Præsidentkontoret
Kontoret for Ukraines præsident er det centrale udøvende organ, der støtter præsidentens arbejde. Det ledes af en kanslichef udpeget af præsidenten og varetager arkivering, politisk analyse og udarbejdelse af præsidentielle beslutninger. Kontoret samordner desuden statslige organer inden for præsidentens beføjelser.
-
Højesteretten for antikorruption afskaffede Herman Halusjenkos elektroniske overvågningsarmbånd
Højesteretten for antikorruption besluttede den 22. oktober at ophæve kravet om, at tidligere energiminister Herman Halusjenko skal bære et elektronisk overvågningsarmbånd. Retten forlængede samtidig flere andre proceduremæssige forpligtelser i to måneder. Vedkommende må blandt andet fortsat indlevere pas og andre rejse dokumenter og må ikke forlade Kyiv eller Kyiv-regionen uden tilladelse.
-
USA og Rusland er parate til at genoptage tekniske fredsforhandlinger om Ukraine
Amerikanske sendemand Steve Witkoff mødtes den 21. oktober med Ruslands præsident Vladimir Putin i Sankt Petersburg efter forhandlinger i Oslo med Volodymyr Zelenskyj og europæiske ledere. Putin oplyste, at Rusland principielt er parat til at genoptage trepartisforhandlinger med USA og Ukraine i den anden halvdel af november, men den endelige dato er endnu ikke fastsat. Witkoff meddelte, at han havde fremlagt dokumenter med amerikanske tilgange til en fredelig løsning, og at der var grundlag for en våbenhvile.
-
Lviv-regionen vil erklære 2027 som et år for UPA, Roman Shukhevych og Oleh Olzhych
Lviv Oblast Council beslutted den 20. oktober at erklære 2027 som et år for den ukrainske oprørshær, UPA, dens chef Roman Shukhevych og digteren Oleh Olzhych. Beslutningen blev mødt med skarp kritik fra polske embedsmænd, mens Ukraines udenrigsministerium kaldte den skadelig for forholdet til Polen. Den polske udenrigsminister Radosław Sikorski underskrev desuden en anmodning om at føre initiativtageren Sviatoslav Sheremeta på Polens liste over uønskede personer.
-
Zelenskyj mødtes med USA's særlige udsending Witkoff i Oslo for at drøfte sikkerhedsgarantier for Ukraine
Tirsdag den 20. oktober blev der afholdt forhandlinger i Oslo om at afslutte Ruslands krig mod Ukraine. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj mødtes med USA's særlige udsending Steve Witkoff, der deltog fysisk, mens Trumps svigersøn Jared Kushner deltog via video på grund af sygdom. Også Norges statsminister Jonas Gahr Støre og Finlands præsident Alexander Stubb deltog, sammen med repræsentanter for E4-gruppen, EU og NATO. Parterne drøftede sikkerhedsgarantier for Ukraine, herunder NATO-medlemskab, artikel 5 og en 'artikel 5 light'-variant. Efter mødet skulle Witkoff rejse til Sankt Petersborg for at mødes med Vladimir Putin og overbringe de forslag, der var blevet udarbejdet i Oslo.
-
Budanov afviser russisk påstand om erobring af Dobropillia og beskylder russisk general for misinformation
Den 20. oktober erklærede lederen af Ukraines præsidentkontor, Kyrylo Budanov, at byen Dobropillia i Donetsk oblast fortsat er under ukrainsk kontrol. Han afviste russiske militære påstande om, at byen var blevet erobret, og beskyldte kommandøren for den russiske troppegruppe "Center", generaloberstløjtnant Andrij Ivanaev, for bevidst at desinformatisere Ruslands præsident. Budanov kaldte samtidig til besindighed under igangværende vanskelige fredsforhandlinger.
-
Zelensky og Rubio drøftede missil-interceptor, tidlig advarsel og Starlink
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky talte telefonisk med USA's udenrigsminister Marco Rubio den 20. oktober om interceptor mod ballistiske missiler, tidlig varsling om russiske angreb og forbedring af Starlink og Starshield. Parterne besluttede at tale sammen igen snarest muligt for at udveksle opdateringer.
-
USA har endnu ikke godkendt en stor batch af Patriot-raketter til Ukraine
USA's forsvarsminister Pete Hegseth har ikke godkendt overførslen af en betydelig parti raket-Interceptorer til det amerikanske Patriot-system fra allierede lande. Ifølge ukrainske embedsmænd har kontrakterne allerede været betalt, men ligger ubeskrevne hos Hegseth. Ukraine og USA er uenige om, om forsinkelsen er et politisk valg eller en følge af behovet for at sikre amerikanske troppernes egne reserver.
-
Nattens russiske angreb beskadigde 28 transformerstationer og ramte ti oblasters elforsyning
Rusland gennemførte natten til den 19. oktober missil- og droneangreb mod ukrainsk energiinfrastruktur. Præsident Zelensky oplyste, at 28 transformerstationer og andre vigtige anlæg blev ramt. Nye strømafbrydelser blev registreret i ti oblast, herunder Vinnytsia, Zhytomyr og Volyn. I Vinnytsia mistede dele af regionen og byen Vinnytsia strøm og vand, og en energiarbejder blev såret. Ukrenergo indførte timelange afbrydelsesplaner, og Zelensky bebudede øget produktion af automatiske tårne til at bekæmpe Shahed-droner.
-
Zelensky inviteret til Budapest for at markere 70-året for den ungarske revolution
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky har modtaget en invitation til at besøge Budapest næste uge for at deltage i arrangementer, der markerer 70-årsdagen for den ungarske revolution den 23. oktober. Oplysningen blev offentliggjort af Ihor Zhovkva, næstchef for Ukraines præsidentkontor, i et interview med Euronews. Zelensky og Ungarns premierminister Péter Magyar forbereder sig i mellemtiden på deres første officielle bilaterale møde fredag morgen ved et EU-topmøde i Bruxelles, efter at Ukraine har åbnet to nye EU-tiltrædelsesklustre.
-
Zelenskyj ophæver tre dage langt angrebsstop: Ukraine genoptager angreb på russiske olieraffinaderier
I et interview med Financial Times siger Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine har løftet det tre dage lange moratorium på angreb på russisk energiinfrastruktur, som var et resultat af en anmodning fra Washington. Ifølge Zelenskyj fortsatte Rusland med at angribe ukrainsk energi under pausen, Ukraine modtog ikke amerikanske varsler om ballistiske missilangreb, og der var begrænsninger på Starlink. Han kalder det hele for en politisk beslutning og ikke en teknisk fejl. Ukraine er kun villig til at stoppe igen mod flere Patriot-interceptorer.
-
Russland angreb Kyiv og Kharkiv med 39 ballistiske missiler og 128 droner – mindst 600.000 uden strøm
Om natten mellem 13. og 14. oktober 2025 iværksatte Rusland et massivt kombineret angreb på Ukraine med 39 ballistiske missiler og 128 angrebsdroner rettet mod energi- og kritisk infrastruktur i Kyiv, Kyiv oblast og Kharkiv. Mindst 600.000 mennesker blev efterladt uden strøm, og i Kyiv dræbte angrebene tre personer og sårede over 20, da TEC-4 og en boligblok i Desnianskyi-distriktet blev ramt. Angrebet skete dage efter præsident Trumps bebudede "energi-våbenhvile".
-
SpaceX indførte hastighedsbegrænsning på Starlink-terminaler for ukrainske styrker
I natten mellem 13. og 14. oktober indførte SpaceX ensidigt og uden forudgående varsel en hastighedsbegrænsning på Starshield-terminaler – Starlinks militære version – som bruges af ukrainske styrker. Begrænsningen, der er sat til 100 mph (ca. 160 km/t), har medført afbrudte militære missioner, herunder droneoperationer på fronten. Ukrainske embedsmænd og kommentatorer har knyttet indgrebet til den politiske spænding mellem Kyiv og Washington.
-
Zelensky bekræfter: USA har truet med at stoppe efterretningsdeling med Ukraine
Præsident Volodymyr Zelensky oplyste i et interview med NPR, at Trump-administrationen har advaret Ukraine om, at USA kan standse delingen af efterretninger, hvis Ukraine fortsætter med at angribe russiske olieraffinaderier. Advarslen blev ifølge Zelensky overbragt til hans generaler, ikke til ham personligt. Samtidig blev Kyiv ramt af ballistiske missiler om aftenen 12. og 13. oktober uden forudgående amerikansk advarsel, og SpaceX indførte hastighedsbegrænsninger på Starlink- og Starshield-terminaler brugt af det ukrainske militær. Trump sagde 13. oktober, at USA ikke har standset efterretningsdelingen, og EU-Kommissionen oplyste, at den ikke ser tegn på, at samarbejdet er stoppet.
-
Klitschko i parlamentet: afviser anklager om dårlig vinterforberedelse og kritiserer centralregeringen
Kievs borgmester Vitalij Klitschko talte 14. oktober 2026 i Verkhovna Rada efter at være indkaldt af folkevalgte for at redegøre for hovedstadens vinterforberedelser. Han afviste beskyldninger om mangelfuld forberedelse og rettede i stedet kritik mod centralregeringen for det, han kaldte "konstante slag i ansigtet" og for at have blokeret midler til energiplaner.
-
USA og Europa arbejder på firepunkts fredsplan for Ukraine efter skelsættende møde i Florida
Den 9. oktober holdt USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner et seks timer langt møde i Florida med en ukrainsk delegation og repræsentanter for Storbritannien, Frankrig, Tyskland, EU og NATO. Samme dag annoncerede præsident Trump en aftale med Vladimir Putin om levering af russisk diesel til det amerikanske og globale marked, mens USA pressede Ukraine til at stoppe angrebene på russiske raffinaderier. Mødet i Miami sluttede før tid, og The Washington Post offentliggjorde en firepunkts fredsplan, som Ukraines præsidentkontor afviste som 'pæn PR' fra den amerikanske side.
-
Det ukrainske parlament indkaldte Kyivs borgmester Klitsjko til høring om vinterforberedelsen
Verkhovna Rada stemte den 13. oktober for at indkalde Kyivs borgmester Vitalij Klitsjko til en redegørelse i parlamentet om hovedstadens beredskab til vinteren og opvarmningssæsonen. 151 parlamentsmedlemmer stemte for forslaget, som var fremsat af Maryana Bezuhla fra partiet Tjener Folket. Klitsjko afviste anklagerne om dårlig forberedelse som grundløse og sagde, at indkaldelsen er et forsøg på at fjerne ham fra posten og nedbryde lokalt selvstyre i Ukraine. Han fik fem minutter til sin tale uden spørgsmål fra parlamentsmedlemmer.
-
NATO: Rusland tabte over 50.000 soldater i Ukraine i september
En højtstående NATO-militærkilde har over for Bloomberg anslået, at Ruslands personeltab i krigen mod Ukraine i september oversteg 50.000 – heraf op til 28.000 dræbte. Ukraines tab i samme periode vurderes til omkring 5.000, altså groft sagt en tiendedel. Kilden forklarede de høje russiske tab med, at russiske styrker fortsat sender soldater ind i "drabszoner" medangreb fra ukrainske droner, miner og artilleri. Tallet kunne ikke uafhængigt bekræftes af Bloomberg, og Kreml offentliggør ikke egne tabsdata.
-
Trump meldte om »energivåbenhvile« mellem Ukraine og Rusland – Ukraine siger det kom uventet, og Kreml bekræfter intet
Den 11. oktober annoncerede den amerikanske præsident Donald Trump på Truth Social, at der var indgået en »energivåbenhvile« mellem Ukraine og Rusland med øjeblikkelig virkning. Ifølge Det Hvide Hus dækker aftalen kun gensidigt stop for angreb på olieraffinaderier, men Ukraine siger, at aftalen var ny for Kyiv, og Kreml afviste at bekræfte noget. Timer efter annonceringen ramte russiske styrker ukrainsk energiinfrastruktur, herunder TEC-5 i Kharkiv og et anlæg i Kyiv.
-
USA truer med at stoppe våbenprogram og efterretningsdeling for at presse Ukraine til at standse angreb på russisk energi
Ifølge Financial Times truer Trump-administrationen med at suspendere PURL-mekanismen, der forsyner Ukraine med amerikanske våben betalt af allierede, samt at standse dele af efterretningssamarbejdet, hvis ikke Kyiv stopper langtrækkende angreb på russisk energiinfrastruktur. Samme søndag annoncerede Trump på Truth Social et øjeblikkeligt »energifred«, som Kyiv og europæiske partnere siger, de ikke var blevet rådført om, og som Rusland ikke umiddelbart har efterlevet.
-
Zelenskyj: Ukraine klar til at stoppe angreb på russiske raffinaderier hvis Rusland stopper angreb på ukrainsk energi
Den 11. oktober sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine er klar til at indstille angreb mod russisk energiinfrastruktur, herunder olieraffinaderier, hvis Rusland omvendt stopper angreb på ukrainsk energi. Samme dag havde USA's præsident Donald Trump annonceret et øjeblikkeligt »energivåbenstilbud« mellem Ukraine og Rusland. Zelenskyj oplyste, at annonceringen kom som en overraskelse for ham, og at de ukrainske væbnede styrker har modtaget relevante ordrer. Samme dag rapporterede Zelenskyj om et russisk angreb på TEC-5 i Kharkiv samt en russisk strejke på en fem-etagers boligblok i Slovjansk.