Russisk statsmedie bragte og slettede derefter en artikel med trussel om atomangreb mod Litauen
Det russiske statslige nyhedsbureau RIA Novosti offentliggjorde 25. september en klumme, der indeholdt direkte trusler om et atomangreb mod Litauen som svar på landets skridt mod at fjerne det forfatningsmæssige forbud mod at huse masseødelæggelsesvåben. Artiklen blev slettet ca. tre timer efter publiceringen, hvorefter RIA Novosti oplyste, at teksten ikke afspejlede redaktionens eller den russiske stats holdning. Forfatteren var Aleksandr Nosovitj, chefredaktør for RuBaltic.Ru.
Hovedpunkter
- RIA Novosti offentliggjorde 25. september klummen «Росію чекає ще одна СВО. Вона буде дуже короткою».
- Forfatteren var Aleksandr Nosovitj, chefredaktør for RuBaltic.Ru.
- Klummen indeholdt direkte trusler om et atomangreb mod Litauen og kaldte landet en «selvmordstat uden hjerner».
- RIA Novosti slettede artiklen cirka tre timer efter publiceringen og sagde, at den ikke afspejler redaktionens eller Ruslands statslige holdning.
- 22. september stemte Litauens Seimas for at fjerne forbuddet mod at huse masseødelæggelsesvåben fra forfatningen; to afstemninger mangler.
- Litauen svarede, at landet allerede er et potentielt mål pga. NATO-medlemskab, og at trusler ikke påvirker dets beslutninger.
Hvorfor det er vigtigt
Et statsligt tilknyttet russisk medie bragte en åben trussel om et atomangreb mod en NATO-medlemsstat – noget der rækker langt ud over de sædvanlige retoriske provokationer. Hændelsen faldt sammen med et konkret lovgivningsskridt i Litauen og udløste en officiel reaktion fra Vilnius.
Hvad der skete
Det russiske statslige nyhedsbureau RIA Novosti publicerede 25. september en klumme med titlen «Росію чекає ще одна СВО. Вона буде дуже короткою», skrevet af RuBaltic.Ru-chefredaktøren Aleksandr Nosovitj. Teksten indeholdt direkte trusler om et atomangreb mod Litauen og hævdede, at Rusland i en konflikt i Østersøregionen kunne nøjes med missiler med passende sprænghoveder frem for at indsætte en landstyrke. Forfatteren kaldte desuden Litauen for en «selvmordsstat uden hjerner». Omtrent tre timer efter publiceringen slettede RIA Novosti artiklen og understregede, at den ikke afspejlede hverken redaktionens eller den russiske stats holdning. Ifølge ukrainske kilder bekræftede hændelsen Ukraines Center for Countering Disinformation, at Rusland bruger officielle kanaler til at intimidere de baltiske lande.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier har samstemmende fremstillet episoden som et eksempel på, at Rusland bruger statslige medier til at true NATO-lande, med Litauens forfatningsmæssige skridt som den umiddelbare anledning. De fremhæver Litauens svar om, at trusler ikke påvirker landets beslutninger, og henviser til Ukraines Center for Countering Disinformation, der karakteriserer klummen som en del af den officielle russiske intimideringskommunikation over for de baltiske stater.
Hvor dækningen adskiller sig
Den eneste kildebaserede uoverensstemmelse i materialet er stavningen af forfatterens navn: «Aleksandr Nosovitj» i nogle facts og «Oleksandr Nosovych» i andre. Dette skyldes en forskellig transskription af den russisk-ukrainske form på tværs af de ukrainske kilder.
Baggrund
Baggrunden for episoden er en beslutning i Litauens Seimas 22. september om at støtte et forslag om at fjerne det forfatningsmæssige forbud mod at huse masseødelæggelsesvåben, herunder atomvåben; to yderligere afstemninger kræves for endelig vedtagelse. Tidligere har den tidligere russiske præsident og nuværende næstformand for Det Russiske Sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev, sagt, at Litauen kunne «forsvinde fra verdenskortet», hvis atomvåben blev stationeret i landet. Litauen har desuden blokeret 12 websteder, der distribuerede indhold fra den sanktionerede russiske radio Sputnik. Ifølge Dossier Center og det litauiske LRT indgår Nosovitj i et påvirkningsnetværk koordineret af medarbejdere i den russiske præsidentadministration og udenrigsefterretningstjenesten, og han er medlem af Rådet for Udenrigs- og Forsvarspolitik samt medstifter af Valdai-diskussionsklubben. En kopi af den slettede artikel er bevaret i et webarkiv.