Fire Point
-
Ukraine ødelægger bilbroen på Krimsbroen i nye drone- og raketangreb
Ukrainske styrker angreb Krimsbroen i Kertsch-flodhovedet natten mellem den 16. og 17. november 2026. En metalarm og den tilhørende bilspor faldt i vandet, mens jernbanedelen blev beskadiget, men fortsat delvist operationel. Automobil- og skibstrafikken blev afbrudt, og Rusland måtte i højere grad bruge alternative landruter.
-
EU'en støtter Ukraina i arbejdet med at erstatte amerikanske Patriot-raketter
EU-kommissær for forsvar Andrius Kubilius oplyste i Bruxelles den 18. november, at EU'en arbejder på måder at levere de nødvendige PAC-3-interceptorer til Ukraina, og støttede et ukrainsk forslag om at bytte interceptorer fra medlemsstaternes lager mod fremtidige kontraktleverancer. Samtidig oplyste han, at Rusland kan affyre op til 2.000 ballistiske raketter mod Ukraina i 2026, mod cirka 1.000 året før.
-
Ukrainske droneangreb reducerer Ruslands olieraffinering med 45 procent
Ukrainske droneangreb på russiske olieraffinaderier siden slutningen af oktober har reduceret landets samlede råolieraffinering med cirka 45 procent. Den 18. november var 15 af de 35 største raffinaderier beskadiget eller stoppet, mens gennemsnittlig daglig raffinering i november lå på omkring 500.000 tons.
-
Ukraine ødelagte dele af Krim-broen i anden angreb på ét døgn
Ukraines militær angreb Krim-broen i natten mod 17. november 2026, kun en dag efter et tidligere angreb. En stålbu og en bilistgade faldt i vandet, jernbanedelen blev beskadiget, og både bil- og togtrafikken blev suspenderet. Bridgeoperationen var en flertrinsindsats, der varede flere uger og omfattede syv faser.
-
USA's forsvarsministeriumchef kritiserer ukrainske angreb på civil infrastruktur
Elbridge Colby, USA's viceminister for forsvarspolitik, vurderede Ukrainekrigens forløb positivt på en konferenc i Bruxelles, men kritiserede ukrainske langdistanceangreb på russisk civil infrastruktur som ineffective. Han understreger samtidig, at USA's støtte bør Prioriteres forsvaret af frontlinjen, og at europæerne bør bære større dele af omkostningerne ved våbenkøb gennem PURL-mekanismen.
-
Ukraine har brug for 18-24 måneder til at udvikle egen antiballistisk kapacitet, siger Sveriges forsvarsminister
Sveriges forsvarsminister Pol Johnson vurderer, at Ukraine har brug for 18-24 måneder for at udvikle sine egne evner til at imødegå ballistiske missiler. Ukraine planlægger at teste det nye system FREYJA i vinteren 2026, mens projektet fortsat vil tage yderligere 18-24 måneder. Landet mangler interceptorer til Patriot, og den forventede svære vinter kan gøre behovet for stærkere luftforsvar endnu større.
-
Danmark giver Ukraine nyt militært pakke på 643 mio. euro under Zjelenskijs besøg
Danmark kunngjorde under præsident Volodymyr Zjelenskijs officielle besøg i København den 10. november et 32. pakke militær hjælp til Ukraine på 4,8 mia. danske kroner. Derudover tildelte regeringen 150 mio. kroner, svarende til cirka 20 mio. euro, til Ukraines energisektor. Emnerne for møderne var blandt andet militær støtte, luftværn, energibeskyttelse og europæisk sikkerhed.
-
Ukrainske droner angreb stort russisk olie-raffinér i Kstovo
Ukrainske droner angreb natten den 1. november raffinériet LUKOIL-Nizhegorodnefteorgsintez i Kstovo i Ruslands Nijegorod-obregion. Der opstod en stor brand og betydelige skader, mens guvernøren opplyser at ingen ble skadet. Anlægget er et av Russlands største oljeraffineringer.
-
Ukrainske droner angrep Novokuibyshevsk-raffinaderi og utløste stor brand
Ukrainske droner angrep i natt til 30. oktober olie-raffinaderiet i Novokuibyshevsk i Samara-regionen i Rusland. Der opstod en stor brand med mindst 11 registrerede brandsteder, men omfanget af skaderne er endnu ukendt. Anlægget producerer blandt andet jetfuel, der anvendes i russiske militærfly.
-
FP-1-droner angreb kemikalieplant i Voronezh
Ukrainske FP-1-droner angreb den 26. oktober 2026 det russiske kemikalieplant Voronezhsintezkauchuk i Voronezh. Fire Point bekräftet aksjonen, medan OSINT-analys uppger att anläggningen sannolikt skadades. Under den bredare nattattacken rapporterades två döda, 17 skadade och omfattande brand- och infrastrukturstörningar.
-
Ukrainske droner angreb Voronej og forårsagede dødsfald
Ukrainske droner angreb Voronej og omegnen i nattetiden den 26. oktober og udløste brande og om widespread skader. Ifølge russiske myndigheder døde to mennesker, mens 17 blev såret. En passagerer på tog nr. 11 fra Anapa til Moskva blev ramt af dronedele, og toghandlen blev midlertidigt suspenderet.
-
Ukrainske droner angreb Tolyattikauchuk-kombinatet i Tolyatti – brand brød ud
Ukrainske droner angreb natten mellem 23. og 24. oktober 2026 naftokemikakombinatet Tolyattikauchuk i Tolyatti i Ruslands Samara-region. En kraftig brand opstod på anlægget, og Generalstabets oplysninger om uafhængige angreb på andre russiske mål i samme periode blev også offentliggjort.
-
Ukraine ramte tre russiske mål: Tol'yattiKauchuk, Proton-Elektroteks og et fly i Jejsk
Ukraines forsvarsstyrker angreb 23. oktober og i løbet af natten til 24. oktober tre mål i Rusland. Ved Tol'yattiKauchuk-kombinatet i Tolyatti opstod en eksplosion og brand, i Oryol blev Proton-Elektroteks’ vigtigste produktionsbygning ramt, og på Jejsk-lufthavnen blev et fly truffet. Graden af skaderne på flyet var endnu ikke klarlagt.
-
Ukrainske droner angreb Omsk og satte fabrikker i brand
Ukrainske droner angreb den russiske by Omsk og nåede dens nordlige industriområde, hvilket førte til brand på kemikalieværket Omsk Kauchuk og logistikhubben OZON. OZON bekræftede angrebet og evakueringen af personalet, mens Ukraine endnu ikke har kommenteret hændelsen.
-
Danmark garanterer lån til Fire Points nye raketbrændstofsfabrik
Danmark vil garantere et lån på 750 mio. danske kroner til Fire Points danske datterselskab, som skal bygge et anlæg til fast raketbrændstof i Sønderjylland. Finansieringen sker gennem EIFO, og fabrikken skal være i drift ved udgangen af 2027.
-
Ukrainske droner ramte Sankt Petersborg og Leningrad-regionen i storstilet natangreb
Om natten til den 18. oktober gennemførte Ukraine et massivt droneangreb mod Sankt Petersborg og Leningrad-regionen. Ifølge ukrainske og russiske kilder blev olieinfrastruktur, herunder det store Petersborg Olie Terminal og oliedepotet Ruchyi, et VKontakte-datacenter, et Ozon-logistikcenter og en kabelbro over Korabelny-farvandet ramt. Angrebene udløste brande, strømafbrydelser og ifølge den lokale guvernør mindst et dødsfald og flere sårede.
-
Rusland gennemførte et af krigens største natangreb på Ukraine med ballistiske missiler, krydsermissiler og droner
Den 6.–7. oktober 2025 affyrede Rusland et stort kombineret luftangreb mod Ukraine med ballistiske missiler, krydsermissiler og 130 droner. Hovedangrebet rettede sig mod Kyiv, Kharkiv, Poltava og Dnipropetrovsk oblast, og en fem-etagers boligblok i Prylukly blev ødelagt. Mindst 11 civile blev dræbt ifølge præsident Zelensky; senere rapporter satte dødstallet højere. Ukrainsk luftforsvar opgjorde kl. 09:00, at 161 mål var skudt ned eller undertrykt, herunder 5 ballistiske missiler, 39 krydsermissiler og 117 droner.
-
Rusland hasteforstærker broer og logistikknuter mod ventede ukrainske missilangreb
Den russiske Sydlige Militærdistrikts hovedkvarter har ifølge den partisanbårne bevægelse ATESH beordret, at broer og logistikknuter i flere regioner hastet skal forberedes på mulige ukrainske angreb. Foranstaltningerne omfatter blandt andet døgnposter, anti-drone-net og tilvejebringelse af pontonbroer.
-
Satellitbilleder viser kollapset Chongar-bro mellem Kherson og Krim
OSINT-projektet Dnipro Osint har offentliggjort satellitbilleder, der viser, at Chongar-autobroen – en af de vigtigste landforbindelser mellem Kherson-regionen og den besatte Krim-halvø – har fået mindst tre store huller i vejbanen og har mistet et helt brospænd. Skaderne forventes at gøre russisk militær logistik mellem Krim og Kherson betydeligt vanskeligere.
-
Tysklands Merz besøgte Kyiv og annoncerede hjælpepakke til Ukraine for over 1,3 milliarder euro
Den tyske forbundskansler Friedrich Merz gennemførte 4. oktober et uanmeldt solidaritetsbesøg i Kyiv, hvor han sammen med præsident Volodymyr Zelenskyj annoncerede en samlet støttepakke fra Tyskland til Ukraine på mere end 1,3 milliarder euro. Pakken indeholder omkring 1 milliard euro til militær støtte – herunder fælles produktion af interceptordroner mod russiske "Shahed"-droner – og cirka 350 millioner euro til energisektoren inden vinteren. Under besøget blev der underskrevet 15 aftaler og dokumenter til en samlet værdi af over 8,5 milliarder euro, og Merz opfordrede offentligt Putin til at stoppe angrebene og vise vilje til forhandlinger.