Ukraine: udenlandske komponenter fra 2025 og 2026 fundet i russiske våben
Ukraines sanktionspolitiske kommissær, Vladyslav Vlasjuk, oplyser at russiske droner og missiler anvendt mod Ukraine stadig indeholder et stort antal nyligt fremstillede udenlandske komponenter. I en nedskudt Geran-4-drone og et Iskander-M-missil er der identificeret hundredvis af komponenter fra bl.a. USA, Kina, Schweiz og Tyskland.
Hovedpunkter
- I en Geran-4-drone nedskudt 12. august 2026 i Kyiv-regionen blev der identificeret 96 udenlandske komponenter.
- Komponenter i Geran-4 stammede fra USA, Kina, Taiwan, Tyskland, Schweiz og Canada.
- Syv komponenter i Geran-4 var fremstillet i 2026, tre i 2025.
- I et Iskander-M-missil fundet i Kyiv-regionen i starten af juli 2026 blev der identificeret 147 udenlandske komponenter.
- Iskander-M-missilet indeholdt komponenter fra USA, Hviderusland, Schweiz, Tyskland, Kina og Japan – mindst 21 fremstillet i 2025.
- I en nyere Zarya-61-prøve fra et Kinzhal-missil nedskudt i maj 2026 var amerikanske Texas Instruments-processorer igen i brug.
- Oplysningerne blev bragt af LIGA.net på baggrund af Vlasjuks udtalelser.
Hvorfor det er vigtigt
Fundene viser, at håndhævelseshuller i sanktionerne fortsat tillader vestlig og asiatisk elektronik at nå frem til russisk våbenproduktion. De identificerede fremstillingsdatoer i 2025 og 2026 indikerer aktive forsyningskæder frem for blot forbrug af gamle lagre. Identifikationen af konkrete producenter og oprindelseslande giver grundlag for mere målrettede sanktioner og eksportkontrol. Samtidig undergraver fundene tidligere påstande om russisk importsubstitution, især hvad angår amerikanske processorer i Kinzhal-missiler.
Baggrund
Geran-4 er en russisk drone anvendt i angreb mod Ukraine; Iskander-M er et kortrækkende ballistisk missilsystem, og Kinzhal er et luftbåret ballistisk missil. Rusland havde tidligere forsøgt at erstatte amerikanske processorer i Zarya-61-computeren med hjemligt producerede mikrokredse. Ukraines hovedefterretningsdirektorat under Forsvarsministeriet har tidligere fulgt russiske forsvarsindustrikoncerner som Roselektronika.