Hamborg-retten afviser at stoppe sagen mod tidligere ukrainsk militærofficer

Hvorfor det er vigtigt

Afgørelsen holder den tyske kriminalsag mod Kuznetsov i gang og fører sagen om ødelæggelsen af Nord Stream-gasledningerne videre. Striden handler blandt andet om, om regler for militær hemmelighed kan begrænse hans ret til at give vidnesbyrd og forsvare sig. Sакже står spørgsmålet om et påstået statsinvolverede sammen med Ukraines offentlige afvisning af enhver forbindelse til sabotageangrebet på dagsordenen. Ombudsmandens bemærkninger om forholdene i tysk varetægt har desuden rejst spørgsmål om mulig tortur, og sagen omfatter en mistænkt anden ukrainer.

Hvad der skete

Vis landsret i Hamburg holdt den 27. oktober sit andet møde i sagen mod den 50-årige tidligere ukrainske militærofficer Serhii Kuznetsov. Retten afviste hans advokaters anmodning om at lukke sagen og besluttede at fortsætte forhørene efter den planlagte tidsplan. Advokaterne havde på det første møde den 14. oktober hævdet, at Kuznetsov under eksplosionerne var på aktiv militær tjeneste og derfor bundet af statshemmelighed. Han kunne hverken rådgive sine advokater eller give vidnesbyrd uden at overtræde sine forpligtelser.

Retten og anklageren henviste til tysk ret, hvorefter en anklaget ikke er begrænset i sin ret til forsvar, og hvor retten til at vidne i Tyskland ikke begrænses af regler for militær tjeneste i en anden stat. Prokuroren understregede, at Kuznetsovs manglende tilladelse til at afgive forklaringer ikke begrænser hans ret til at forsvare sig.

Прокуратура в Німеччині вбачає у Kuznetsovs obвинуваченні, що він та інші учасники групи діяли від імені влади України. Слідство вважає, що він керував групою з шести осіб, яка орендувала яхту в Ростоку та попливла до Борнгольма, де вона заклала вибухівку у водах Балтійського моря. За версією слідства, Кузнєцов організував і здійснив підрив щонайменше чотирьох вибухових пристроїв масою від 14 до 27 кілограмів кожен на глибині 70–80 метрів.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier lægger vægt på, at retsforhandlingen fortsætter, og på konflikten om militær hemmelighed, vidnesbyrd og Kutznetsovs forsvar. De fremhæver også breve fra ukrainske officerer om hans tjenestestatus i 2022, Ukraines afvisning af forbindelse til sabotageangrebet og tilbud om at bistå efterforskningen. Også ombudsmandens bekymring om vilkårene i tysk varetægt og advokaternes påstand om manglende direkte beviser får fremhævet opmærksomhed.

Sådan beskriver internationale kilder det

Den internationale dækning centrerer om Hamborg-rettenes procesbeslutning og fortsættelsen af retssagen mod den tidligere ukrainske officer. Den gengiver domstolens holdning, at tysk ret ikke begrænser Kutznetsovs ret til at vidne eller forsvare sig, samtidig med anklagerens påstande og advokaternes manglende påstand om et direkte bevis. Også hans tidligere anholdelse i Italien og overførsel til Tyskland indgår i den internationale fremstilling.

Hvor dækningen adskiller sig

Forsvaret siger, at Kuznetsov var på aktiv militær tjeneste under eksplosionerne og var forpligtet til fortrolighed, så han kunne hverken rådgive advokater eller vidne. Retten og anklageren svarer, at tysk ret giver ham ret til forsvar og vidnesbyrd, uanset reglerne for hans tidligere tjeneste.

Anklageren hævder, at Kuznetsov led den gruppe, der lagde sprængladningen. Hans advokater bestrider, at der findes direkte bevis mod ham, og siger, at ingen vidne så ham på yachten, og at hans DNA ikke blev fundet der.

Den tyske generalprokurator siger, at Kuznetsov og de øvrige deltagere handlede på vegne af ukrainske myndigheder. Zelenskyj har derimod sagt, at Ukraine ikke var involveret i sabotageangrebet og har tilbudt at hjælpe med efterforskningen.

Kilderne er uenige om, hvornår anklagerne blev fremsat officielt: oplysningerne nævner både offentliggørelse i slutningen af juni 2026 og den første formelle anklage den 1. juli 2026.

Baggrund

Undervandseksplosioner den 26. september 2022 beskadigede tre af fire rørledninger i Nord Stream 1 og Nord Stream 2 i Østersøen. Nord Stream 1 var før august 2022 en vigtig rute for russisk naturgas til Tyskland, mens Nord Stream 2 aldrig blev sat i drift, fordi Tyskland suspenderede certificeringen kort før Ruslands fuldskalige invasion af Ukraine. Kuznetsov blev anholdt i Italien i 2025 og overført til Tyskland i november. Tyskland efterforsker sabotageangrebet og mistænker mindst to ukrainere, heraf Kuznetsov og Volodymyr Zhuravlyov, som blev anholdt i Kroatien.