Kyiv-anklagemyndighed sagsøger bystyret for manglende mobile beskyttelsesrum
Kyivs byanklagemyndighed har anlagt sag mod Kyivs bystatsforvaltning (KMDA) og Kyiv byråd med krav om, at de anerkendes for ulovlig passivitet og påbydes at installere mobile beskyttelsesrum på offentlige steder i hovedstaden. Retten har åbnet sagen. Ifølge KMDA-tal, der citeres i rapporteringen, har Kyiv brug for 620 mobile beskyttelsesrum, men planlægger kun at indkøbe 14 inden årets udgang, og på nuværende tidspunkt findes kun fire, opsat af private organisationer.
Hovedpunkter
- Kyivs byanklagemyndighed har anlagt sag mod KMDA og Kyiv byråd og kræver passiviteten anerkendt som ulovlig.
- Anklagemyndigheden kræver, at myndighederne forpligtes til omgående at opsætte mobile beskyttelsesrum ved busstop, i parker og på pladser.
- Anklagemyndigheden henviser til civilbeskyttelseskoden og loven om lokalt selvstyre som hjemmel for kommunernes forpligtelser.
- Ifølge KMDA-tal i rapporteringen har Kyiv brug for 620 mobile beskyttelsesrum; kun 14 er planlagt indkøbt inden årets udgang.
- På nuværende tidspunkt findes kun fire mobile beskyttelsesrum i Kyiv, opsat af private organisationer.
- Borgmester Vitalij Klitschko lovede 11. september 40–50 mobile beskyttelsesrum inden for en måned.
- Sagen verserer nu ved domstolen.
Hvorfor det er vigtigt
Sagen tvinger Kyivs myndigheder til i en aktiv krig at redegøre for, hvorfor hundredvis af lovede mobile beskyttelsesrum ikke er blevet opsat. Under russisk beskydning når folk på gaden ofte ikke metroens underjordiske stationer eller faste beskyttelsesrum i tide, og anklagemyndigheden fremstiller mobile beskyttelsesrum som en livsvigtig foranstaltning. Samtidig afslører sagen et stort gab mellem borgmesterens løfter, byforvaltningens indkøbsplaner og anklagemyndighedens beskrivelse af en fuldstændig mangel i hovedstaden.
Hvad der skete
Kyivs byanklagemyndighed har anlagt en retssag mod Kyivs bystatsforvaltning (KMDA) og Kyiv byråd. I stævningen kræver anklagemyndigheden, at retten anerkender myndighedernes passivitet som ulovlig, og at de påbydes at iværksætte hasteforanstaltninger for at opsætte mobile beskyttelsesrum på offentlige steder – ved stoppesteder, i parker, på pladser og andre offentlige lokaliteter. Retssagen er baseret på artiklerne 17, 19 og 32 i Ukraines civilbeskyttelseskodeks samt artiklerne 27, 36-1 og 38 i loven om lokalt selvstyre i Ukraine, som ifølge anklagemyndigheden pålægger lokale selvstyreorganer og lokale forvaltningsmyndigheder at oprette og vedligeholde civilbeskyttelsesstrukturer og beskyttelsesrum for befolkningen. Anklagemyndigheden hævder, at der trods den lange periode med fuld krigsførelse slet ikke findes overjordiske mobile hurtigudrulnings-beskyttelsesrum på offentlige steder i Kyiv, og at en betydelig del af de tragiske hændelser og civile dødsfald under russisk beskydning sker på gaderne, når folk ikke når metroen eller faste beskyttelsesrum i tide. Retten har åbnet sagen.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De leverede artikler er alle ukrainske indenlandske kilder, så der kan ikke drages en meningsfuld sammenligning mellem en ukrainsk og en international indramning alene ud fra dette materiale.
Hvor dækningen adskiller sig
Der er uoverensstemmelse mellem på den ene side borgmester Vitalij Klitschkos udmelding 11. september om, at 40–50 mobile beskyttelsesrum ville blive opsat inden for en måned, og på den anden side anklagemyndighedens påstand om en fuldstændig mangel samt KMDA-tal i rapporteringen, der kun opererer med 14 planlagte indkøb inden årets udgang. Samtlige syv ukrainske kilder i materialet – Interfax-Ukraine, Hromadske Radio, Babel, hromadske, Suspilne Novyny, LIGA.net/LB.ua og Ukrinform – figurerer i forbindelse med denne spænding.
Baggrund
Grundlaget for sagen er Ukraines civilbeskyttelseskodeks og loven om lokalt selvstyre, der ifølge anklagemyndigheden placerer ansvaret for at oprette og vedligeholde civilbeskyttelsesstrukturer hos lokale selvstyreorganer og lokale forvaltningsmyndigheder. I Kyiv-regionen rapporteres mobile beskyttelsesrum opsat ved jernbanestationer, hvilket giver en regional kontrast til situationen i hovedstaden. KMDA-tal i rapporteringen nævner desuden et behov for i alt 7.894 stationære beskyttelsesrum, hvilket peger på et langt bredere underskud i civilbeskyttelsen end de mobile alene.