Udgivet

Regulatorer fra 38 lande advarer om meget høj risiko for atomulykke i Ukraine

Regulatorer for atom- og strålingssikkerhed fra 38 lande advarer om, at risikoen for en atomulykke i Ukraine erexceptionelt høj denne vinter. Årsagen er russiske angreb på el- og energianlæg, som kan forstyrre kølingen af atombränslet. Den allvarligaste prognosen är en nationell strömkrasch som samtidigt skulle påverka alla nio reaktorer som är i drift.

Hovedpunkter

  • HERCA, WENRA och NORA representerar 38 länder, däribland alla EU-länder, USA, Storbritannien, Kanada och Japan.
  • Ukrainas fyra kärnkraftsverk driver i dag nio reaktorer.
  • De tre drivande kärnkraftsverken står för cirka 80 procent av Ukraines elförbrukning denna vinter.
  • Instabil elströmning har tvingat Ukraina att sänka effekten vid några driftsatta reaktorer.
  • Zaporizhzhia-kärnkraftsverket har förlorat extern strömförsörjning 27 gånger sedan det fullständiga kriget började.
  • Zaporizhzhia har varit ockuperat av Ryssland sedan mars 2022 och producerar inte elektricitet, men behöver externa strömkällor för att kyla bränslet.
  • Per Strand pekade ut ett nationellt strömavbrott som skulle slå ut alla nio reaktorer som en värsta scenario.

Hvorfor det er vigtigt

Tab af stabil strømforsyning kan forhindre, at atombrændslet køles, og dermed føre til smeltning af reaktorer og udslip af radioaktive stoffer. Ukraines tre drivende kärnkraftsverk leverer omkring 80 procent af elforbruget denne vinter, så stabiliteten i elnettet er afgørende både for strømforsyningen og reaktorsikkerheden. Regulatorerne styrker derfor beredskaben, det europæiske samarbejde og støtten til Ukraines nationale atomregulator.

Hvad der skete

HERCA, WENRA og NORA, der tilsammen repræsenterer 38 lande, udsendte en fælles advarsel om stigende atomrisici i Ukraine. Angreb på elnet, transformerstationer og andre energianlæg har gjort strømforsyningen ustabil og i løbet af den seneste uge tvunget flere kärnkraftsreaktorer til at sænke effekten. Under den seneste uge blev der registreret 116 målrettede russiske angreb på energisektoren og olie- og gassektoren samt 161 hændelser, som beskadigede den samlede energi- og olie- og gasinfrastruktur. Uden stabil strøm bliver det vanskeligere at køle atombrændslet og forhindre, at reaktorer smelter. Per Strands værste scenario er et landsdækkende strømnedbrud, der på én gang rammer alle ni reaktorer, der er i drift. Regulatorerne opfordrer Rusland til straks at ophøre med angrebene på Ukraines atomobjekter og den energinfrastruktur, som er nødvendig for sikker drift af kærneværkerne.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukraineske medier fremhæver faren for landets atomanlæg, sårbarheden i det nationale energisystem og konsekvenserne for elforsyningen og befolkningens sikkerhed. De lægger også vægt på de gentagne strømtab i Zaporizhzhia-kärnkraftsverket og stationens avhengighed af en enkelt overføringslinje. Advarslen knyttes direkte til fortsatte russiske angreb på Ukraines energi- og olie- og gasinfrastruktur og til krav om, at angrebene skal stoppe.

Sådan beskriver internationale kilder det

Den internationale dækning lægger vægt på den fælles advarsel fra regulatorer i 38 lande og på sikkerheden for atomanlæg i vintermånederne. Den tekniske sammenhæng mellem ustabil netstrøm, svekket køling, mulig reaktorsmelting og radioaktivt udslip står i centrum. En landsdækkende strømkrasch, der rammer ni reaktorer, fremstilles som det værste scenario, samtidig med behov for europæisk beredskab og grænseoverskridende koordinering.

Hvor dækningen adskiller sig

Rusland og Ukraine anklager hinanden for at beskyde Zaporizhzhia-kärnkraftsverket og beskadige overføringslinjerne, der forsyner stationen med elektricitet. Synet på, hvilken side der har forårsaget skaderne på anlægget og strømforsyningen, er derfor stridigt.

Baggrund

Ukraine har fire kärnkraftsverk, hvoraf tre er i drift. Tilsammen leverer de omkring 80 procent af landets elforbrug denne vinter. Zaporizhzhia-kärnkraftsverket, Europas største, har været under russisk kontrol siden marts 2022. Det producerer ikke elektricitet, men skal have ekstern strøm for at køle sit atombrændsel. Under Chornobyl-katastrofen i 1986 spredte jod-131, caesium-134 og caesium-137 sig over Ukraine, Belarus, Rusland samt det nordlige og centrale Europa.