21 polske højreorienterede politikere vil afholde uafhængighedsmarch i Lviv
21 polske parlamentsmedlemmer fra højre- og yderste-højre-partier har sendt en appel til premierminister Donald Tusk med opfordring til at arrangere et "polsk uafhængighedsmarch" i Lviv den 11. november. Initiativet har mødt kritik fra ukrainske civilsamfundsorganisationer og blandede reaktioner i Polen, herunder fra en af underskrivernes egne partiledere.
Hovedpunkter
- 21 polske højreorienterede parlamentsmedlemmer har sendt en appel til premierminister Donald Tusk om at holde en "Polsk Uafhængighedsmarch" i Lviv den 11. november.
- Underskriverne omfatter Jarosław Kaczyński (PiS), Grzegorz Braun (Konfederacja Korony Polskiej) og tidligere premierminister Mateusz Morawiecki (Rozwój Plus).
- Initiativet samler fire polske højre- og yderste-højre-partier: Prawo i Sprawiedliwość, Konfederacja, Rozwój Plus og Konfederacja Korony Polskiej.
- Appellen beskrives som formentlig det første fælles initiativ, hvor alle polske højre- og yderste-højre-grupper i parlamentet handler sammen.
- Den lvivianske organisation "Hukommelse og Retfærdighed – Sammenslutning af Efterkommere efter Ukraines Ofre for Polske Repressioner" har kaldt forslaget en politisk provokation og opfordret den polske regering til at afvise det.
- Viceformand for Sejm og medformand for Konfederacja Krzysztof Bosak kaldte idéen "temmelig mærkelig" og sagde, at en march i givet fald bør holdes i Kyiv og rettes til ukrainske myndigheder.
- Den ukrainske regering havde på rapporteringstidspunktet ikke kommenteret initiativet.
Hvorfor det er vigtigt
Appellen er usædvanlig, fordi den for første gang samler polske højre- og yderste-højre-partier i et fælles symbolsk projekt rettet mod Ukraine. Den rører ved det politisk følsomme historiske forhold mellem Polen og Ukraine – herunder UPA-arven – på et tidspunkt, hvor de bilaterale relationer allerede er belastede af tidligere kontroverser. Initiativet har allerede udløst kraftig kritik fra ukrainske civilsamfundsorganisationer og fra polske kommentatorer, deriblandt politikere fra underskrivernes egne partier.
Hvad der skete
21 polske parlammentsmedlemmer fra partierne Prawo i Sprawiedliwość (PiS), Konfederacja, Konfederacja Korony Polskiej og Rozwój Plus har sendt en appel til premierminister Donald Tusk med opfordring til at arrangere en "Polsk Uafhængighedsmarch" i Lviv den 11. november, Polens nationaldag. Initiativet er forfattet af PiS-medlemmet Dariusz Matecki, og blandt underskriverne er Jarosław Kaczyński (PiS-leder), Grzegorz Braun (Konfederacja Korony Polskiej) og tidligere premierminister Mateusz Morawiecki (Rozwój Plus). Ifølge kilder er dette formentlig det første initiativ, hvor alle polske højre- og yderste-højre-grupper i parlamentet handler i fællesskab. Underskriverne ønsker, at den polske regering skal henvende sig til ukrainske myndigheder for at få tilladelse til marchen, som de beskriver som "tiltænkt som et konkret tegn på erindring og solidaritet med polakker, der bor i Ukraine". De argumenterer desuden for, at den polske stats hjælp til polakker i Ukraine er utilstrækkelig, og peger på, at polske kommuner og statsinstitutioner medfinansierer ukrainske arrangementer den 24. august (Ukraines uafhængighedsdag).
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier har ensartet fremstillet appellen som et provokerende initiativ rettet mod Ukraine. Den lvivianske organisation "Hukommelse og Retfærdighed – Sammenslutning af Efterkommere efter Ukraines Ofre for Polske Repressioner" har kaldt forslaget en politisk provokation, der intet har med godnabnaboforhold at gøre, og opfordret den polske regering til at afvise det. Den ukrainske dækning fremhæver desuden de tidligere polsk-ukrainske spændinger – herunder Grzegorz Brauns ødelæggelse af et UPA-monument i Lublin-voivodskabet og præsident Karol Nawrockis beslutning i juni om at fratage Zelenskyy Den Hvide Ørns Orden – som led i en bredere ramme for appellen. På rapporteringstidspunktet havde den ukrainske regering endnu ikke officielt kommenteret initiativet.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om den præcise placering af det UPA-monument, som Grzegorz Braun ifølge politiets efterforskning ødelagde den 10. september: nogle kilder placerer det i landsbyen Białystok i Hrubieszów-distriktet, mens andre identificerer det som beliggende i Gmina Dołhobyczów (også i Lublin-voivodskabet).
Baggrund
Den polsk-ukrainske relation har været anstrengt af flere episoder i de seneste måneder. Den 19. juni meddelte den polske præsident Karol Nawrocki, at han havde frataget Zelenskyy Den Hvide Ørns Orden som reaktion på et ukrainsk dekret om at opkalde en militærenhed efter "UPA-helte"; Zelenskyy returnerede ordnen dagen efter via Nova Poshta. De to mødtdes ved NATO-topmødet den 8. juli til en samtale på over en time. Grzegorz Braun, der er blandt underskriverne af appellen, er under efterforskning af polsk politi for den 10. september offentligt at have offentliggjort en video, hvor han og andre brugte et tungt redskab til at ødelægge et stenobelisk – et monument over 41 UPA-soldater i Lublin-voivodskabet. Den polske udenrigsminister Radosław Sikorski har udtalt, at der bør indledes en straffesag mod Braun for hærværket. Journalisten Mateusz Mazzini (Gazeta Wyborcza, Polityka) har desuden skrevet, at den polske holdning til ukrainere har udviklet sig fra massiv støtte og sympati ved krigens start til irritation og mistro.