Volodymyr Zelenskyj
Volodymyr Zelenskyj er en ukrainsk politiker og tidligere skuespiller, der blev valgt til præsident i Ukraine i 2019. Inden han gik ind i politik, var han kendt som komiker og tv-producent, blandt andet gennem tv-serien "Folkets tjener", hvor han spillede en lærer, der bliver præsident. Siden Ruslands storskala-invasion af Ukraine i 2022 har han stået i spidsen for landets krigsledelse og er blevet Ukraines vigtigste internationale talsperson.
-
Trump udfordrer europæisk krigsstøtte til Ukraina efter møde med Putin
Donald Trump satte spørgsmål ved, om det var hensigtsmæssigt at fortsætte den europæiske militære støtte til Ukraina, efter at han i Shenzen havde mødt Vladimir Putin og Xi Jinping. Samtidig sagde han, at USA sælger våben til europæiske alliansepartnere uden rabat, at størstedelen af våbnene videregives til Ukraina, og at Rusland er seriøst indstillet på fredssamtaler.
-
Første treparts topmøde mellem USA, Kina og Rusland i Shenzhen
Donald Trump, Xi Jinping og Vladimir Putin mødtes den 19. november i Shenzhen i den første treparts topmøde nogensinde mellem lederne af USA, Kina og Rusland, på sidelinjen af APEC-topmødet. Under mødet blev der drøftet krigen i Ukraine og spredning af atomvåben, og deltagerne underskrev en fælles «Fredserklæring», der ikke nævner krigen i Ukraine direkte. Trump sagde, at han ikke vil indgå nogen aftaler om Ukraine uden Kijevs deltagelse.
-
Ukraine ramte Krim-broen for tredje gang på fire dage
Ukraine gennemførte natten til 19. november et tredje angreb på Krim-broen og ramte jernbanedelen. Ruslands myndigheder stoppede midlertidigt togtrafikken og oplyste, at ingen blev såret, mens omfanget af skaderne endnu blev undersøgt.
-
Zelenskyj iværksætter styrkelse af sikkerheden i Sorte Hav
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har efter rapporter fra militær og efterretningsvæsenet besluttet at styrke beskyttelsen af skibe og havne. Samtidig forbereder regeringen støtte til landmændene frem mod den næste såsæson, mens sikkerhedsspørgsmål og mulige aftaler om Sorte Hav bliver drøftet med nabolande.
-
Ukrainske droneangreb reducerer Ruslands olieraffinering med 45 procent
Ukrainske droneangreb på russiske olieraffinaderier siden slutningen af oktober har reduceret landets samlede råolieraffinering med cirka 45 procent. Den 18. november var 15 af de 35 største raffinaderier beskadiget eller stoppet, mens gennemsnittlig daglig raffinering i november lå på omkring 500.000 tons.
-
Koalitionen af Villige mødtes i Berlin for at støtte Ukraine og forberede fredsforhandlinger
Ledere af Koalitionen af Villige mødtes den 19. november i Berlin med Ukraine, USA og europæiske partnere. Mødet samlede sig om fortsat militær og finansiel støtte, garantier for Ukraines sikkerhed efter en våbenhvile og forberedelse af næste multilaterale forhandlingsrunde.
-
Andrii Osipov får 60 dages fængsel uden kaution i sagen »Cartagen«
Den Højere Antikorruptionsdomstol har placeret Andrii Osipov i fængsel uden mulighed for kaution i sagen »Cartagen«. Domstolen fastsatte opholdet til og med 16. januar 2027, mens efterforskerne betegner Osipov som organisator af en kriminel organisation på mindst 12 personer.
-
EU'en støtter Ukraina i arbejdet med at erstatte amerikanske Patriot-raketter
EU-kommissær for forsvar Andrius Kubilius oplyste i Bruxelles den 18. november, at EU'en arbejder på måder at levere de nødvendige PAC-3-interceptorer til Ukraina, og støttede et ukrainsk forslag om at bytte interceptorer fra medlemsstaternes lager mod fremtidige kontraktleverancer. Samtidig oplyste han, at Rusland kan affyre op til 2.000 ballistiske raketter mod Ukraina i 2026, mod cirka 1.000 året før.
-
EU-Kommissionen foreslår op til 45 milliarder euro i støtte til Ukraine
EU-Kommissionen har foreslået et nyt koordineret støtteinstrument på op til 45 milliarder euro til Ukraine i 2027. Af beløbet skal 25 milliarder euro gå til forsvar og 20 milliarder euro til budgetstøtte. Pakken skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet.
-
USA foreslår at NATO-regler og militær udstationering i Europa indgår i fredsforhandlingerne om Ukraine
USA har foreslået, at spørgsmål om NATO-regler og europæisk militær udstationering skal drøftes i forbindelse med forhandlingerne om at afslutte Ruslands krig i Ukraine. Europæiske ledere har accepteret at sende repræsentanter til tekniske konsultationer, mens de insisterer på, at Rusland først stopper kampene. USA har desuden spurgt Kyiv, om Ukraine vil afstå Donbas mod medlemskab i NATO.
-
Ukraine ødelægger bilbroen på Krimsbroen i nye drone- og raketangreb
Ukrainske styrker angreb Krimsbroen i Kertsch-flodhovedet natten mellem den 16. og 17. november 2026. En metalarm og den tilhørende bilspor faldt i vandet, mens jernbanedelen blev beskadiget, men fortsat delvist operationel. Automobil- og skibstrafikken blev afbrudt, og Rusland måtte i højere grad bruge alternative landruter.
-
Ukraine melder om tab på 1.970 russiske soldater på ét døgn
Ukraines generalstab meldte, at russiske styrker mistede 1.970 soldater i løbet af 17. november 2026. Også en række køretøjer, artillerisystemer, droner og andet udstyr blev ødelagt eller beskadiget, oplyser generalstaben.
-
Zelensky kræver hård straf for »Khimprom«-kriminelle efter møder i Ukraina
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky mødte den 17. november 2026 med fungerende generalprokurator Anton Kovalsky og chefen for Sikkerhedstjenesten, SBU, Oleksandr Poklad. Zelenksy talte for at få »Khimprom«-bandens aktivitet stoppet, krævede straf for de involverede og sagde, at uundgåelig straf skal være det bedste svar på gruppens kriminalitet.
-
USA's forsvarsministeriumchef kritiserer ukrainske angreb på civil infrastruktur
Elbridge Colby, USA's viceminister for forsvarspolitik, vurderede Ukrainekrigens forløb positivt på en konferenc i Bruxelles, men kritiserede ukrainske langdistanceangreb på russisk civil infrastruktur som ineffective. Han understreger samtidig, at USA's støtte bør Prioriteres forsvaret af frontlinjen, og at europæerne bør bære større dele af omkostningerne ved våbenkøb gennem PURL-mekanismen.
-
Zelenskyj foreslår bytte af missil-interceptorer med partnere
Volodymyr Zelenskyj foreslog på et møde i Ramstein-format den 17. november, at partnere overdriver eksisterende lager af Patriot- og IRIS-T-interceptorer til Ukraine. Til gengæld skal Ukraine senere give partnerne de nyere missiler, den allerede har bestilt. Forslaget skal fremskynde adgangen til interceptorer i en tid, hvor Ukraine har alvorlige forsyningsmangel.
-
Zelensky beder om ekstra beskyttelse af infrastrukturanlæg mod russiske droner
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky har bedt om, at der forberedes spørgsmål til Højstbefalingsstaben om yderligere beskyttelse af infrastrukturanlæg, energisektorer og industri i regioner, hvor der mangler kapacitet til at nedskydde droner. Beslutningen følger russiske raketangreb på broerne i Kyiv og omfattende strømafbrydelser i Dnipropetrovsk, Kharkiv og Zaporizhzhia.
-
Kyiv genåbner delvist trafikken over Southern Bridge efter missilangreb
Kiev myndigheder har delvist genåbnet trafikken over den beskadigede Southern Bridge og tilladt bus og specialtransport over Northern Bridge efter et russisk missilangreb den 17. november 2026. Samtidig har byen genindført sporvogn og trolleybus på deres faste ruter. Angrebet dræbte to mennesker i Kiev.
-
Tyskland og Norge finanserer nyt PURL-pakke til Ukraine med fokus på Patriot-raketter
Tyskland og Norge finanserer sammen en ny PURL-pakke med amerikansk våpen til Ukraine. Tyskland bidrar med 300 millioner dollar, og hovedfokus er de avanserte PAC-2- og PAC-3-interceptorene til Patriot-systemene. Pakken er Tysklands femte deltakelse i PURL-programmet.
-
Ukraine har brug for 18-24 måneder til at udvikle egen antiballistisk kapacitet, siger Sveriges forsvarsminister
Sveriges forsvarsminister Pol Johnson vurderer, at Ukraine har brug for 18-24 måneder for at udvikle sine egne evner til at imødegå ballistiske missiler. Ukraine planlægger at teste det nye system FREYJA i vinteren 2026, mens projektet fortsat vil tage yderligere 18-24 måneder. Landet mangler interceptorer til Patriot, og den forventede svære vinter kan gøre behovet for stærkere luftforsvar endnu større.
-
Finlands præsident håber på Ukraines NATO-medlemskab
Finlands præsident Alexander Stubb sagde, at han håber på, at Ukraine bliver medlem af NATO, men ved ikke, om det vil ske. Han ville ikke kommentere på forslag om at trække ukrainske styrker tilbage fra den kontrollerede del af Donbas mod NATO-medlemskab.