for menneskerettigheder, humanitær bistand og bæredygtig udvikling.
-
Ukraine: Rusland afviser evakuering af belærede Oleshky – civile sulter
Ukraine har foreslået en midlertidig våbenhvile og en landkorridor for at evakuere civile fra den russiskbesatte by Oleshky i Kherson-regionen, men Rusland har afvist forslaget. Ifølge ukrainske kilder har der ikke været leveret fødevarer til byen siden slutningen af maj, og civile rapporteres at dø af sult. Ukraine appellerer til FN, ICRC og andre internationale aktører om at sikre humanitær adgang og evakuering.
-
Trump tog imod Xi i Det Hvide Hus – ingen gennembrud, Zelensky bad om hjælp mod Putin
USA's præsident Donald Trump var torsdag den 24. september vært for det kinesiske statsoverhoved Xi Jinping ved et pompøst topmøde i Washington. Mødet gav ingen synlige gennembrud på kunstig intelligens, handel, Taiwan eller krigen mod Iran, men Ukraines præsident Volodymyr Zelensky bad Trump om at lægge pres på Xi for at få Kina til at påvirke Vladimir Putin til at afslutte eller deeskalere krigen.
-
Schweiz folkerstemmer om strammere neutralitet 27. september
Søndag den 27. september skal de schweiziske vælgere ved en folkeafstemning tage stilling til, om landets århundredergamle neutralitet skal defineres strammere i forfatningen. Et ja vil reelt forhindre Schweiz i at indføre sanktioner mod Rusland uden FN's Sikkerhedsråds godkendelse og udelukke militært samarbejde med NATO bortset fra tilfælde, hvor Schweiz selv angribes eller står over for en umiddelbart forestående trussel. Meningsmålinger viser, at næsten to tredjedele af vælgerne modsætter sig forslaget.
-
Finlands præsident Stubb beder Musk udvide Starlink-dækning for Ukraine
Finlands præsident Alexander Stubb oplyser i et interview med Reuters, at han har bedt SpaceX-ejer Elon Musk om at udvide Starlink-satellitinternettets dækning, så Ukraine kan ramme russiske mobile ballistiske missilaffyringsramper. Stubb peger på tre ting, Ukraine har brug for inden vinteren: luftforsvar, energiinfrastruktur og penge, og siger, at allierede forbereder en vinterhjælpspakke.
-
Ukraine klar til trepartsamtale med USA og Rusland – Zelensky siger, at UAE er foreslået som mødested
Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha siger, at Ukraine er klar til en trepartsamtale i formatet Ukraine–USA–Rusland. Præsident Volodymyr Zelensky oplyser, at USA har foreslået De Forenede Arabiske Emirater som værtsland, og at Kyiv venter på en dato fra amerikansk side. Kreml bekræfter, at der er kontakt, og at et møde kan finde sted snart.
-
Europarådets menneskerettighedskommissær kræver øjeblikkelig humanitær indsats i besatte Oleshky
Europarådets menneskerettighedskommissær Michael O'Flaherty har opfordret til øjeblikkelig lokal våbenhvile, uhindret humanitær adgang og evakuering af civilbefolkningen fra den russisk-besatte by Oleshky i Kherson-regionen, hvor beboerne lider under sult, mangel på medicin, vand og elektricitet, og hvor der ikke er leveret fødevarer siden slutningen af maj.
-
Rusland angreb Kyiv med ballistiske missiler – to dræbt og mindst otte såret
Rusland gennemførte natten til 24. september et massivt kombineret angreb med ballistiske missiler og droner på Kyiv. To mennesker blev dræbt og mindst otte såret i flere bydele, og en fødeklinik fik skader på facaden. Præsident Zelenskyj oplyste, at 60 % af de ballistiske missiler rettet mod Kyiv blev skudt ned, og at angrebet skete, mens han mødtes med amerikanske kongresmedlemmer i New York om sanktioner mod Rusland.
-
Zelenskyj mødtes med Trump i New York: Ukraine klar til gensidigt energivåbenhvile – men Rusland afviste det ifølge ISW
Under FN's Generalforsamling i New York mødtes Zelenskyj og Trump den 22. september for at drøfte veje til at dæmpe krigen. Ukraine erklærede sig rede til gensidige, begrænsede våbenhviler på energi-, korn- og søfartsområdet. Rusland afviste ifølge ISW reelt forslaget om energivåbenhvile, og muligheden for et trepartsmøde blev udskudt til G20-topmødet i Miami i december, hvor Putins deltagelse fortsat er uafklaret.
-
Putins udsending Dmitriev rejser til USA for samtaler med Trump-administrationen under FN's generalforsamling
Den russiske præsident Vladimir Putins udsending Kirill Dmitriev er onsdag rejst til USA for at mødes med repræsentanter for præsident Donald Trumps administration, herunder Steve Witkoff og Jared Kushner. Besøget finder sted i New York under FN's generalforsamling og er koordineret med Putin. Samtidig har 50 lande og EU vedtaget en fælles erklæring til støtte for Ukraine, som USA ikke har tilsluttet sig.
-
Ukraine siger at have fået russiske planer for angreb på energiinfrastrukturen i vinter
Ukraines energiminister Denys Shmyhal oplyser, at ukrainske efterretningstjenester har fået to russiske dokumenter, der beskriver Ruslands plan for angreb på Ukraines energiinfrastruktur denne vinter. Dokumenterne specificerer mål, våbentyper og mængden af ammunition mod blandt andet varme-, vand- og elforsyning samt interconnectors. Ukraine har opført over 200 betonbeskyttelser og arbejder på at tredoble sit lager af genopretningsudstyr.
-
Tsikhanovskaja: Lukasjenko er klar til at stille belarussisk territorium til rådighed for angreb på Ukraine
Belarus' oppositionsleder Sviatlana Tsikhanovskaja sagde i en samtale med Ukrinform på sidelinjen af FN's Generalforsamling i New York, at Aleksandr Lukasjenko er klar til at stille belarussisk territorium, logistik og infrastruktur til rådighed for Vladimir Putin til brug for angreb på Ukraine fra nordgrænsen. Hun beskrev forholdet mellem de to ledere som en «symbiotisk venskab» og advarede om, at belarussisk infrastruktur allerede bruges af Rusland, og at provokationer også kan rettes mod EU-lande.
-
Rubio: Ingen energiafvale mellem Ukraine og Rusland – men forhandlinger kan afslutte krigen
USA's udenrigsminister Marco Rubio sagde i et interview med radiostationen WABC, at der i øjeblikket ikke findes nogen energiaftale mellem Ukraine og Rusland, selvom begge parter har udtrykt interesse i en begrænset våbenhvile vedrørende energi og korn. Rubio understregede, at krigen hverken er i Ruslands eller Ukraines interesse, og at den vil blive afsluttet gennem forhandlinger frem for en militær sejr. Han tilføjede, at præsident Donald Trump er klar til at fortsætte bestræbelserne på at bygge bro mellem parterne, når en mulighed opstår.
-
Kallas opfordrer til moratorium på angreb i Sortehavet for at genoprette ukrainsk korneksport
EU's højrepræsenterende Kaja Kallas opfordrede på et arrangement under FN's Generalforsamling, ledet af EU, til et moratorium på angreb i Sortehavsregionen for at genskabe ukrainsk korneksport. Ifølge Kallas har Ukraine's maritime korneksport været effektivt stoppet siden august på grund af eskalerede russiske angreb.
-
Zelenskyj ved FN: Putin er »patient zero« for krig – to nordkoreanske krigsfanger overdraget til Sydkorea
Præsident Volodymyr Zelenskyj talte onsdag den 23. september for den 81. generalforsamling i FN i New York. Han kaldte Vladimir Putin for »patient zero«, der spreder krigens idé verden rundt, og sagde, at Rusland allerede råder over 17 millioner kvadratkilometer af sin egen anerkendte territorium. Han oplyste, at Ukraine for nylig har overdraget to nordkoreanske krigsfanger til Sydkorea, og at Rusland bruger statsborgere fra 47 lande i krigen. Han bebudede ligeledes det nye FREYJA-anti-ballistiske missilforsvarsprogram med ti deltagende lande og advarede om, at Ukraine vil gøre den kommende vinter smertefuld for Rusland, hvis angrebene på energiforsyningen fortsætter.
-
Rusland angreb fragtskib i Sortehavet: ukrainsk kaptajn dræbt
Russiske styrker angreb natten til 23. september et civilt fragtskib under Antigua og Barbudas flag i Sortehavet ud for Odessa-regionen. Skibets kaptajn, en ukrainsk statsborger, blev dræbt, mens resten af besætningen blev evakueret. Samme nat blev der også slået to gange mod lagre med medicin, husholdningsvarer og fødevarer i Odessa-regionen.
-
Ukraine tilslutter sig våbenhvile – 51 FN-lande kræver det samme af Rusland
Ukraine har tilsluttet sig en fuld, øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile, og 51 FN-medlemslande har udsendt en fælles erklæring, der opfordrer Rusland til at gøre det samme og indlede meningsfulde fredsforhandlinger. Erklæringen blev offentliggjort den 23. september op til et møde i FN's Sikkerhedsråd og under den 81. FN-generalforsamlings højniveauuge i New York. USA tilsluttede sig ikke erklæringen.
-
Zelenskyj og Trump mødtes i New York: Ukraine foreslog gensidigt energivåbenhvile
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj mødtes med den amerikanske præsident Donald Trump den 22. september i New York på sidelinjen af FN's 81. Generalforsamling. Ukraine fremlagde et forslag om gensidigt stop for angreb på energiinfrastruktur og drøftede licensproduktion af Patriot-missiler. Zelenskyj sagde, at han er klar til at mødes med Putin, og Trump sagde, at krigen vil slutte «hurtigere, end folk forestiller sig».
-
Macron på FN's generalforsamling: opfordrer til flere interceptormissiler til Ukraine og «dobbelt moratorium»
Den franske præsident Emmanuel Macron talte den 22. september ved FN's 81. generalforsamlings generelle debat i New York. Han opfordrede til at give Ukraine flere interceptormissiler inden vinteren, foreslog et såkaldt «dobbelt moratorium» mod angreb på energi- og civil infrastruktur og mod kamphandlinger i Sortehavet, samt krævede reform af FN's Sikkerhedsråd.
-
Ukrainske droner satte Moskvas olieraffinaderi ud af drift under stort angreb natten til 20. september
Natten til 20. september gennemførte ukrainske styrker et stort drone- og missilangreb mod Moskva og Moskva-regionen. Raffinaderiet Gazpromneft-Moskva NPZ i Kapotny-distriktet blev ramt, og begge primære råoliedestillationsenheder brød i brand. Ifølge Reuters' kilder stoppede anlægget helt for olieforarbejdning, og brændstof fra raffinaderiet blev trukket fra børsen i Skt. Petersborg fra 21. september. Ukraines generalstab oplyser, at kumulative ukrainske angreb har sat over 45 % af Ruslands designede olieraffineringskapacitet ud af drift.
-
Ukrainske kirker appellerer til pave Leo XIV om humanitær katastrofe i besatte Oleshky
Den Allukrainske Kirkeråd har appelleret til pave Leo XIV, FN og ICRC om en kritisk situation i den russisk-besatte by Oleshky i Kherson-regionen, hvor beboerne er afskåret fra mad og medicin og forhindret i at forlade byen. Ukraines udenrigsminister Andriy Sybiha oplyser, at Ukraine vil rejse sagen under FN's Generalforsamlings højniveauuge i New York.