Ukraines centralbank støtter ikke kryptolovforslag i nuværende udformning
Ukraines Nationalbank har oplyst, at den ikke kan støtte lovforslag nr. 10225-d om regulering af markedet for virtuelle aktiver i den nuværende udformning. Banken opfordrer Folketinget til at ændre dokumentet inden anden behandling og har især rejst indsigelse mod adgangen til udenlandske tokens og manglende konkurrencehensyn i tildelingen af markedslicenser.
Hovedpunkter
- Nationalbanken modtog den endelige udformning af lovforslaget sent 3. november 2026.
- Finans-, skatte- og toldudvalget anbefalede 4. november 2026, at forslaget vedtages i anden behandling og i sin helhed med 20 stemmer.
- Nationalbanken виser tre hovedrisici: ukontrolleret adgang til udenlandske tokens, reguleringshuller og risiko for monopolisering eller korruption.
- Forslaget tildeler reguleringsopgaver mellem Nationalbanken og National Securities and Stock Market Commission, herunder tilsyn med elektroniske penge.
- Der er ikke fastsat et klart antal markedsoperatører for de første fem år, selv om Nationalbanken oprindeligt støttede en begrænsning på tre.
- Forslaget skal efter planen træde i kraft 1. juli 2027.
- Overskud fra fysiske personers handler med virtuelle aktiver er underlagt indkomstskat, med en fordelagtig sats på 5 % frem til udgangen af 2028.
Hvorfor det er vigtigt
Nationalbankens holdning kan få Folketinget til at ændre lovforslaget inden den endelige vedtagelse. Reglerne for udenlandske tokens, licenser til markedsdeltagere og beskatning af private investorer har direkte betydning for landets pengepolitik, finansielle stabilitet og konkurrence på markedet for virtuelle aktiver.
Hvad der skete
Nationalbanken erklærede, at den ikke kan støtte lovforslag nr. 10225-d i sin nuværende endelige udformning, fordi dokumentet ikke afspejler en række principielle aftaler, der blev opnået under arbejdet med forslaget. Banken understreger, at den generelt støtter legalisering af markedet for virtuelle aktiver med udgangspunkt i EU's MiCA-forordning og IMF's anbefalinger.
Nationalbanken identificerede tre hovedrisici. Den første er ukontrolleret adgang til udenlandske tokens, som kan fungere som elektroniske penge, men ikke er underlagt regulering og tilsyn i udgivelseslandet. Ifølge banken kan det true pengepolitisk suverænitet, pengenes virkningsevne, betalingsinfrastruktur og finansiel stabilitet. Den anden risiko er, at forskellige regler kan give udenlandske aktiver en спрощенet adgang og dermed mulighed for at omgå krav, der gælder for tilsvarende ukrainske aktiver. Den tredje risiko er monopolisering og korrupte misbrug ved tildeling af tilladelser til markedsdeltagere.
Finans-, skatte- og toldudvalget anbefaler imidlertid, at Folketinget vedtager forslaget i anden behandling og i sin helhed. Forslaget skal træde i kraft 1. juli 2027 та opdeler de regulatoriske opgaver mellem Nationalbanken og National Securities and Stock Market Commission.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukraineske medier fremhæver Nationalbankens afvisning og dens tre centrale indsigelser. Også forslaget om manglende antal operatører i de første fem år og kravet om transparente procedurer for godkendelse af markedsdeltagere står centralt. Samtidig viser forløbet en proceduremæssig udvikling: udvalget anbefaler vedtagelse, mens Nationalbanken offentliggør sin negative vurdering umiddelbart inden anden behandling.
Baggrund
Lovforslaget blev registreret den 7. november 2023 og godkendt i første behandling den 3. september 2025 med 246 stemmer. Ved udarbejdelsen blev der drøftet, om Nationalbanken, National Securities and Stock Market Commission eller ministeriet for digitalisering skulle være markedets primære regulator. Nationalbanken støtter legalisering af markedet for virtuelle aktiver med udgangspunkt i EU's MiCA-forordning og IMF's anbefalinger. I 2024 tog IMF opgaven med at vedtage lovgivning om kryptomarkedet op på sin egen liste over prioriteringer.