Putin
Vladimir Putin er en russisk politiker, som har været præsident i Den Russiske Føderation siden 2000, med en pause fra 2008 til 2012, hvor han var premierminister. Inden da ledte han den føderale sikkerhedstjeneste FSB og var premierminister i 1999. Hans politiske magt hviler på den tætte forbindelse mellem staten og de statslige energiselskaber samt på en autoritær styreform.
-
EU mangler endnu enige repræsentant til mulige samtaler med Putin
EU-regeringer overvejer at udpege én negotiator eller en gruppe til direkte samtaler med Vladimir Putin om krigen i Ukraine, men har endnu ikke opnået enighed om, hvem der skal repræsentere unionen. Alexander Stubb, António Costa, Ursula von der Leyen og Kaja Kallas er blandt de mulige kandidater.
-
Rusland planlægger international propagandaoperation med telebridge
Ukraines efterretningsdirektorat oplyser, at Rusland forbereder en international informationsoperation kaldet «Telebroen» for at skjule krigsforbrydelser i de besatte Oleshky, diskreditere Ukraines forsvarsstyrker og svække landets internationale støtte. Arrangementet er planlagt som en gruppevideopkald via Zoom den 22. oktober 2026 klokken 15.00.
-
23 amerikanske kongresmedlemmer beder Trump give Ukraine adgang til Starlink mod russiske raketanlæg
23 medlemmer af USA's Folketing, heraf 7 republikansere og 16 demokrater, har sendt en opfordring til præsident Donald Trump om at bede Elon Musk give Ukraine adgang til Starlink i Rusland. Opfordningen kommer efter SpaceX i oktober begrænsede hastigheden for Ukraine's militære Starshield-pakke, hvilket forstyrrede kommunikation og drift af droner på fronten. Det er fortsat uafklaret, hvem der_INITIATIVE[d]et begrænsningen.
-
Tjekkiens præsident: USA’s dieselaftale svækkede Ruslands sanktionstryk
Tjekkiens præsident Petr Pavel mener, at den amerikansk-russiske aftale om diesel gav Moskva mulighed for at “få vejret” på et tidspunkt, hvor en våbenhvile mellem Rusland og Ukraine ifølge ham var meget nær. Han kritiserer aftalen for at styrke Ruslands håb om at se bort fra Europa og Ukraine, men kalder den en fejl frem for en brud på amerikansk trofasthed. Samtidig opfordrer han Europa til at deltage direkte i fredsforhandlingerne.
-
Zelensky advarer om russisk fremrykning efter afgivelse af slaviske byer
Volodymyr Zelensky advarede, at en overdragelse af Slovjansk, Kramatorsk og Druzjkovka til Rusland kan åbne vejen for russiske styrker til at fortsætte frem mod Pavlohrad og Dnipro. Han understreger, at Ukraine ville miste en stærk, velbefæstet forsvarslinje, og at spørgsmålet om sikkerhedsgarantier fortsat er uafklaret.
-
Ukraine og Rusland indgår aftale om humanitær mission i Oleshky
Ukraine og Rusland har aftalt et lokalt stop for fjendtlighederne i den russiskbesatte by Oleshky i Kherson-regionen. Aftalen skal lette leveringen af humanitær hjælp og evakueringen af civile gennem en sikker korridor. Omkring 2.000 mennesker, herunder næsten 50 børn, opholder sig fortsat i byen, hvor der er alvorlig mangel på blandt andet fødevarer, vand og medicin.
-
USA og Rusland er parate til at genoptage tekniske fredsforhandlinger om Ukraine
Amerikanske sendemand Steve Witkoff mødtes den 21. oktober med Ruslands præsident Vladimir Putin i Sankt Petersburg efter forhandlinger i Oslo med Volodymyr Zelenskyj og europæiske ledere. Putin oplyste, at Rusland principielt er parat til at genoptage trepartisforhandlinger med USA og Ukraine i den anden halvdel af november, men den endelige dato er endnu ikke fastsat. Witkoff meddelte, at han havde fremlagt dokumenter med amerikanske tilgange til en fredelig løsning, og at der var grundlag for en våbenhvile.
-
Hegseth afviser, at USA har beordret Starshield-begrænsning for Ukraine
Den 20. oktober sagde den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth, at USA ikke har udstedt ordrer om at begrænse Ukraines adgang til Starshield-satellitsystemet. Begrænsningen af hastigheden på den militære Starlink-udgave blev kendt den 14. oktober, og kilder er uenige om, hvorvidt Elon Musk, Trump-administrationen eller en kombination heraf stod bag beslutningen.
-
Rusland angreb Ukraine med krydsmissiler og 186 droner
Russland angreb Ukraine om natten til 21. oktober med krydsmissiler af typen Iskander-K og 186 angrebsdroner. Ukraine oplyste ved 08.30 at 150 droner var skudt ned eller hæmmet, mens 10 stadig var i luften. Angrebet ramte blandt andet boliger, universiteter, virksomheder og energiinfrastruktur og førte til dødsfald, skader og strømudfald i flere oblaster.
-
Rubio: Ukraine ville ikke eksistere uden amerikansk hjælp
USA's udenrigsminister Marco Rubio sagde 20. oktober, at Ukraine ikke ville eksistere i dag uden amerikansk støtte, roste ukrainske soldaters mod og reagerede på spørgsmål om påståede Starlink-restriktioner. Samme dag talte præsident Volodymyr Zelenskyj med Rubio i telefon, oplyste at sikkerhedsgarantier, efterretninger, Starlink og forsinkede Patriot-interceptorer blev drøftet, og kaldte samtalen positiv.
-
Merz afviser Ukraines kapitulation og advarer om russiske hybridangreb
Tysk forbundskansler Friedrich Merz sagde onsdag, at han støtter Ukraine for at afslutte krigen hurtigst muligt, men udelukker ukrainsk kapitulation, også uden betingelser. Samtidig varslede han om russisk desinformation og hybride angreb som en stor trussel mod Tyskland og den bredere europæiske sikkerhed.
-
Zelenskyj mødtes med USA's særlige udsending Witkoff i Oslo for at drøfte sikkerhedsgarantier for Ukraine
Tirsdag den 20. oktober blev der afholdt forhandlinger i Oslo om at afslutte Ruslands krig mod Ukraine. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj mødtes med USA's særlige udsending Steve Witkoff, der deltog fysisk, mens Trumps svigersøn Jared Kushner deltog via video på grund af sygdom. Også Norges statsminister Jonas Gahr Støre og Finlands præsident Alexander Stubb deltog, sammen med repræsentanter for E4-gruppen, EU og NATO. Parterne drøftede sikkerhedsgarantier for Ukraine, herunder NATO-medlemskab, artikel 5 og en 'artikel 5 light'-variant. Efter mødet skulle Witkoff rejse til Sankt Petersborg for at mødes med Vladimir Putin og overbringe de forslag, der var blevet udarbejdet i Oslo.
-
Vance: Ukraine bør ikke komme med i NATO og skal stoppe angreb på russisk energiinfrastruktur
Den amerikanske vicepræsident J.D. Vance sagde i et interview med 2WAY TONIGHT, at Ukraine 'i en vis forstand' er en amerikansk partner, men at der ikke findes en formel alliance, og at Ukraine efter hans mening ikke bør optages i NATO. Han opfordrede desuden Kyiv til at indstille angrebene på russiske olie- og dieselanlæg, som han hævder driver energipriserne i vejret for amerikanerne. Udtalelserne falder i forlængelse af præsident Trumps seneste ugers pres på Ukraine og en optrapning af konflikten mellem Kyiv og Washington.
-
Zelensky og Rubio drøftede missil-interceptor, tidlig advarsel og Starlink
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky talte telefonisk med USA's udenrigsminister Marco Rubio den 20. oktober om interceptor mod ballistiske missiler, tidlig varsling om russiske angreb og forbedring af Starlink og Starshield. Parterne besluttede at tale sammen igen snarest muligt for at udveksle opdateringer.
-
KIIS-måling: Zelenskyjs tillid steg kraftigt midt i perioden – men det samlede niveau var uændret
En KIIS-måling fra 8.–16. oktober 2026 viser, at 54 % af ukrainerne har tillid til præsident Volodymyr Zelenskyj, mens 41 % ikke har. Midt i perioden skete der et markant skift: 8.–9. oktober lå tilliden på 43 %, mens den 10.–16. oktober var steget til 57 %. KIIS forklarer stigningen som en "rally-around-the-flag"-effekt udløst af amerikansk pres efter den såkaldte "diesel-aftale" mellem USA og Rusland.
-
KIIS-måling: Zelenskyjs tillid steg efter USA-Rusland-aftale om diesel
Ifølge en måling fra Kyiv International Institute of Sociology steg ukrainernes tillid til præsident Volodymyr Zelenskyj efter den amerikansk-russiske aftale om at lempe sanktionerne mod russisk diesel. Samlet set oplyser 54 procent af respondenterne, at de har tillid til Zelenskyj, mens 41 procent oplyser, at de ikke har tillid til ham. Mellem den 8. og 16. oktober steg andelen, der udtrykker tillid, fra 43 til 57 procent.
-
Kallas: USA har forsøgt at skubbe Ukraine mod kapitulation
Kaja Kallas sagde i Europaparlamentet, at amerikanske forhandlere gennem cirka halvanden år har forsøgt at skubbe Ukraine mod kapitulation på Vladimir Putins vilkår. Hun fremhævede den europæiske støtte som årsagen til, at Ukraine ikke har kapituleret, og opfordrede EU til fortsat støtte og deltagelse i fredsforhandlingerne med klare krav til Rusland.
-
Rusland genoptager dieseleksport til Tyrkiet og Brasilien efter aftale med USA
Rusland har genoptaget eksporten af diesel til Tyrkiet og Brasilien, efter at USA's finansministerium udstedte en midlertidig generel licens den 9. oktober, der tillader russisk diesel på verdensmarkedet frem til april 2027. Licensen blev til efter en telefonsamtale mellem præsident Donald Trump og Vladimir Putin. Mindst to tankere har forladt den russiske Østersøhavn Primorsk med kurs mod henholdsvis Alanya i Tyrkiet og Manaus i Brasilien.
-
Budanov afviser russisk påstand om erobring af Dobropillia og beskylder russisk general for misinformation
Den 20. oktober erklærede lederen af Ukraines præsidentkontor, Kyrylo Budanov, at byen Dobropillia i Donetsk oblast fortsat er under ukrainsk kontrol. Han afviste russiske militære påstande om, at byen var blevet erobret, og beskyldte kommandøren for den russiske troppegruppe "Center", generaloberstløjtnant Andrij Ivanaev, for bevidst at desinformatisere Ruslands præsident. Budanov kaldte samtidig til besindighed under igangværende vanskelige fredsforhandlinger.
-
EU-parlamentets vicepræsident Pina Picierno indleder sultestrejke for Oleksijivka
Vicepræsident for Europa-Parlamentet Pina Picierno har indledt en sultestrejke for at rette international opmærksomhed mod den humanitære krise i den besatte by Oleksijivka i Kherson-regionen. Hun kræver en øjeblikkelig humanitær våbenhvile, adgang for fødevarer og medicin samt muligheden for at evakuere civile. Picierno oplyste om strejken 20. oktober på det sociale netværk X, og ifølge hendes hjemmeside havde 277 personer sluttet sig til initiativet indtil morgen den 21. oktober.