Letlands regering vil indføre 300 procents told på russisk og belarusisk korn
Letlands premierminister Andris Kulbergs har på et koalitionsmøde annonceret planer om at indføre 300 procents told på transporter og forarbejdning af korn fra Rusland og Belarus. Samtidig vil Letland udvikle mekanismer til at opspore korn, der er stjålet fra besatte ukrainske områder. Kulbergs søger en fælles balttisk holdning og har allerede kontaktet sin estiske kollega.
Hovedpunkter
- Letlands regering planlægger 300 procents told på transporter og forarbejdning af korn fra Rusland og Belarus
- Letland vil udvikle mekanismer til at opspore korn stjålet fra besatte ukrainske områder
- Premierminister Andris Kulbergs har kontaktet Estlands premierminister Kristen Michal og vil forhandle med Litauens premierminister Mindaugas Sinkevičius
- Letland planlægger kontrol af transitcargos og samarbejde med ukrainske myndigheder og laboratorier om kornets oprindelse
- Koalitionspartiet 'National Alliance' foreslår et fuldstændigt forbud mod transit og oplagring af russiske og belarusiske landbrugsprodukter i Letland
- Litauen styrker kontrollen af russisk korn via havnen i Klaipėda, herunder oprindelseskontrol
Hvorfor det er vigtigt
Letlands 300 procents told er en markant skærpelse af de nationale sanktioner mod russisk og belarusisk landbrugseksport. Foranstaltningen retter sig direkte mod korn, der potentielt er stjålet fra besatte ukrainske områder, og forbinder dermed baltisk handelspolitik med Ukraines krigsrelaterede tab. Kulbergs' forsøg på at koordinere en fælles balttisk linje kan forstærke presset på russiske korneksporter via regionen, ikke mindst fordi russiske eksportører i stigende grad omdirigerer gods fra Sortehavet og Det Azovske Hav til Østersøhavnene.
Hvad der skete
Letlands premierminister Andris Kulbergs annoncerede den 7. september 2026 på et koalitionsmøde planer om at indføre 300 procents told på transporter og forarbejdning af korn fra Rusland og Belarus. Formålet er at begrænse transitten af russisk og belarusisk korn gennem Letland, varetage lettiske landmænds interesser og modvirke omsætningen af korn eksporteret fra besatte ukrainske områder. Regeringen vil desuden udvikle mekanismer til at opspore sådant stjålet korn og samarbejde med ukrainske myndigheder og laboratorier om kontrol af transitcargos. Kulbergs har kontaktet Estlands premierminister Kristen Michal og vil forhandle med Litauens premierminister Mindaugas Sinkevičius for at opnå en fælles balttisk holdning. Koalitionspartiet 'National Alliance' går længere og foreslår et fuldstændigt forbud mod transit og oplagring af russiske og belarusiske landbrugsprodukter og foderstoffer i lettiske havne, toldoplag og frihandelszoner.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainske medier, der alle er ukrainisksprogede, fremstiller ensartet den lettiske told som et svar på russisk aggression og fremhæver forbindelsen mellem foranstaltningen og korn, der potentielt er stjålet fra besatte ukrainske områder. Den ukrainske dækning lægger vægt på den balttiske koordinationsvinkel og rammesætter Ruslands korneksport som en del af en strategi, der samtidig begrænser Ukraines eksportkapacitet via Sortehavet.
Baggrund
Russiske eksportører er begyndt at omdirigere kornforsendelser fra Sortehavet og Det Azovske Hav til Østersøen som følge af ukrainske angreb på russiske skibe og havneinfrastruktur. I den foregående eksportsæson (juli 2025–juni 2026) eksporterede Rusland 46,3 millioner tons korn svarende til 90 procent af den samlede mængde via Sortehavet og Det Azovske Hav, mens kun 1 million tons gik via russiske Østersøhavne. Fra starten af den nye sæson til midten af august 2026 nåede forespørgsler på kornforsendelser til russiske Østersøhavne 5 millioner tons, og mængderne forventes at stige kraftigt i september. Litauen styrker sideløbende kontrollen af russisk korn via havnen i Klaipėda, og landets landbrugsminister Kęstutis Mažeika har beordret oprindelseskontrol af korn importeret fra Rusland og Belarus. Letland, der er EU- og NATO-medlem, udvidede fra 1. september 2026 sit forbud mod russiske og belarusiske varer til også at omfatte trykte materialer, tøj, fodtøj, hovedbeklædning, legetøj, spil og sportsudstyr.