Rubio: Ingen energiafvale mellem Ukraine og Rusland – men forhandlinger kan afslutte krigen

Hvorfor det er vigtigt

Rubios udtalelser afspejler den aktuelle amerikanske diplomatiske position med hensyn til udsigterne for at afslutte Ruslands krig mod Ukraine. Ved at indramme krigens forventede afslutning som en forhandlet løsning snarere end en militær sejr markerer det et markant skift i forhold til tidligere amerikansk retorik. Samtidig viser det, at begge parter ifølge Washington har vist sig interesserede i en begrænset aftale om energi og korn, også selvom der endnu ikke foreligger noget konkret. Det sker i en situation, hvor russiske angreb på ukrainsk energiinfrastruktur er intensiveret op til vinteren, hvilket forstærker de humanitære konsekvenser.

Hvad der skete

USA's udenrigsminister Marco Rubio gav i et interview med radiostationen WABC – citeret af det amerikanske udenrigsministeriums hjemmeside – en status på bestræbelserne på at opnå en energiaftale mellem Ukraine og Rusland. Han fastslog, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen energiaftale. Han sagde dog, at både Rusland og Ukraine har udtrykt interesse i en begrænset våbenhvile, der omfatter energi og korn, og at denne type begrænsede aftale har været på dagsordenen i alle Washingtons samtaler med begge sider. Rubio tilføjede, at USA er klar til at spille en konstruktiv rolle i gennemførelsen af en sådan aftale, som han understregede ikke ville afslutte krigen, men kunne danne grundlag for en bredere aftale. Han bemærkede samtidig, at en energiaftale er vanskelig at nå, fordi begge parter betragter angreb på hinandens energiinfrastruktur som et strategisk militært mål.

Rubio udtalte videre, at krigen mellem Rusland og Ukraine ikke vil blive afsluttet med en afgørende militær sejr for nogen af siderne, men gennem en forhandlet aftale. Han sagde, at jo hurtigere krigen afsluttes gennem forhandlinger, desto færre vil dø og desto mindre ødelæggelse vil der blive, og at præsident Trump er klar til at fortsætte bestræbelserne på at bygge bro mellem parterne, når en mulighed opstår. Rubio har desuden talt med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov.

I forbindelse med FN's Generalforsamlings åbning i New York mødtes Zelensky og Trump den 22. september, hvor energiaftalen var et af hovedemnerne. Zelensky sagde efter mødet, at USA ikke havde krævet, at Ukraine ensidigt stoppede angreb på russiske energiinstallationer, og at Ukraine er klar til ethvert format for en energiaftale med Rusland. Han udtrykte også håb om, at krigen kan afsluttes inden vinteren. Ifølge Zelensky lovede den amerikanske side at viderebringe Ukraines overvejelser om en energiaftale til russerne. Trump sagde i sin tale til FN's Generalforsamling, at krigens afslutning vil komme "hurtigere, end folk tror", og nævnte muligheden for yderligere sanktioner mod Rusland og dets modparter på oliemarkedet.

Hvor dækningen adskiller sig

Flere uafklarede spændinger præger billedet. Rubio erkendte selv, at både Rusland og Ukraine har udpeget hinandens energiinfrastruktur som et strategisk militært mål, hvilket gør en energiaftale vanskelig at nå – en indre modsætning til hans egen rammesætning om, at begge sider har udtrykt interesse i en begrænset våbenhvile. Kremls talsmand Dmitry Peskov skiftede desuden inden for få dage fra at udelukke en energiaftale og kalde energi for Ukraines "akilleshæl" til at betegne ideen om en energiaftale som "en rigtig god idé", hvilket skaber et tilsyneladende selvmodsigende billede af Ruslands officielle position. Endelig står Trumps påstand fra den 14. september om, at Ukraine og Rusland havde aftalt ikke at angribe hinandens energiinstallationer, i uafklaret modstrid med Rubios senere udtalelse om, at der ikke findes nogen energiaftale mellem parterne.

Baggrund

Samtalen om en energiaftale har accelereret op til vinteren og i lyset af intensiverede russiske angreb på ukrainsk civil energiinfrastruktur. Den 13. september opfordrede Trump offentligt Zelensky til at stoppe ukrainske angreb på russisk dieselinfrastruktur; dagen efter hævdede Trump, at Ukraine og Rusland havde aftalt ikke at angribe hinandens energiinstallationer, mens Zelensky sagde, at Kyiv var klar til en gensidig indstilling af angreb på kritisk infrastruktur, hvis partnere kunne garantere Ruslands overholdelse. Kremls talsmand Dmitry Peskov bevægede sig inden for få dage fra at afvise en energiaftale og kalde energi Ukraines "akilleshæl" til den 15. september at betegne ideen som "en rigtig god idé". USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner besøgte Kyiv og Moskva i begyndelsen af september til drøftelser, der også omfattede en mulig begrænset våbenhvile. Den 22. september mødtes Zelensky og Trump i New York i forbindelse med FN's Generalforsamling. Zelensky understregede ved den lejlighed, at det ville være ønskeligt at inddrage den kinesiske leder Xi Jinping i forhandlingerne på grund af hans indflydelse på Putin. Den ukrainske udenrigsminister Andrij Sybiha har desuden understreget, at Ukraine allerede i marts 2025 tilsluttede sig en fuld, øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile og opfordrede Rusland til at gøre det samme; Ukraine, EU og omkring 50 FN-medlemsstater har i fællesskab opfordret Rusland til at tilslutte sig en våbenhvile. Ifølge Budanov, leder af Ukraines præsidentkontor, kan parterne vende tilbage til forhandlinger i trepartsformat allerede i oktober.