Udgivet · Opdateret

Ekspertkomité i Strasbourg behandler sag om ti ukrainske børn fra besat Krim

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) holdt 22. september et offentligt retsmøde i sag 6719/23 om ti ukrainske børn, som i 2014 var under ukrainsk statslig omsorg på børnehjem på Krim under Ruslands besættelse, og hvis opholdssted siden har været ukendt. Ukrainsk Helsinki Menneskerettighedsunion (UHHRU) har anlagt sagen på vegne af børnene, og Ukraines regering opfordrede domstolen til at fastlægge konkrete foranstaltninger over for Rusland under artikel 46 i konventionen, herunder at oplyse børnenes skæbne og sikre deres tilbagevenden. ECHR meddelte, at domstolen fortsat er den eneste internationale domstol, der behandler påstande om alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af Rusland i Ukraine siden 2014. Der afsiges ikke endelig dom ved retsmødet; spørgsmål om admissibilitet og sagens realitet (merits) afgøres senere.

Hovedpunkter

  • ECHR afholdt 22. september et offentligt retsmøde i Strasbourg i sag 6719/23 om ti ukrainske børn fra børnehjem på besat Krim i 2014.
  • Børnene var født mellem 2009 og 2013, var under ukrainsk statslig omsorg og var mellem et og fem år gamle ved besættelsen.
  • UHHRU, som er sagsøger, hævder, at børnene fik påtvunget russisk statsborgerskab og blev indskrevet i russiske adoptions- og værgemålsordninger, og at deres opholdssted har været ukendt siden 2014.
  • I 2023 forsvandt nogle af børnenes navne pludseligt fra russiske adoptionshjemmesider, hvilket UHHRU tolker som et muligt tegn på, at de kan være blevet adopteret.
  • Sagen støtter sig på artikel 5 (ret til frihed og personlig sikkerhed) og artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
  • I februar 2023 afviste ECHR en anmodning om en hasteforanstaltning (Rule 39) med henvisning til, at de påståede adoptionsrelaterede hændelser indtraf, efter Rusland ophørte med at være part i konventionen.
  • Ukraine opfordrede ECHR til at fastlægge konkrete foranstaltninger under artikel 46: at Rusland oplyser børnenes identitet og opholdssted, sikrer deres tilbagevenden og samarbejder med ukrainske myndigheder og internationale mekanismer.
  • Den russiske regering har ikke afgivet indlæg til sagen; ECHR oplyser, at domstolen fortsat er den eneste internationale domstol, der behandler påstande om alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af Rusland i Ukraine siden 2014.

Hvorfor det er vigtigt

Sagen er en af de første ECHR-retsmøder, der specifikt handler om ukrainske børn fjernet fra statslig omsorg på besat Krim – et mønster, der ifølge UHHRU berører mere end 4.000 børn. Retsmødet tester, om Domstolen kan gøre Rusland ansvarlig for handlinger efter 2022 inden for konventionens ramme, efter at Rusland ophørte med at være part i konventionen. ECHR understreger, at Domstolen fortsat er den eneste internationale domstol, der behandler påstande om alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af Rusland i Ukraine siden 2014, hvilket giver udfaldet betydelig præcedensværdi. Ukraines regering bruger høringen til at kræve konkrete foranstaltninger under artikel 46, herunder oplysning om børnenes skæbne og deres tilbagevenden til Ukraine, i tråd med Europarådets særlige repræsentants arbejde for ukrainske børns situation.

Hvad der skete

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) afholdt 22. september et offentligt retsmøde i Strasbourg i sag 6719/23 om ti ukrainske børn, der i 2014 var under ukrainsk statslig omsorg på børnehjem på Krim under Ruslands besættelse. Børnene var født mellem 2009 og 2013 og var mellem et og fem år gamle ved besættelsen. UHHRU, som er sagsøger, hævder, at børnene fik påtvunget russisk statsborgerskab og blev indskrevet i russiske adoptions- og værgemålsordninger, og at deres opholdssted har været ukendt siden 2014, på trods af gentagne henvendelser fra ukrainske myndigheder. Organisationen oplyser, at nogle af børnenes navne i 2023 pludseligt forsvandt fra russiske adoptionshjemmesider, hvilket den fortolker som et muligt tegn på adoption. Ansøgerne støtter sagen på artikel 5 (ret til frihed og personlig sikkerhed) og artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv), navnlig med hensyn til den vilkårlige ændring af statsborgerskab. I februar 2023 afviste ECHR en anmodning om en hasteforanstaltning (Rule 39), fordi de påståede adoptionsrelaterede hændelser fandt sted, efter Rusland ophørte med at være part i konventionen. I april 2025 underrettede Domstolen den russiske regering om sagen og opfordrede den til at afgive indlæg, men Rusland har ikke svaret. Ukraines regering, repræsenteret ved regeringens befuldmægtigede ved ECHR Margaryta Sokorenko, opfordrede Domstolen til under artikel 46 at fastlægge konkrete foranstaltninger for Rusland, herunder oplysning af børnenes identitet og opholdssted, sikring af deres tilbagevenden til Ukraine og samarbejde med ukrainske myndigheder og internationale mekanismer. Den særlige repræsentant for Europarådets generalsekretær for ukrainske børns situation, Þórdís Kolbrún Reykfjörd Gylfadóttir, opfordrede forud for retsmødet til at holde ukrainske børns skæbne på den politiske dagsorden. ECHR meddelte, at Domstolen ikke afsiger endelig dom ved retsmødet, men at afgørelse om admissibilitet og sagens realitet vil blive truffet senere.

Hvor dækningen adskiller sig

En enkelt kilde, Suspilne Novyny, angiver tidspunktet for ECHR's underretning af Rusland anderledes end de øvrige og placerer den i marts 2025 med en efterfølgende spørgerunde i marts 2026, mens andre kilder konsekventen placerer underretningen i april 2025.

Baggrund

Rusland ophørte med at være part i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i 2022. I februar 2023 afviste Domstolen en Rule 39-hasteforanstaltning i denne sag under henvisning til, at de påståede adoptionsrelaterede hændelser fandt sted efter Ruslands udtræden. Ifølge UHHRU blev mere end 4.000 forældreløse børn og børn frataget forældreomsorg automatisk erklæret russiske statsborgere efter Ruslands kontrol over Krim. Rusland udstrakte sin egen lovgivning, herunder adoptionsregler, til Krim efter 2014, og Ukraine mistede adgangen til oplysninger om børn på institutioner der.