FN-kommission: Ruslands angreb på Ukraines energinfrastruktur er krigsforbrytelser
FN's uafhængige kommission om Ukraine har konkluderet, at Ruslands systematiske og tilsigtede angreb på ukrainske civile energianlæg er krigsforbrytelser og forbrydelser mod menneskeretsprincipper. Kommissionen fandt samtidig belæg for, at russisk myndighed gennem tvang og svig har fremmet handel med mennesker ved at rekruttere mænd fra 29 lande til den russiske hær.
Hovedpunkter
- Kommissionen fremlagde rapporten for FN's Generalforsamling på dens 81. session.
- Angreb på ukrainske civile energianlæg blev kvalificeret som krigsforbrytelser og forbrydelser mod menneskeretsprincipper.
- Undersøgelsen omfattede siden efteråret 2022 og fokuserede blandt andet på vinteren 2025–2026.
- Kommissionen anvendte vidnesbyrd fra 255 mennesker i ni ukrainske regioner samt oplysninger fra myndigheder, læger og civilorganisationer.
- Volodymyr Putin, Serhij Sjoguj, Andrej Belousov og Valerij Gerasimov blev udpeget som de mest ansvarlige for angrebene.
- Kommissionen fandt belæg for handel med mennesker gennem rekruttering fra 29 lande.
- Kommissionen kunne ikke undersøge ukrainske angreb på energianlæg i Rusland og på okupert ukrainsk territorium, fordi Rusland nægtede adgang og ikke svarede på henvendelser.
Hvorfor det er vigtigt
Kommissionens konklusioner udgør en international juridisk vurdering af, at de gentagne angreb på Ukraines civile energinfrastruktur var tilsigtede og indgik i russisk statspolitik. Den knytter angrebene til alvorlige skader for civilbefolkningen, herunder langvarige afbrydelser af varme, el, vand og gas, samt dokumenterede dødsfald, frostskader, hypotermi og forværret kronisk sygdom. Samtidig udvider rapporten den internationale vurdering af rekruttering af udlændinge til den russiske hær og identificerer ledende russiske embedsmænd, der allerede er underkendt international strafferetlig kontrol.
Hvad der skete
FN's uafhængige kommission undersøgte virkningen af russiske angreb på Ukraines energinfrastruktur fra efteråret 2022 og frem, især vinteren 2025–2026. Den konkluderede, at angrebene var tilsigtede, svarede til russisk statspolitik og var rettet mod civile anlæg. Kommandanter, der gav ordrer om angrebene, vidste ifølge kommissionen, at opvarmningsanlæg var afgørende for civilbefolkningen, især om vinteren.
Under undersøgelsen anvendte kommissionen vidnesbyrd fra 255 mennesker i ni ukrainske regioner og oplysninger fra myndigheder, læger og civilorganisationer. Den dokumenterede følger af tilbagevendende angreb med hundredvis af droner og raketter: millioner af mennesker oplevede lange afbrydelser i leverancen af varme, elektricitet, vand og gas. Medicinske organisationer dokumenterede dødsfald som følge af lave temperaturer i boliger og hospitaler, mens patienter blev behandlet for frostskader og hypotermi efter skader i hjemmet, hvor der ikke var opvarmning.
Kommissionen fandt desuden, at russiske myndigheder i samarbejde med agenter og bureauer i flere lande brugte svig og tvang til at rekruttere mænd fra 29 lande. Efter ankomst til Rusland blev de tvunget til at underskrive kontrakter med forsvarsministeriet på russisk og sendt til fronten i Ukraine. Mange døde, forsvandt eller blev taget til fange af ukrainske styrker. I et dokumenteret tilfælde fik 30 mænd tilbud om civilt arbejde i Rusland samt et brev med garanti for, at de ikke ville blive sendt i krig. 17 døde på fronten, fem forsvandt, og én returnerede hjem efter at være blevet såret.
Kommissionen udpegede Volodymyr Putin, Serhij Sjoguj, Andrej Belousov og Valerij Gerasimov som de mest ansvarlige for planlægningen og gennemførelsen af angrebene på Ukraines civile og energimæssige infrastruktur.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainske medier fremhæver især FN-kommissionens juridiske konklusioner om angreb på den civile energisektor, vinterens følger for befolkningen og fundene om tvangsrekruttering af udlændinge. Også sammenhængen mellem kommissionens ansvarshenviste og tidligere arrestordrer fra Den Internationale Domstol for Krigsforbrytelser er central i dækningen.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den internationale ramme består af FN-kommissionens konklusioner, dens opfordring til at stoppe angreb på civilbefolkningen og civile objekter samt dens vurdering af, at rekruttering gennem svig eller tvang udgør handel med mennesker og andre menneskeretskrænkelser. Alle de medier, der ligger til grund for sammenfatningen, er ukrainske, så der findes ingen separat sammenligning mellem ukrainske og internationale kildesæt.
Baggrund
Kommissionen undersøgte den samlede virkning af bølger af angreb på Ukraines energinfrastruktur fra efteråret 2022, med særligt fokus på vinteren 2025–2026. Undersøgelsen byggede blandt andet på 255 vidnesbyrd fra ni ukrainske regioner. Den Internationale Domstol for Krigsforbrytelser havde tidligere udstedt arrestordrer mod Vladimir Putin, Sergei Sjoguj og Valery Gerasimov med mistanke om krigsforbrytelser. FN-kommissionen fremlagde rapporten for Generalforsamlingen under dens 81. session.