Rusland flyttede over 1.000 soldater til Херсон under humanitær våbenhvile

Ukrainske militærkilder opplyser at Russland brukte humanitær våbenhvile i Oleshki til å flytte over 1.000 soldater, utstyr og forsyninger til den okkuperte venstrebanken af Херсон-området. 34. separate marinebrigade så kun enkeltvise bevegelser og ingen større angrepsforsøk, men utelukker ikke at Russland forbereder et angrep på Херсон. Våbenhvilen muliggjorde samtidig evakuering av sivilister fra Oleshki.

Hovedpunkter

Over 1.000 russiske soldater ble flyttet til den okkuperte venstrebanken av Херсон-området under våbenhvilen.
Også utstyr, ammunisjon, kjøretøy, drivstoff og reservedeler ble brakt til venstrebanken.
34. separate marinebrigade observerte ingen større angrepsforsøk, bare enkeltvise bevegelser av fienden.
Ukrainian military does not rule out that Russia was preparing an offensive on Kherson.
Russiske styrker nådde omtrent 20 kilometer nærmere linjen av kontakt.
Våbenhvilen begynte kl. 03.00 den 27. oktober og varte til sen på kvelden 1. november.
Omtrent 1.700 innbyggere i Oleshki manglet mat og medisiner da hjelpen ble levert.

Hvorfor det er vigtigt

Overføringen av soldater, ammunisjon og forsyninger under en humanitær pause kan styrke Russlands evne til å angripe Херсон og den okkuperte venstrebanken. Påstandene er imidlertid ikke helt udiskuterede, fordi Ukraines menneskeretskommissionær sag, at han ikke fandt bevis for, at våbenhvilen blev brugt til at styrke positionerne. Samtidig gav våbenhvilen civilister i Oleshki mulighed for at blive evakueret.

Hvad der skete

Ifølge 34. separate marinebrigade flyttede Rusland over 1.000 militærpersoner til den okkuperede venstrebanken af Херсон-området, покольПа den humanitære våbenhvile i Oleshki. Der blev også leveret udstyr, ammunition, kjøretøy, drivstoff og reservedeler. Ifølge brigadeoplysningerne blev der ikke observeret større angrebsforsøk, kun enkeltvise bevegelser, som blev stoppet. Militæret udelukker ikke, at Rusland forbereder et angreb på Херсон. Russiske styrker skal have opfyldt positioner, de var blevet drevet fra de foregående seks måneder, og dermed nået cirka 20 kilometer tættere på linjen af kontakt. Under våbenhvilen blev veje ryddet og humanitær hjelp leveret til omtrent 1.700 mennesker i Oleshki, som manglede mad og medicin.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske kilder lægger vægt på vurderingen fra 34. separate marinebrigade om, at Rusland benyttede den humanitære pause til at flytte mere end 1.000 militærpersoner та smugли materiel та forsyninger til den okkuperede venstrebanken. De understreger risikoen for et russisk angreb på Херсон og peger på, at de russiske styrker kom omkring 20 kilometer tættere på linjen af kontakt. Beretningen skelner mellem den samlede oprustning og fraværet af observerede større angrebsforsøg. Også brugen af Oleshkis hospital til opbevaring af militært udstyr и ammunition fremhæves, fordi russiske styrker regnede med, at Ukraine ikke ville angribe bygningen, mens lokale patienter var under behandling.

Sådan beskriver internationale kilder det

International dækning fokuserer på den rapporterede brug af den humanitære våbenhvile til at flytte russiske tropper og på muligheden for, at der forberedes et angreb mod Херсон. Også de humanitære forhold og evakueringsruten via Anapa og Belarus indgår i dækningen, sammen med oplysningen om, at omtrent 1.700 indbyggere manglede mad og medicin. Det fremgår også, at Rusland afviste en ukrainsk forslag om at forlænge våbenhvilen, og at antallet af evakuerede hverken til Rusland eller Ukraine blev offentliggjort.

Hvor dækningen adskiller sig

Ukrainske militærkilder og Generalstaben oplyser, at Rusland brugte den humanitære pause til rotering af enheder, befæstning af stillinger, udvidelse af anti-drone- midler og opbygning af logistik. Ukraines menneskeretskommissionær Dmytro Lubinets sag derimod, at han ikke havde fundet bevis for, at pausen blev brugt til at styrke russiske positioner eller oprette skyteposisjoner.

Baggrund

Våbenhvilen i det okkuperede Oleshki og andre bebyggelser i Херсон-området begyndte kl. 03.00 den 27. oktober for at muliggøre en humanitær evakuering. Hovedfasen begyndte den 30. oktober, da 25 busser med i alt 750 pladser blev stillet til rådighed. Beboere, der ønskede at vende tilbage til ukrainsk kontrolleret område, kørte til Anapa i Krasnodar, fløj videre til Belarus i fire fly og fortsatte med bus til Ukraine. Nogle beboere valgte at rejse til Rusland, mens andre blev i Oleshki. Volodymyr Zelenskyj erklærede den 31. oktober, at evakueringsoperasjonen var afsluttet. 34. separate marinebrigade varetager forsvaret af Херсон og stillingerne på venstrebanken og øerne i området. Før våbenhvilen havde ukrainske styrker udvidet deres ildzone, presset russiske tropper tilbage og afbrudt russisk logistik på venstrebanken. Der blev ikke registreret granatangreb under våbenhvilen.