Europæiske ledere advarer om øget russisk trussel mod NATO-lande
Polens premierminister Donald Tusk har advaret om, at Rusland kan lancere droner eller missiler mod NATO-lande, der støtter Ukraine. Flere europæiske ledere, herunder Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Finlands præsident Alexander Stubb, har tilsluttet sig advarslerne og iværksat forberedende tiltag. NATO-allierede har dog ikke formelt ændret deres trusselsvurdering.
Hovedpunkter
- Polens premierminister Donald Tusk advarede om, at Moskva kan angribe NATO-lande, der støtter Ukraine, med droner eller missiler.
- Frankrigs præsident Emmanuel Macron kaldte 18. september partiledere og præsidentkandidater til et hastemøde om Ukraine, Iran og energikrisen og kaldte Tusks advarsel «velunderbyggede».
- Finlands præsident Alexander Stubb opfordrede 17. september borgerne til at «forberede sig mentalt» på hændelser som sabotage og russiske droner.
- NATO-fly skød et russisk dron ned over Litauen; et russisk skib affyrede signalraketter mod en dansk militærhelikopter.
- Tyskland og Sverige gennemførte fælles øvelser nær den svenske ø Gotland; Tyskland beskylder en mistænkt russisk spion for et droneangreb mod Leipzig-lufthavnen.
- Litauen har opdateret sine evakueringsplaner, Tyskland forbereder hospitaler, og Macron har annonceret en ny plan for beskyttelse af kritisk infrastruktur.
- To NATO-diplomater oplyser, at allierede ikke har modtaget officiel ny efterretningsinformation, og at NATO ikke har ændret sin trusselsvurdering.
Hvorfor det er vigtigt
Adskillige europæiske regeringschefer og præsidenter siger nu offentligt, at et russisk militært angreb eller en hybridoperation mod NATO-territorium er sandsynlig. Det afspejles i konkrete beredskabstiltag – hospitalsforberedelse, evakueringsplaner, infrastrukturbeskyttelse og fælles militærøvelser. Advarslerne falder samtidig med amerikanske efterretningsvurderinger om et muligt begrænset russisk angreb på en NATO-stat.
Hvad der skete
Polens premierminister Donald Tusk advarede om, at Rusland kan lancere droner eller missiler mod NATO-lande, der støtter Ukraine. Frankrigs præsident Emmanuel Macron kaldte 18. september partiledere og kandidater til præsidentvalget i 2027 til et hastemøde om Ukraine, Iran og energikrisen og beskrev Tusks advarsel som «velunderbygget og godt understøttet af fakta». Dagen før, 17. september, opfordrede Finlands præsident Alexander Stubb borgerne til at «forberede sig mentalt på, at noget kan ske», herunder sabotage og russiske droner. Hollands premierminister Rob Jetten erklærede sig enig i, at advarslen bør tages meget alvorligt.
Samtidig er flere konkrete hændelser og tiltag rapporteret: NATO-fly skød et russisk dron ned over Litauen, et russisk skib affyrede signalraketter mod en dansk militærhelikopter, og Tyskland beskylder en mistænkt russisk spion for et droneangreb mod Leipzig-lufthavnen. Tyskland og Sverige gennemførte fælles øvelser nær Gotland, og NATO-styrker øver i Østersøregionen. Litauen har opdateret sine evakueringsplaner, Tyskland forbereder hospitaler, og Macron har annonceret en ny plan for beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Hvor dækningen adskiller sig
Tusks advarsel om et muligt forestående russisk angreb på NATO-territorium og Litauens udenrigsminister Kęstutis Budrys' henvisning til juli-eftersretninger om en mulig «falsk flag-operation» står i kontrast til to NATO-diplomaters udtalelse om, at allierede ikke har modtaget officiel ny efterretningsinformation, og at NATO ikke har ændret sin trusselsvurdering eller iværksat yderligere multilaterale tiltag.
Baggrund
Britiske og amerikanske efterretningstjenester advarede i august om, at Moskva planlægger et begrænset angreb på en NATO-stat i de kommende år. CIAs direktør John Ratcliffe advarede ifølge rapporter russiske embedsmænd mod eskalation under et sent august-besøg i Moskva. Belarusiske styrker gennemførte storstilte øvelser nær Litauen. Samtidig har Moskva skærpet sin krigsretorik op til de russiske parlamentsvalg, hvor Vladimir Putins parti forventes at vinde.