Udgivet · Opdateret

Ukraine undersøger havne i Østersøen som ny eksportrute for korn

Efter russiske angreb har effektivt blokeret Ukraines Sortehavshavne, undersøger landet at bruge Østersøhavne som alternativ eksportrute for korn. Emnet blev drøftet på et møde 23. september mellem Ukraines landbrugsminister Taras Vysotsky og Estlands minister for regionale anliggender og landbrug Hendrik Johannes Terras. En Østersø-rute kan ifølge estimater håndtere op til 20 millioner tons korn, men vil tilføje omkring 100 dollars pr. ton i transportomkostninger, og Ukraine har brug for 1,5–2 milliarder dollars i international støtte for at dække meromkostningerne.

Hovedpunkter

  • Ukraine undersøger Østersøhavne som alternativ eksportrute for korn efter russiske angreb har blokeret Sortehavshavnene.
  • Mødet mellem minister Taras Vysotsky og Estlands Hendrik Johannes Terras fandt sted onsdag 23. september.
  • Østersøhavne kan potentielt håndtere op til 20 millioner tons ukrainsk korn, men tilføjer ca. 100 dollars pr. ton i transportomkostninger.
  • Før krigen gik omkring 90 % af Ukraines landbrugseksport gennem Sortehavshavnene; nu går hovedparten via tre ukrainske havne ved Donau.
  • Ukraine har behov for 1,5–2 milliarder dollars i international støtte og har henvendt sig til EU og andre partnere.
  • Alternativ logistik dækker ifølge minister Vysotsky mindst halvdelen af det krævede eksportvolumen.
  • I august 2026 eksporterede Ukraine 981.000 tons korn – 2,5 gange mindre end samme måned 2025 – mens leverancer til Donau-havnene næsten tredobledes.

Hvorfor det er vigtigt

Russiske angreb har effektivt lukket de Sortehavshavne, der tidligere stod for omkring 90 % af Ukraines landbrugseksport, og truer nu milliarder af dollars i mistede indtægter. En Østersø-rute kan absorbere op til 20 millioner tons korn men koster ca. 100 dollars mere pr. ton, og Ukraine har derfor bedt EU og andre partnere om 1,5–2 milliarder dollars i støtte for at dække forskellen. Ruten vil højst sandsynligt gå gennem Polen, der har en nyere historie med store landbrugsprotester mod ukrainsk korn. Samtidig har Ukraine åbnet døren for at drøfte en "korn-våbenhvile" med Rusland, og Tyrkiet har allerede sendt forslag for at genoplive en aftale af den type, der sluttede i 2023.

Hvad der skete

Onsdag 23. september mødtes Ukraines minister for landbrugspolitik og fødevarer Taras Vysotsky med Estlands minister for regionale anliggender og landbrug Hendrik Johannes Terras for at drøfte muligheden for at bruge Østersøhavne som alternativ eksportrute for korn. Ifølge estimater kan Østersøhavne håndtere op til 20 millioner tons ukrainsk korn, men transport via ruten vil tilføje ca. 100 dollars pr. ton – mod ca. 50 dollars ekstra pr. ton via Donau. Ukraine har brug for mellem 1,5 og 2 milliarder dollars i international støtte for at kompensere for meromkostningerne og har allerede henvendt sig til EU og andre partnere. Den mest sandsynlige vej til Østersøen går gennem Polen, da Ukraine ikke deler grænse med baltiske stater; Ukraine eksporterer allerede korn via Polen, Ungarn, Rumænien og Slovakiet. På samme tid har vicepremierminister Vsevolod Chentsov bekræftet, at Ukraine er parat til at drøfte en korn-våbenhvile og et stop for angreb på infrastruktur med Rusland, og Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidan oplyste, at Ankara har sendt forslag til begge parter om deeskalering. Baggrunden er, at russiske angreb i juli og første halvdel af august 2026 rettet mod 52 civile skibe har fået udenlandsk-flagede fartøjer til at holde op med at anløbe havnene i Odessa-regionen. I august 2026 eksporterede Ukraine kun 981.000 tons korn – 2,5 gange mindre end samme måned året før – mens jernbaneleverancer til Donau-havnene næsten tredobledes til 248.800 tons, og leverancer til havnene i Storodessa ifølge Spike Brokers faldt med 94,9 % til 68.500 tons.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

De tre ukrainske medier – Forbes Ukraine, ZN.UA og Yevropeiska pravda – fremstiller alle havneudvidelsen mod Østersøen som en national tilpasningsstrategi efter russiske angreb. De lægger vægt på de konkrete omkostningsestimater (ca. 100 dollars ekstra pr. ton, 1,5–2 milliarder dollars nødvendig international støtte) og på det diplomatiske møde mellem Vysotsky og den estiske minister. De fremhæver også Ukraines åbenhed over for en "korn-våbenhvile" med Rusland og ser Tyrkiets genoplivede mægling som et positivt diplomatisk signal. Samtidig understreger de presset på Donau-havnene – med lange køer og Rumæniens nye ordning om at behandle skibe inden indsejlingen til Sulina-kanalen – og på jernbanetransitten gennem Polen, Ungarn, Rumænien og Slovakiet som de nuværende praktiske løsninger.

Hvor dækningen adskiller sig

To hovedpunkter i kildematerialet er formuleret lidt forskelligt. For det første varierer estimaterne for tabt eksportindtægt ved et længerevarende stop for korneksporten: ZN.UA citerer et pessimistisk scenarie på op til 10 milliarder dollars, mens en særskilt analyse fra Forbes Ukraine for et scenario hvor Sortehavsblokaden varer hele markedsåret 2026/27 anslår tabet til over 5 milliarder dollars. For det andet formuleres andelen af det krævede eksportvolumen, som alternativ logistik kan dække, forskelligt: ZN.UA nævner ca. 44 % i dag og potentielt 50 %, mens Vysotsky separat siger, at alternativ logistik kan sikre mindst halvdelen – tal der overlapper, men ikke er identiske.

Baggrund

Ca. 70 % af Ukraines landbrugsproduktion er traditionelt orienteret mod eksport, mens omkring 25–30 % går til hjemmemarkedet. Før krigen gik omkring 90 % af eksporten via Sortehavshavnene; nu er hovedparten af kornet og andre laster blevet omdirigeret gennem tre ukrainske havne ved Donau. Presset på disse ruter har skabt lange køer, og Rumænien har indført behandling af skibe allerede i Sortehavet for at afkorte ventetiden ved Sulina-kanalen. Moldova tilbyder rabat på jernbanetransit for ukrainsk korn, men landets landbrugsforening "Power of Farmers" har truet med protester af frygt for overbelastning af det moldoviske jernbanenet. En tidligere Sortehavs-kornaftale brød sammen i 2023, da Rusland trak sig. Rusland udvikler selv en Østersø-eksportrute for sit korn, hvilket betyder at Ukraine og Rusland delvist vil konkurrere om den samme alternative infrastruktur.