NATO forhandlinger om at fokusere militær kapacitet på ét scenario
NATO's 32 medlemsstater er begyndt at drøfte nye mål for Alliancens militære kapacitet. Et udkast foreslår, at ressourcerne planlægges til enten en stor krig i Europa eller mindre krisesmissions, men ikke begge dele samtidig. Nye krav skal vedtages frem mod 2029.
Hovedpunkter
- 32 NATO-lande har indledt forhandlinger om Alliancens mål for militær kapacitet
- Måltallene fastlægger, hvilke styrker og våben medlemmerne skal bidrage med ved konflikt
- Et udkast erstatter «og» med «eller» i kravene til militær kapacitet
- Forhandlingerne indgår i dokumentet «Politiske direktiver» i en fireårig revisionsproces
- Nye kapacitetskrav skal vedtages frem mod 2029
- Ændringen påvirker ikke automatisk nuværende missioner i Kosovo og Irak
- Medlemmerne ventes at vedtage dokumentet senest i februar
Hvorfor det er vigtigt
De nye regler afgør, om NATO skal kunne mobilisere tilstrækkeligt mange styrker til både en stor krig i Europa og flere mindre krisesmissioner på én gang. Ændringen er knyttet til amerikansk pres for at prioritere Europas forsvar som en del af «NATO 3.0», mens europæiske embedsmænd advarer om et muligt russisk angreb senest i 2029. Strammere budgetter kan samtidig gøde revisionen vanskeligere.
Hvad der skete
NATO's 32 medlemsstater har indledt forhandlinger om dokumentet «Politiske direktiver», som indgår i en fireårig revision af Alliancens militære kapacitet. Måltallene afgør, hvilke styrker og våben medlemmerne skal bidrage med i tilfælde af konflikt, samt hvem der finansierer ressourcerne. Det nuværende udkast indeholder formuleringen «eller» og foreslår dermed, at medlemmerne planlægger ressourcer til en af to situationer: enten en stor krig i Europa eller flere mindre krisesmissioner, men ikke begge dele samtidig. Valget mellem «og» og «eller» er stadig på et tidligt stadium. Nye krav skal vedtages frem mod 2029, og medlemmerne ventes at vedtage dokumentet senest i februar.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier lægger vægt på kampen mod Rusland, beskyttelsen af Europa og revisionen af USA's militære tilstedeværelse. De fremhæver «NATO 3.0», advarsler om et muligt russisk angreb frem mod 2029 og budgetpres, der kan vanskeliggøre revisionen. Der er også forskellige prioriteter blandt medlemmerne: Syd Europa favoriserer traditionelt krisestyring, mens USA, Nord Europa og andre frontlinjestater støtter en stærkere prioritering af forsvar mod den russiske trussel.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den internationale fremstilling fokuserer på revisionsmekanismen og spørgsmålet, om medlemmerne skal kunne forberede sig på begge scenarier. NATO repræsentanter understreger, at en stor nød situation i Europa får prioritet, men at muligheden for krisesmissions ikke afskaffes. Det understreges desuden, at nuværende missioner i Kosovo og Irak ikke automatisk påvirkes, og at dokumentet ventes vedtaget i februar.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er enige om forhandlingerne og udkastets centrale indhold, men beskriver dokumentets status forskelligt. Nogle omtaler fremstiller forhandlingerne og dokumentet som bekræftede, mens andre beskriver dem som et tidligt stadium i en rapporteret udvikling.
Baggrund
Efter den kolde krigs afslutning fokuserede NATO overvejende på missioner uden for eget territorium, herunder Kosovo, Irak og Afghanistan. Kravet om at have tilstrækkelige ressourcer til både en stor europæisk krig og flere krisesmissioner har eksisteret i mindst 20 år. Ruslands fuldskalige invasion af Ukraine i 2022 tvang Alliancen til at revidere prioriteterne for europæisk forsvar. NATO erklærede i 2010 kollektiv forsvar, partnerskaber med tredjelande og fælles sikkerhed for sine tre hovedopgaver.