Udgivet · Opdateret

Europa-Parlamentet opfordrer EU til at styrke Ukraines offensive cyberkapaciteter

Europa-Parlamentet opfordrer i en rapport efter plenarmødet 15. september EU til at fremskynde støtten til Ukraines offensive cyberkapaciteter og skifte fra defensiv holdning til aktiv afskrækkelse over for russiske hybride trusler. Parlamentet bekræfter samtidig, at Rusland er en stat, der sponsorerer terrorisme, og støtter en udvidelse af ENISA's budget og mandat.

Hovedpunkter

  • Europa-Parlamentet anbefaler at fremskynde støtten til Ukraine for at styrke dets offensive cyberkapaciteter.
  • Parlamentet opfordrer EU til at skifte fra «forsvarsmodus» til aktiv afskrækkelse, herunder offensive tiltag mod den logistiske og digitale infrastruktur bag Moskvas destabiliserende aktiviteter.
  • MEP'er kræver strategier til at forhindre fysisk og cyber-sabotage af kritisk infrastruktur som energi og kommunikation.
  • Europa-Parlamentet betegner Rusland som den vigtigste eksterne trussel mod Europas sikkerhed og demokratiske integritet.
  • Parlamentet bekræfter sin holdning om, at Rusland er en stat, der sponsorerer terrorisme.
  • Der lægges op til at udvide budgettet og det operationelle mandat for EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA).

Hvorfor det er vigtigt

Rapporten markerer et muligt skift i EU's politik fra udelukkende defensiv cyberstøtte til aktiv støtte til offensive cyberoperationer. Det udvider rammen omkring Ukraine ud over konventionel militærhjælp til også at omfatte cyberkapaciteter, og det understøtter samtidig EU's karakterisering af Rusland som den primære eksterne trussel. Konkret lægger parlamentet op til institutionelle ændringer, herunder en udvidelse af ENISA's budget og mandat, hvilket kan styrke EU's samlede respons på hybride trusler.

Hvad der skete

Europa-Parlamentet offentliggjorde efter plenarmødet 15. september en rapport, der anbefaler at fremskynde støtten til Ukraine med henblik på at styrke landets offensive cyberkapaciteter. Parlamentet opfordrede EU til at bevæge sig fra en defensiv tilgang til aktiv afskrækkelse, herunder at vurdere juridiske og operationelle mekanismer for offensive foranstaltninger mod den logistiske og digitale infrastruktur, der ligger bag Moskvas destabiliserende aktiviteter. Medlemmerne krævede desuden strategier til at forhindre fysisk og cyber-sabotage af kritisk infrastruktur som energi og kommunikation. Parlamentet vedtog også at støtte en forøgelse af budgettet og en udvidelse af det operationelle mandat for EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA).

Baggrund

NATO har tidligere oplyst, at antallet af russiske hybride angreb på alliancens medlemslande er steget markant, og sidste år registrerede NATO over 200 sådanne hybride hændelser fra russisk side. Den 11. september rapporterede en fransk kommune i Burgund, at den på en enkelt uge var udsat for hundredtusindvis af cyberangreb, hvor angriberne i de fleste tilfælde angiveligt sendte forespørgsler fra Rusland. Europa-Parlamentet har identificeret Ukraine, Moldova, Armenien, Georgien og landene på det vestlige Balkan som de primære mål for russiske og kinesiske informationsoperationer rettet mod at miskreditere EU.