Nordkorea testede nye KN-23-varianter – analytikere: kan ramme Patriot-systemer bedre
Nordkorea gennemførte 20. september nye test af KN-23-ballistiske missiler, der nåede højder på 60–70 km. Analytikere vurderer, at ændringerne i flyveprofilen kan gøre missilerne bedre til at undvige Patriot-luftforsvarssystemer. Missiltypen har ifølge Ukraine været brugt i russiske angreb, og et studie har tidligere knyttet produktionen til dokumentation fra Rusland.
Hovedpunkter
- 20. september gennemførte Nordkorea nye test af KN-23-type ballistiske missiler.
- Første missil nåede 440 km rækkevidde og 60 km højde; andet missil nåede 590 km og 70 km højde.
- Tidligere KN-23-tests har typisk haft rækkevidde op til 690 km og højde op til 60 km.
- Analytikere mener de nye højdeprofiler skal gøre missilerne bedre til at undvige Patriot-luftforsvar.
- Janes vurderer, at 20. september-testene kan have involveret en ny variant med ændret flyvebane eller sprænghoved.
- Et studie fra 2024 viste, at Nordkorea fik materialer og dokumentation til KN-23-produktion fra Rusland.
- I april 2026 oplyste Ukraines forsvarsministerium, at KN-23 og KN-24 brugt af Rusland er en videreudvikling af de første prototyper på den russiske Iskander.
Hvorfor det er vigtigt
Testene viser, at Nordkorea aktivt videreudvikler KN-23-designet for at gøre det sværere for vestlige luftforsvarssystemer som Patriot at opfange og nedskyde missilerne. KN-23- og KN-24-missiler har allerede været anvendt i russiske angreb på Ukraine, og et studie fra 2024 har knyttet produktionen af KN-23 til dokumentation og materialer fra Rusland. Det understreger den militære teknologioverførsel mellem Pyongyang og Moskva, som har direkte betydning for krigen i Ukraine og for Europas sikkerhedsbillede.
Hvad der skete
Den 20. september gennemførte Nordkorea nye test af ballistiske missiler af typen KN-23. Det første missil blev affyret til en rækkevidde på 440 km og nåede en højde på 60 km, mens det andet missil nåede 590 km og 70 km. Sammenlignet med tidligere KN-23-tests, der typisk har ligget på op til 690 km rækkevidde og 60 km højde, ligger højden i de nye test altså i den øvre ende af, hvad missilet tidligere har opnået. Janes vurderer, at testene kan have involveret en ny variant med enten ændret flyvebane eller ændringer i sprænghovedet. Ifølge ukrainske analytikere, herunder Defense Express, der offentliggjorde sin analyse 22. september, er formålet med de nye højdeprofiler at gøre missilerne bedre til at omgå Patriot-luftforsvarssystemer. Ukraines forsvarsministerium har tidligere, i april 2026, oplyst, at de KN-23- og KN-24-missiler, Rusland bruger mod Ukraine, er en videreudvikling af de tidligste prototyper på den russiske Iskander. Et studie fra 2024 har desuden vist, at Nordkorea har fået materialer og teknisk dokumentation til KN-23-produktion fra Rusland.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De to kilder i materialet – det ukrainske medie NV og Detector Media – begge ukrainsksprogede – rammesætter historien ud fra konsekvenserne for Ukraine. Defense Express fokuserer på de tekniske detaljer i 20. september-testene og den potentielle trussel mod ukrainsk luftforsvar og peger eksplicit på forbindelsen mellem KN-23 og russisk dokumentation samt designmæssig slægtskab med den russiske Iskander. Dermed placeres missilerne som en direkte relevant trussel i forbindelse med russiske angreb på Ukraine.
Baggrund
Tidligere KN-23-tests fra Pyongyang har typisk ligget på op til 690 km rækkevidde og højder op til 60 km; en ukendt variant testet måneden inden 20. september nåede 690 km og 90 km højde. Ukraines forsvarsministerium oplyste i april 2026, at KN-23- og KN-24-missiler brugt af Rusland er en videreudvikling af de første prototyper på den russiske Iskander. Nordkoreanske missiler anvender ifølge ministeriet mindre energetisk brændstof, har motorer der er ca. 1,5 gang større og længere end de russiske forbilleder, og indeholder komponenter hvis kvalitet og lodning ifølge ministeriet ligger omkring 50 år bagefter moderne standard. Man har også fundet civile komponenter i missilerne, formentlig indkøbt under Kim Jong Un-regimet i strid med sanktioner. Vragdele fra et nordkoreansk missil faldt i Kharkiv 6. januar 2024.