Canada forhandler om deltagelse i EU's 90 milliarder euro store lån til Ukraine

Hvorfor det er vigtigt

Hvis Canada tilslutter sig ordningen, bliver landet det andet ikke-EU-land efter Storbritannien, der bidrager til EU's 90 milliarder euro store Ukraine-lån. Initiativet understreger premierminister Mark Carneys linje om at styrke båndene til Europa og mindske Canadas afhængighed af USA midt i et fastfrosset handelsforhold til Washington. En aftale vil desuden binde Ukraine-støtten tættere sammen med Carneys bredere bestræbelser på at samle liberale, multilateralt indstillede stater.

Hvad der skete

Canada er i forhandlinger med EU om et muligt økonomisk bidrag til det fælles lån på 90 milliarder euro, som EU vedtog 23. april til støtte for Ukraine i 2026-2027. Lånet er delt mellem omkring 30 milliarder euro til budgetstøtte og 60 milliarder euro til militær bistand og skal dække omkring to tredjedele af Ukrainens behov i perioden. Ukraine modtog en første tranche på 3,2 milliarder euro i slutningen af juni, efterfulgt af 3,9 milliarder euro øremærket droneproduktion.

Canada og EU ønsker at fastlægge bidragets størrelse inden Canada-EU-topmødet i Montreal i slutningen af oktober. Storbritannien er indtil videre det eneste ikke-EU-land i ordningen. Premierminister Mark Carney er i denne uge rejst til Europa med møder med Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i Strasbourg og efterfølgende med den nye britiske premierminister Andy Burnham i Liverpool.

Sideløbende har Canada allerede ydet Ukraine militærhjælp for omkring 6,5 milliarder canadiske dollars (ca. 4,7 milliarder dollars), og Carney har lovet yderligere 270 millioner dollars til interceptorraketter til ukrainsk luftforsvar. For en uge siden underskrev Carney og præsident Volodymyr Zelenskyj en 100-årig partnerskabsaftale; ifølge Zelenskyj overstiger de samlede aftaler under partnerskabet to milliarder dollars.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier forankrer FT-stoffet om låneforhandlingerne i den 100-årige Canada-Ukraine-partnerskabsaftale, som Carney og Zelenskyj underskrev ugen før, og fremhæver de samlede aftaler til over to milliarder dollars samt regeringspakken på over en milliard dollar til luftforsvar, Patriot-raketter, F-16-ammunition og fælles droneproduktion. Ukrainsk rapportering giver desuden den mest konkrete gennemgang af EU-lånets mekanik: godkendelsen 23. april, fordelingen på 45 milliarder euro om året, opdelingen i cirka 30 milliarder euro til budgetstøtte og 60 milliarder euro til militær hjælp, den første tranche på 3,2 milliarder euro og de efterfølgende 3,9 milliarder euro til droneproduktion. Canadas mulige bidrag ses som en del af Ukrainens samlede finansieringsrørledning for 2026-2027.

Sådan beskriver internationale kilder det

Den eneste ikke-ukrainske kilde, et engelsksproget agenturstof fra Aserbajdsjan, fokuserer snævert på låneforhandlingerne og på Carneys forklaring om at styrke støtten til Kyiv og samtidig uddybe båndene til Europa på baggrund af et anstrengt forhold til USA. Den internationale vinkel lægger vægten på den geopolitiske motivation — diversificering væk fra USA og opbygning af en «middle powers»- eller liberal-stater-koalition — frem for de tekniske detaljer i EU-lånet eller indholdet i Canada-Ukraine-partnerskabet.

Baggrund

EU godkendte 23. april formelt et lån på 90 milliarder euro til Ukraine for 2026-2027, hvilket forventes at dække omkring to tredjedele af landets behov i perioden. Lånet er delt mellem cirka 30 milliarder euro til budgetstøtte via eksisterende instrumenter og 60 milliarder euro til militær bistand; i 2026 er 16,7 milliarder euro øremærket social- og budgetstøtte og 28,3 milliarder euro til forsvar, herunder et indkøb af amerikanske Patriot-interceptorraketter for 3,2 milliarder euro. Første udbetaling på 3,2 milliarder euro kom i slutningen af juni, efterfulgt af 3,9 milliarder euro til droneproduktion.

For en uge siden underskrev premierminister Mark Carney og præsident Volodymyr Zelenskyj en 100-årig partnerskabserklæring mellem Canada og Ukraine; ifølge Zelenskyj overstiger aftalerne under partnerskabet to milliarder dollars og omfatter en regeringspakke på over en milliard dollar til luftforsvar, Patriot-raketter, F-16-ammunition og fælles droneproduktion. Canada har allerede ydet Ukraine militærhjælp for omkring 6,5 milliarder canadiske dollars (ca. 4,7 milliarder dollars), og Carney har lovet yderligere 270 millioner dollars til interceptorraketter. Canada og USA har ikke kunnet nå en handelsaftale, og Ottawa søger EU-støtte i denne konflikt; EU er tilbageholdende over for Canadas idé om et særligt «associeret medlemskab»-format og ønsker ikke at sidestille forholdet til Ottawa med modellerne for Norge eller Schweiz.